Notater


Match 4,251 til 4,300 fra 11,019

      «Forrige «1 ... 82 83 84 85 86 87 88 89 90 ... 221» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
4251 Forældre: Overbanemester Carl Frederik Emil Michaelsen og Hstr. Elise Sophie Marie f. Jensdatter. Michaelsen, Emilie Charlotte (I6281)
 
4252 Forældre: Parcellist Peter Christensen og Anne f. Hansen Fiskholm. Christensen, Niels Hansen Christian (I14143)
 
4253 Forældre: Peder Christensen, Kaadner, og Hustru Anne Hansen i Fiskholm (25 Aar). Christensen, Ane Christine Lovise (I14140)
 
4254 Forældre: Peter Oluf Jensen og Hustru Hilda f. Persson 32.

V. 16 - 2- 02 Apostelkirken
10/2-1931 
Jensen, Mary Ragnhild (I7780)
 
4255 Forældre: Petra Anine Rømer - 170 f: 29 Septbr 1873 i Rønne 20 Aar
Barnefader: Smedesvend Lars Peter Julius Jensen.
Forældrene viede 8 April 1894 i Rønne Kirke. 
Jensen, Minna Elisabeth (I3414)
 
4256 Forældre: Pige Marie Nielsen af Lundgaards Hede og udlagt Barnefader Indsidder, Ungkarl Martin Johan Andreassen af Lundgaards Hede.
Faddere: Hmd J. Lauritsens Enke, Stenstrup, Moderen, Hmd J. Nielsen, Ungkarlene N.C. Nielsen og J.C. Nielsen, alle af Stenstrup.
Moderen opholdt sig Timaanedersdagen før Nedkomsten hos sin Fader Hmd Jakob Nielsen Bak i Stenstrup. 
Andreasen, Frederik Jakob Carl (I12361)
 
4257 Forældre: Porcelænsdrejer Jørgen Andreas Rasch & H Martine Carlsine Heiner Rasch, Margrethe Henriette (I12625)
 
4258 Forældre: Portør Peter Marius Pedersen og Johanne f. Sparrevohn. Pedersen, Henry Sparrevohn (I6803)
 
4259 Forældre: Portør Peter Marius Pedersen og Johanne f. Sparrevohn. Pedersen, Aage Sparrevohn (I6805)
 
4260 Forældre: Portør Peter Marius Pedersen og Johanne f. Sparrevohn. Pedersen, Tage Sparrevohn (I6806)
 
4261 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7720)
 
4262 Forældre: Skræddermester Hans Peter Nissen Frei og Maren Christine, født Christensen i Agerskov. Frei, Gerda (I7873)
 
4263 Forældre: Slegfredmoder Kirsten Rasmus D i Fattighuset i Hemmerslev.
Som Barnefader udlagt Underjæger Christen Jensen .. af 2 Jæger.. 4 Laug. 
Rasmussen, Christine (I7328)
 
4264 Forældre: Smed Lars Peter Julius Jensen og H. Petrea Anina Rømer af Østergades Forlængelse 106, viede 8 April 1894 i Rønne Kirke. 26 Aar.
Døbt 12. Februar 1900 Hjemmedøbt af Kapellan Hansen. Fremstillet i Kirken 2 December 1900. Kapellan Hansen.
Faddere: Maskinarbejder Lindstrøm og H. Anna, Sct. Mortensgade
Sypige Cecilie Olsen, Dampmøllegade
Agent Andreas Petersen, Ellekongestræde
Arbmd. Hans Persson. 
Jensen, Harry Knud Julius (I3415)
 
4265 Forældre: Smed Martin Petersen Frei i Boulund og Marie, født Thorsmark. 23 Aar. Frei, Hans Peter Nissen (I7926)
 
4266 Forældre: Smed paa Vingegaard og Indsidder i Vinge Sven Aake Svensson og Hustru Caroline Albrechtsen. 26 Aar.
Død d. 10 Marts. 
Svensson, Niels Peter (I11106)
 
4267 Forældre: Sognepræst Niels Jessen (født 23. Maj 1889) og Hustru Marie Karoline Haugaard Rasmussen (født 26. Oktober 1887) af Dalbyneder By.
Faddere: Moderen, Dyrlæge Søren Peter Thomsen og Hustru Asta Sørensen samt Landsretssagfører Jesper Jespersen, alle af Horsens.
Bemærkning: Iflg. medd. fra Lyngby Kirkes - Kontor er Ove Jessen d. 29. marts 1968 ved anm. fra pastor Søbye, Lyngby, udtrådt af folkekirken (Ove Jessens bopæl: Fuglevadsvej 17, Lyngby) 
Jessen, Ove (I4398)
 
4268 Forældre: Søren Hansen Eeg Huusmand paa Daugaard Mark og Hustru Mariane Hansdatter 33 Aar. Eeg, Maren Sørensen (I2525)
 
4269 Forældre: Søren Jensen og Gertrud Christensd. af Braarupholm. Sørensen, Christian (I4860)
 
4270 Forældre: Tjenestekarl i Bjerth Niels Peter Laursen og Ht. Christiane Pedersen 30 Aar, til.. i Kirkeby Laursen, Anna (I4222)
 
4271 Forældre: Tjenestekarl Ole Sørensen paa Brandtberg, p.t. i Veile Arrest, og Hustru Ane Marie Steiner i Gjøddingmøllemarkhuus.
Pigen Ane Marie Nielsdatter fra Daldover, Aftm Morten Poulsen i Randbøl, Ungkarl Niels Mortensen i Bindeballe, Ungkarl Anders Jensen i Gjøddingmøllemarkhuus. 
Olesen, Søren (I3970)
 
4272 Forældre: Togbetjent Peter Marius Pedersen, f. 25/11-76, og Hustru Johanne Sparrevohn f. d. 17/10-84, 38 Aar. Pedersen, Frode Sparrevohn (I6816)
 
4273 Forældre: Togfører Peter Marius Pedersen, 44 Aar, og Hustru Johanne f. Sparrewohn, 36 Aar. Pedersen, Esther Sparrewohn (I6815)
 
4274 Forældre: Tømmermand Niels Hansen og Hustru Marie Sophie Andersen af Merløse.
Faddere:
Pigen Karen Hansen af Merløse; Lmd. Anders Olsen, Lmd. Anders Pedersen, af Ubberup; Gms. Jens Johansen af Skuerup. 
Nielsen, Hans (I11953)
 
4275 Forældre: Udbg Peter Michael Rømer
Christine Margrete Jensen [Jensen overstreget] Pedersen (34 Aar) 
Rømer, Peter Martin (I10690)
 
4276 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7544)
 
4277 Forældre: Ugift Astrid Elvire Kjeldsen
Udl. Bf. Portør Arthur Theisen, Aarhus. 
Kjeldsen, Clara Marie (I6671)
 
4278 Forældre: Ugift Hansine Anine Rømer, 23 Aar. Rømer, Anna Kathrine Marie (I10712)
 
4279 Forældre: Ugift Nicoline Anne Christine Jensen [overstreget Thomsen] Dronningensgade 244, 3 Sidesal. 22 Aar. og f..angivene Fader, Bødkersvend Georg Ludvig Michael Steffensen, ib Steffensen, Johan Vilhelm Michael (I12645)
 
4280 Forældre: Ugifte Petrea Andrea Rømer, udl Barnefader Svenskeren Troels Person Moderen i Rønne Rømer, Hansine Anine (I7754)
 
4281 Forældrene ægteviede d. 2 Februar 1901 i Vester Hornum Kirke. Pedersen, Henriette Marie (I11890)
 
4282 Forældrenes fulde Navn:
Maler Jakob Christian Kjeldsen og Olga Cathrine Jørgensen, Esbjerg.

Faddernes fulde Navn, Stilling og Bopæl:
1) Politibetjent Andreas Peter Jørgensens Hustru.
2) Arbejder Søren Kjeldsen
3) og Hustru.
4) Politibetjent Andreas Peter Jørgensen. 
Kjeldsen, Erna Helene (I5)
 
4283 Fourér. Ramus, Erich Carl Cosmus Janus (I10474)
 
4284 Fra "Familien Koefoed" af Julius Bidstrup (udgivet 1886):

Holger Hansen Koefoed (1663 - 31. marts 1752) - "Kommandant paa Skougnæs Skanse i Nærheden af Trondhjem" Han var gift 2 gange: 1. med Mette Kirstine Berg - 5 børn nævnes; 2. gang til Sophie Oldesloe (ca. 1667 - 22. december 1758) - ingen børn i det ægteskab.

De 5 børn, der er navngivet fra hans ægteskab med Mette Kirstine Berg er:
1. Mette Kirstine Koefoed (1700 - ?) - gift med kaptajn Oldesloe af Norge.
2. Johanne Elisabeth Koefoed (1702 - 1. juli 1782) - gift med Jens Hansen Maastrup.
3. Hans Holgersen Koefoed (1703 - 1767), kaptajn, af "Normør i Norge" [= Nordmøre distrikt, Møre og Romsdal amt] - gift med Anna Kirstine Kyhn (c.1708 - 15. november 1784) - flere børn, 4. hedder: a. Hans Ulrik Koefoed (død 1784); b. Ellen Lovise Koefoed (død 1795), gift med Gunnar Bøe, "Gjæstgiver i Hefne i Norge" [sted? - muligvis Hemne?]; c. Peter Hansen Kofoed (født c.1726); d. Holger Ulrik Koefoed (født ca. 1742), Sargent ved Trondheim Regiment.
4. Frederik Koefoed (født 1705 - død ung).
5. Absalon Koefoed (født 1708 - død ung).

Fra folketællingen 1701 for Orkdal sogn:
Suarchmoe [Svorkmo]: Holger Kofoed, 38, Hovedperson, Kaptajn; Gunder Andersen, 5, Stesønn.

Ifølge Ole E. Skylanders sognebogsregister blev "Madme Mette Berg" begravet i Orkdal i 1716, hendes alder registreret til 43 år, 14 uger og 2 dage.

I Skogn kirkebog 1747-1803 (Nord-Trøndelag), side 204, er optaget begravelsen 31. marts 1752 af "Major og Comendant Kofoed 82 aar gamel". Dette ville placere Holger Kofoeds fødselsår til ca. 1670 og ikke 1663 givet af Julius Bidstrup.

Ifølge Anna Helle Olsen (Norsk Riksarkivet og Statsarkivene Forum) solgte en Svend Rasmussen gården Polset ved Fannrem, Orkdal sogn, til Holger Hansen Kofoed i 1702. I 1722 blev sergent Gunder Kofoed ejer af Polset. I 1726 fik han skødet på gården af ??Holger Hansen Kofoed som en del af sin mors arv. I 1746 solgte Gunder Polset. I 1748 købte Gunder gården Gjerde og i 1753 købte han nabogården Vågos, dengang var han løjtnant ved 2. Trondhjemske nationale infanteriregiment.

Ifølge Hilmar Helseths hjemmeside blev Holger Hansen Koefoed i 1691 navngivet som "Fenrik ved Trondhjemske Regiment" (Underløjtnant ved Trondheim Regiment), og som "Løytnant" i 1694, og i 1700 som "Kaptein og Kommandant". " af "Stenes Skanse" i Levanger. 1727 blev han forfremmet til Major. At den sidste Kommandant af "Skånes Skanse ved Skogn" var Holger Hansen Koefoed. I 1742 blev det besluttet, at den skånske Befæstning og flere andre Befæstninger skulde nedlægges; dog udtalte ordren, at "kommandantboligen paa Skogn beholdes til Beboelse for Major Holger Hansen Koefoed".

Ifølge DIS-Norge forummedlemmer boede Holger Kofoed på en gård kaldet Polset [nær Fannrem?] i Orkdal herred i Sør-Trøndelag amt fra 1702 til omkring 1720. Herefter flyttede han til Skogn i Levanger herred i Nord-Trøndelag amt. Og at Holger Kofoed og Sophie Oldesloe blev gift 14. november 1726. Bemærk: "Skougnæs Skanse" fra Bidstrups bog må være Skogns Befæstning! 
Kofod, Holger Hansen (I14500)
 
4285 Fra "Over hals og hoved - Et skrig af indignation hørt over hele Bornholm", af Sigvard Mahler Dam, SAXO, 1991:

Arvestridigheder:

Et fænomen som gennem historien har tilføjet frisk træ til brændende familiefejder. Således hørtes i 1522 et forargelsesråb over hele Bornholm, forårsaget af et testamente lavet i Lund 11 år tidligere. Indholdet blev først kendt efter testators død. Midt i en bitter kold vinter, den 19. november 1511, mærkede den barnløse Anders Galen i Lund, at han nærmede sig døden, og besluttede derfor at skrive sit testamente. (1) Han overlevede den krise, og det var først den 7. marts 1522, at han atter følte sig ved dødens dør og havde lige tid til at ændre sit testamente en smule, før han tog sit sidste åndedrag. (2)

Utilfredse arvinger:

Der blev sendt et bud til Østermarie for at meddele Anders Galens bortgang og udbetale omkring 10 Mark til et par bornholmere. Man kunne tro, at disse fjerne øboere ville føle det som en stor ære at være blevet husket i testamentet fra et stolt medlem af den mægtige Galen-familie i Skåne, som havde skaffet flere kommandanter til Hammershus fæstning. Men nej, den 22. maj 1522 tog arvingerne deres klager til højeste ret, og sagen? Intet andet end et par linjer i testamentet:

"Ligeså til Jørgen Hals 10 Mark, en seng med sengetøj, en kogegryde, til Anna, Jørgen Hals' søster, samme, såfremt de ikke gør videre krav på arv efter mig." (3)

Nå, det viste sig at være en delikat sag som det kan ses af det vidneudsagn, som kommandanten for Hammershus, Niels Jepsen har leveret:

"Jeg, Niels Ibsen (Bryske) ... erklærer alle ved dette aabne Brev, at sagsøger Jørgen Hals er Anders Galens - død i Lund ... retmæssige Søstersøn, ligesom hans to Søstre, som førnævnte Jørgen Hals er. har på Bornholm, og jeg har forhørt mig om den sandhed, at førnævnte Anders Galen ikke har nærmere arvinger end førnævnte. . . . (4)

Hvis kommandant Niels Jepsen har ret, så kan vi forstå den vrede, arvingerne viser. Ikke alene undlader Anders Galen at kalde dem sine slægtninge, men han glemte også endda at nævne den anden søster. Det ser ud til, at der var ringe kommunikation mellem de to parter. Der var dog ikke tale om, at Anders Galen ikke kunne lide bornholmere, da vi finder flere af dem nævnt i hans testamente:

"Mester Peder Uf, Kanon i Lund, min kære Slægtning, 2 gylden og et duntæppe. Ligeså til Hans Myre, 2 gylden. Ligeså min kære slægtning Anders Uf, 2 gylden og mit klapbord." (5)

Hr. Peder Uf og Hans Myre blev udnævnt til at fungere som bobestyrere af hans testamente. Uf-familien blev regnet til adelen på Bornholm, men hvem er disse to Uf-mænd, og hvordan er de i familie med Anders Galen?

Uf-familien omkring 1500:

Vi ved en del om Peder Uf, han var kannik ved Domkirken i Lund; han skal have opnået en kandidatgrad ved et udenlandsk universitet, da han altid omtales som "mester" i dokumenter fra 9. oktober 1498 til 6. juni 1518, hvori han fungerede som vidne, samt testamentet af Anders Galen. Mester Peder havde en bror, Anders Uf, som blev landsdommer for Bornholm i 1469 efter sin svigerfader Sevid Nielsen, men Anders må være død allerede i 1487, hvor efterfølgeren landsdommer, Jacob Splid, tog over. , og giftede sig endda med Anders Ufs enke. (6) [Note: forkert Anders Uf! - Norman Madsen] Fru Anna, enke efter både Anders Uf og Jacob Splid, udstedte 1508 et gavebrev til ærkebiskoppen i Lund (7), brevet bar bl.a. Peder Ufs segl. Derfor må Anders Uf have været død i 1511 - da Anders Galen i første omgang skrev sit testamente, hvilket han må have vidst, da Peder Uf stod ved hans sygeleje. Derfor er den i testamentet nævnte Anders Uf ikke dommer, men skal være hans søn. Den 26. november 1499 blev en "Andreas U" fra Bornholm registreret ved universitetet i Greifswald, hvori det blev bemærket, at han havde været skolet i Lund. (8) Denne unge mand skal være søn af landsdommeren og hans hustru Anna, og som havde fået sin uddannelse i Lund takket være sin fars bror: Mester Peder Uf, og så finder vi ham nævnt i Anders Galens testamente.
[Norman Madsen: Jeg er ikke enig i denne vurdering. Jeg mener, at landsdommer Anders Uf var bror til Otte Pedersen Uf, og at Peder og Anders Uf er brødre, begge sønner af Otte Pedersen Uf. For i en senere strid, fra 1546- 1552 over Otte Pedersen Ufs gods finder vi følgende personer nævnt: Mester Peder Uf - kannik i Lund, Rasmus Henningsens enke Karine af Landskrona, Anders Uf, Oluf Ottesen Uf, Mads Kofoeds hustru Gunhild, og Otte Pedersen Ufs dattersøn Mogens. Uf - de sidste 4 fra Bornholm]. 
Galen, Anders Andersen (I2865)
 
4286 Fra "Over hals og hoved - Et skrig af indignation hørt over hele Bornholm", af Sigvard Mahler Dam, SAXO, 1991:

Arvestridigheder:
Et fænomen som gennem historien har tilføjet frisk træ til brændende familiefejder. Således hørtes i 1522 et forargelsesråb over hele Bornholm, forårsaget af et testamente lavet i Lund 11 år tidligere. Indholdet blev først kendt efter testators død. Midt i en bitter kold vinter, den 19. november 1511, mærkede den barnløse Anders Galen i Lund, at han nærmede sig døden, og besluttede derfor at skrive sit testamente. (1) Han gennemlevede krisen, og det var først den 7. marts 1522, at han igen følte døden nærme sig og han havde lige tid til at ændre sit testamente lidt, før han drog sit sidste åndedrag. (2)

Utilfredse arvinger:
Der blev sendt et bud til Østermarie for at meddele Anders Galens bortgang og udbetale omkring 10 Mark til et par bornholmere. Man kunne tro, at disse fjerne øboere ville føle det som en stor ære at være blevet husket i testamentet fra et stolt medlem af den mægtige Galen-familie i Skåne, som havde skaffet flere kommandanter til Hammershus fæstning. Men nej, den 22. maj 1522 tog arvingerne deres klager til højeste ret, og årsagen? Intet andet end et par linjer i testamentet:

"Ligeså til Jørgen Hals 10 Mark, en seng med sengetøj, en kogegryde, til Anna, Jørgen Hals' søster, samme, såfremt de ikke gør videre krav på arv efter mig." (3)

Nå, det viste sig at være en delikat sag, som det kan ses af det vidneudsagn, som kommandanten for Hammershus, Niels Jepsen har leveret:

"Jeg, Niels Ibsen (Bryske) ... erklærer alle ved dette aabne Brev, at sagsøger Jørgen Hals er Anders Galens - død i Lund ... retmæssige Søstersøn, ligesom hans to Søstre, som førnævnte Jørgen Hals er. har på Bornholm, og jeg har forhørt mig om den sandhed, at førnævnte Anders Galen ikke har nærmere arvinger end førnævnte. . . . (4)

Hvis kommandant Niels Jepsen har ret, så kan vi forstå den vrede, arvingerne viser. Ikke alene undlader Anders Galen at kalde dem sine slægtninge, men han glemte også endda at nævne den anden søster. Det ser ud til, at der var ringe kommunikation mellem de to parter. Der var dog ikke tale om, at Anders Galen ikke kunne lide bornholmere, da vi finder flere af dem nævnt i hans testamente:

"Mester Peder Uf, Kanon i Lund, min kære Slægtning, 2 gylden og et duntæppe. Ligeså til Hans Myre, 2 gylden. Ligeså min kære slægtning Anders Uf, 2 gylden og mit klapbord." (5)

Hr. Peder Uf og Hans Myre blev udnævnt til at fungere som bobestyrere af hans testamente. Uf-familien blev regnet til adelen på Bornholm, men hvem er disse to Uf-mænd, og hvordan er de i familie med Anders Galen?

Uf-familien omkring 1500:
Vi ved en del om Peder Uf, han var kannik ved Domkirken i Lund; han skal have opnået en grad ved et udenlandsk universitet, da han altid omtales som "mester" i dokumenter fra 9. oktober 1498 til 6. juni 1518, hvori han fungerede som vidne, samt testamentet af Anders Galen. Mester Peder havde en bror, Anders Uf, som blev landsdommer for Bornholm i 1469 efter sin svigerfader Sevid Nielsen, men Anders må være død allerede i 1487, hvor den følgende landsdommer, Jacob Splid, tog over. , og giftede sig endda med Anders Ufs enke. (6) (Note: forkert Anders Uf! - Norman Madsen) Fru Anna, enke efter både Anders Uf og Jacob Splid, udstedte 1508 gavebrev til ærkebiskoppen i Lund (7), brevet havde blandt andre vidner, mester. Peder Ufs segl derpå. Derfor må Anders Uf have været død i 1511 - da Anders Galen i første omgang skrev sit testamente, hvilket han må have vidst, da Peder Uf stod ved hans sygeseng. Derfor er den i testamentet nævnte Anders Uf ikke dommer, men skal være hans søn. Den 26. november 1499 blev en "Andreas U" fra Bornholm registreret ved universitetet i Greifswald, hvori det blev bemærket, at han havde været undervist i Lund. (8) Denne unge mand skal være søn af landsdommeren og hans hustru Anna, og som havde fået sin uddannelse i Lund takket være sin fars bror: Mester Peder Uf, og så finder vi ham nævnt i Anders Galens testamente. (Jeg er ikke enig i denne vurdering. Jeg mener, at overdommer Anders Uf var bror til Otte Pedersen Uf, og at Peder og Anders Uf er brødre, begge sønner af Otte Pedersen Uf. For i en senere strid, fra 1546- 1552 over Otte Pedersen Ufs gods finder vi følgende personer nævnt: Mester Peder Uf - kannik i Lund, Rasmus Henningsens enke Karine af Landskrona, Anders Uf, Oluf Ottesen Uf, Mads Kofoeds hustru Gunhild, og Otte Pedersen Ufs dattersøn Mogens. Uf - de sidste 4 af Bornholm.)

Mester Peder Uf og Anders Uf skal være sønner af Otte Pedersen Uf af Bornholm, der tro mod skik opkaldte den ene søn efter sin far, Peder Uf, og den anden efter sin svigerfader, Anders Galen. (9) Ifølge denne må vi antage, at en søster til Anders Galen af Lund var gift med Otte Pedersen Uf, hvorved vi kan redegøre for, at disse personer optræder i testamentet.

Dog ved vi, at Otte Pedersen Uf fik mindst to børn mere: den senere overdommer for Bornholm, Oluf Ottesen, og en datter gift med Oluf Tuesen - som var mor til den kommende overdommer Mogens Uf. At disse to af Otte Pedersen Ufs børn ikke er nævnt i testamentet, må skyldes, at de ikke har været slægtninge til Anders Galen. Dette tyder på, at de var børn fra et andet ægteskab, deres mor muligvis datter af en Oluf, som sønnen hed således. (10)

Hvordan kommer Jørgen Hals og hans søster ind i billedet? Kommandanten oplyste i 1522, at de er børn af Anders Galens søster - måske havde hun været gift to gange? Formentlig var hendes første ægteskab med Ødbern Hals, og andet med Otte Pedersen Uf.

Var Galens søster gift to gange?:
Hvis dette er rigtigt, betyder det, at Otte Pedersen Uf var stedfar til børnene fra sit første ægteskab - kan vi bevise dette fra vidnerne til deres private skødedokumenter?

Den 10. august 1497: Torbern Ødbernsen (Hals) af Østerlars solgte til Peder Lang af Valløse (Vollsjö i Skåne) hans hustrus vornedegård i Poulsker. Blandt vidnet finder vi Jacob Splid (gift med Anders Ufs enke Anna), Otte Uf og hans søn Oluf Ottesen. (10)

Den 10. juli 1508: Anna, enken efter både Anders Uf og Jacob Splid, sørgede for messesigelse i kirken for sig selv og sine afdøde mænd. Hr. Peder Uf passede de praktiske detaljer, og vidnerne var Oluf Ottesen (Uf), frimand Jens Olufsen af Klemensker (muligvis moderens bror til Oluf Ottesen), frimand Jørgen Hals og frimand Oluf Jensen af Bjergegård (9. Vdg. Vestermarie, fars far og værge for Anne Hals' børn, se nedenfor). (7)

Så af ovenstående oplysninger fremgår det, at der var børn fra to ægteskaber.

En tidligere forbindelse til Galen:

Nu, hvor vi har rettet familiebåndene omkring år 1500, kan vi gå længere tilbage, og det viser sig, at forbindelsen mellem Galen-familien og Bornholm er langvarig. Anders Galen i Lund var barnebarn af Tue Galen og Elsebeth Clausdatter Lang; og med det afholdte skifte den 31. maj 1448 finder vi enken Elsebeth, der deler fædre- og mødrearv i Skåne og på Bornholm med sin bror, Jeppe Lang. Jeppe var far til Peder Lang, af "Valløse" (Vollsjö), som i 1497 købte en gård i Poulsker af Torbern Ødbernsen. (11) Tue Galen og Elsebeth havde en søn, Anders Galen af Herrestad. Anders Galen arvede sin morfar Claus Langs gods (Turestropsø) i Rønneberg herred - som Claus havde fået af ærkebiskoppen, og formentlig også arvet efter sin moder ejendom på Bornholm. Fra 1445 til og med 1455 optræder Anders Galen i alt 6 gange som vidne på skiftedokumenter vedrørende arv efter Cecilie Ufs (Otte Ufs fars søster) børn fra hendes tre ægteskaber. Dokumenterne viser, at Cecilies søn Peder Tuesen (Rani) lidt efter lidt købte ud af sine halvsøskendes andel i familiegodset "Haraberg" (Hardeberga herregård i Torne herred). Hans sidste optræden som vidne var sammen med Niels Gjordsen (Drefeld), hvis søster Kirstine var anden hustru til Aage Nielsen (Sparre) på Bornholm. (12)

Anders Galens anden hustru, Karine, overlevede ham, navngivet som enke i 1473 - og igen i 1476. Det må være gennem hende, at den Anders Galen er i familie med "Fru Cecilie Uf til Haraberg". (13) Fru Cecilie havde arvet Hardeberga efter sin første mand, Tue Pedersen (Rani), og det gik i arv til hendes børn fra hendes 3 ægteskaber, hvoraf Peder Tuesen (Rani) var den retmæssige arving til familiegodset, og hvem købte senere sin halvsøskendeandel ud. Skiftevidnerne repræsenterer andre slægtninge, der giver afkald på ethvert krav på boet, da det var behandlet efter deres godkendelse. Derfor kan Anders Galens enke Karine meget vel være af Rani-slægten. Hun er ifølge kronologien datter af Peder Tuesen (Rani) og Mette Andersdatter (Panter), men hvorfor skulle en svigersøn have godkendelse over sin svigerfars bobehandling? Nej, det ser ud til, at kronologien i Rani-slægtstræet kan være forkert! Tue Pedersen (Rani) arvede ejendom i Skivarp (Vemmenhøgs kreds) gennem sin første hustru, Elene. (14) I 1359 ejede en Jep Jensen (Galen), af Markie, 8 gårde i Skivarp - var Elene hans datter? Og var Jep Tuesen, af Claustorp (Klagstorp) 2. december 1429, hendes søn i ægteskab med Tue Pedersen (Rani)? (15) For netop den dag i 1429 kom Jep Tuesen til enighed med Ingerd Pedersdatter, enken efter Botulf Aagesen (Skytte), om et gods, hun havde solgt til Trud Has (hans søn Knud Trudsen opholdt sig 1478 på Hardeberga, hvilket blev dog af retten tilkendt Rani-slægten (16)), men dette påbud er ikke udstedt ved ovennævnte aftale, hvori vidnerne var Peder Tuesen, Anders Iversen og præsten for Skivarp, mester Peder. At ovennævnte Peder Tuesen er vores Rani, kan ses i hans skiftedokument fra 14. juni 1438, hvori medunderskriverne er: "min præst i Skivarp - Mester Peder" og Anders Iversen. Som halvbror ville Jep Tuesen (Rani) repræsentere partiet med interesser i Hardeberga, og vi kan formode, at "Karine Anders Galens" var hans datter - derfor Anders Galens segl på skiftedokumenterne vedrørende arven efter Cecilie Ufs børn.

Hals-familiens hjemsted:
Slægtens gård lå i "Østre Mariæ Sogn" også kaldet "Østremark Sogn. . . af St. Maria", hvilken helgen slægten havde hædret i svundne tider. Et vidunderligt, storslået og vidtstrakt sogn, et af de største på Bornholm, med en stor, smuk kirke med et stort tårn omhyggeligt bevogtet af folket. (17) I 1671 var der 16 af de såkaldte "vornedegårde", som i modsætning til "selvejergårdene" var under administration af frimændenes "hovedgårde". Oprindeligt eksisterede der flere Vdg.: 23 i alt, men nogle var blevet sammenlagt og andre blev givet til Kirken.

Hvorfor endte nogle af frimændenes Vdg. med at tilhøre kirken? Nå, dette var katolikkernes måde at købe sig adgamg til paradiset: Adelsmanden forærede Kirken en gård til gengæld for, at præsten fremsagde messer den dag, han døde, for at redde hans sjæl fra skærsilden.

Navnet "Hals" betyder bogstaveligt talt en "hård eller grusom person" (18) - sådan en person blev ofte kaldt "en hård hals". Om dette vedrørte de tidlige medlemmer af slægten er svært at vide, men det synes ikke at karakterisere den sidste generation, som faktisk var ved at glide ned i bondestanden, da de blev reddet af arven efter Anders Galen. I hvert fald uddøde familien på mandssiden, da Jørgen Hals ingen sønner havde - men mere herom senere. De første generationer kunne godt have været "hårde halse", da de havde kæmpet hårdt for at få en førsterangsstilling blandt de indfødte officerer. I første halvdel af 1400-tallet var de ærkebiskoppens trofaste tilhængere, der boede på de ældgamle frimandsgodser, som var skattefritaget mod at forsvare Bornholm mod pirater og angreb fra Lübeck og Hanseforbundets tropper.

Deres selvsikkerhed udspringer også af familiens våbenskjold: en kongelig krone; dette selv om de aldrig besatte de to vigtigste embeder på øen: som ærkebiskoppens kommandant for Hammershus fæstning eller som øens landsdommer. De må dog have været velhavende, for den 7. januar 1407 finder vi et dokument, hvori Peder Hals' datter, Katherine, modtog som sin "søsterpart" et af de eftertragtede frimandsgods med tilhørende vandmølle i Østermarie. Denne gård medbragte Katherine Hals sin forlovede, betjent Ormar Herlugsen (19), og desuden var det selvsamme gård, hvor hendes far havde opholdt sig. Hendes bror Ødbern Hals satte sit segl på dokumentet, og han skal have ejet endnu en frimandsgård i det sogn, da der i Østermarie var to gårde, der hed Halsegård: nemlig Store Halsegård og Lille Halsegård. Store Halsegård blev senere omdøbt til Gadebygård, og ironisk nok blev senere den mindste af de to gårde - da optegnelserne fra 1700-tallet fortæller, at den kun omfattede 10 tønder hartkorn mod Lille Halsegårds 12 tønder hartkorn, (20) meget var sket siden 1407.

I 1625 omtales en af Østermaries frimandsgårde således: "Gadebygaard syd i sognet, hvorpaa i gamle dage en herremand Mads Hals har holdet hus". (21) I 1671 var der en historie i sognet om "en frigaard, som Mogens Christensen nu besidder og ejer, kaldes Gadebygaard, af en gade, som løber fra Lyngen neder til nogle gaarde, hvilke ligger sammen som en by mod Lyngen sydøst. fra kirken, er skøn tilliggelse til, men ager-jorden er ikke synderlig, meget mislig, og giver ikke gerne godt korn". (22) Der var flere gårde "i Gaden", som også var kendt som Gadeby Frigård (eller Store Gadebygård), Lille Gadebygård var en selvejergård (55 Slg.). Ligeledes lå der Gademølle (eller Gadeby Mølle). I alt bestod Gadeby af 4 gårde: 2 Vdg. (en fæstegård under selvejegodset), og 54, 55 og 56 Slg., samt flere huse. (23)

Halseløkken var en eng tilhørende Nørre Kirkebo (16 Vdg.) i 1569 tæt ved Halsegård. (24) Gårdens navn tyder på, at gejstligheden ejede den, og vi kunne formode, at et medlem af Hals-slægten havde skænket kirken gods til gengæld for at sige sjælemesser, men vi kan ikke finde nogen omtale herom i Lund Domkirkes gavearkiv, så de erhvervede ikke gården. Hvem kan det være? På frimandsgården Maglegård (5 & 15 Vdg.) boede en officer ved navn Aage Nielsen (Sparre), nævnt fra 1424 som ærkebispens Høvedsmand på Hammershus - han må have holdt af øen, da han giftede sig med enken efter Peder Larsen. (Markmand) af Ibsker (25), og begyndte 1429 at opkøbe fæstegårde. Der blev ikke udstedt skøde på Maglegård, sandsynligvis fordi det var hans hustrus arv. Efter sit ægteskab, og mens han opholdt sig på Maglegård, lod Aage Nielsen østen for gården opføre et kapel, som var viet til de hellige Margrethe og Mauritz, det senere gav navn til 15 Vdg., der senere blev sammenlagt til Maglegård, nemlig Mauritzgård. Den 10. april 1432 udstedte paven et "Afladsbrev" til gavn for sjælene hos de personer, der bygger "det nye kapel til ære for de hellige martyrer Mauritius og Jomfru Margarete". Ruinerne viser, at kapellet er bygget af granitblokke og målt 6 gange 8 meter, med en vestlig indgang. (26)

Den 19. april 1457 meddelte præsten for Østermarie, at han havde fået en gård fra Aage Nielsen, gården lå lige nord for kirken; og forpligtede derfor sig selv og sine efterfølgere til at udføre en messe i St. Margarete Kapel hver lørdag. (27) Denne gård var ingen ringere end den gård med engen Halseløkken ved Lille Halsegård, som Aage Nielsen havde fået gennem sin hustru, hvilket peger på, at hun er datter af Ødbern Hals, nævnt i 1407, og faktisk finder vi Orm(ar) Herlugsen og Peder Hals som vidner for Aage Nielsens private brevveksling i 1429 og 1457. Den 16. marts 1451 var Aage Nielsen i skifteretten efter sin afdøde hustru, der havde to døtre: Karine Pedersdatter, hustru til Jep Lange, og Benedicte/Bendte Pedersdatter, hustru til Peder Jul. Aage Nielsen har skaffet udgifterne til at renovere Østermarie Kirke med nye kalkmalerier, hvilket vi ved, at dette skete omkring 1450 - muligvis som reaktion på hans hustrus nylige død? (28)

Hals-familiens godser:

Af ovenstående kan vi udlede, at Hals-slægten omkring år 1400 ejede de 2 gårde kendt som (Store og Lille) Halsegård, samt Maglegård - med flere tilhørende fæstegårde, der udgør hovedparten af Østermarie sogns frimandsgods.. Kun frimandsgodset Rogsholm (4, 22 og 23 Vdg.) er ikke medtaget, dér havde Jul-slægten sit gods. En Eng ved navn »Juull engen« hørte 1569 til »Degnegaarden«, men da der ikke erandet nævnt om dette Navn, kunde den Gaard være 18 Vdg. (sønden for Rogsholm), som også var kendt som Kirkebo, og som var skænket Kirken af et Medlem af Jul-familien; ligesom Peder Hals havde givet 2 Vdg. i Gadeby til Kirken - den gård hed senere Søndre Kirkebo, da den havde marker, der grænsede op til Maglegård Skov, alt givet til deres sjæles frelse.

Lad os se på stamtræet: Ødbern Hals havde et gammelt bornholmernavn, som kan findes nævnt på de gamle Runesten (rejst ca. 1100). (29) Måske var bonden Anders Ødbernsen af Pæregård (3 Vdg.) i Østerlars, nævnt 1429, en søn af officer Ødbern Hals - for vi ser nævnt i næste århundrede, at slægtninge til officererne ofte besad fæstegårdene, mens de ventede på muligheden for at købe eller arve de meget eftertragtede frimandsejendomme. (30) I hvert fald må den Peder Hals, der den 6. juni 1443 - sammen med 11 andre bornholmske officerer lovede deres troskab til ærkebiskoppen, være søn af Ødbern Hals. Selvsamme Peder Hals var den 3. maj 1457 vidne til kommandant Aage Nielsen (Sparre)s salg til Jep Langs enke af gården Rågelundsgård (4 Vdg.) i Østerlars. (31)

Begge Halsegårde i Østermarie blev senere Peder Hals' ejendom, og det er hans søn (sandsynligvis ved navn Ødbern), som vi ikke har nogen endelig fortegnelse over, som var gift med Anders Galens søster og var far til Anne, Else, Torbern, og Jørgen Hals.

Eftervirkninger:

Fik Jørgen Hals noget ved at tage sin sag til landsretten? Så sandelig! Året efter, 1527, solgte han den 2. juli og hans slægtninge Axel Poulsen og Oluf Due 4 gårde, i fæstegård og en eng i "Hylteberg" (Hylteberga, Vemmenhøgs herred), som de havde arvet efter Anders Galen til Mouritz Jepsen (Sparre). ) af Skurup (i Vemmenhøgs Egn), undtagen Donation til Præsten i Skurup for at holde Messe over deres Forældres Sjæle. (32)

Senere blev sagen taget op igen ved retten, men hvorfor og mod hvem? I 1530(?) vidner mester Hans, præst for Østermarie, og mester Hans, præst i Vestermarie, sammen med flere andre danskere, at:

1) Jørren Hallsß, Anne Povel Olsens og Elsu Ødtberns var Anders Galens rette arvinger.

2) Anders Galen var deres moders broder.

3) Og de havde ikke faaet mere gods efter ham, hverken paa Bornholm eller i Skaane, uden det i Hyltebjerg.

4) Jørren Hals, Axel Povelsen (søn af Anne Povel Olsen) og Olaff Dwe (gift med Anne Povel Olsens datter), solgte de 2 parter af godset i Hyltebjerg til Hr. Mouritz Jepsen, den tredie del tilkom Ællse Ødberns.

5) Anne Povel Olsens og Ælsu Ødtbers var Jørren Halses rette og ægte søstre, og ingen hverken slægtninge eller gamle oldinge i landet ved andet, end det er saaledes.

6) Hr. Skelm var degn (provst) her paa landet, han døde i Lund, sad i Spidlegård her paa landet og var født i Blekinge. (33)

Vi får først svar 20 år senere:
8. september 1550: Kong Christian udstedte et brev vedrørende striden om noget af godset efter Anders Galen. Overdommeren i Skåne, "Claus Urne af Beltebjerg" (Bälteberga), var Anders Galens slægtning, og han klagede over, at Sti Pors, kongens embedsmand i Lund, havde taget 5 gårde i Øye ved Ystad i Herrestads herred til sig, Anders Galen. havde skænket de nævnte gårde til Lund domkirke i 1498 for messesigelsen, dog havde reformationen sat en stopper for de katolske sjælemesser, og i de tumultariske år kæmpede flere af Anders Galens arvinger for at få tidligere ejendom af godset tilbage, og dommer Claus Urne oplyste, at han var blandt de retmæssige arvinger, hvis ejendommen faktisk blev tilbageleveret. Sti Pors var dog ikke arving efter Anders Galen, men han forklarede, at han havde købt gårdene af en af "Anders Galens arvinge, som er Axell Pouelßen boendis paa Borringholm" . (34)

Hvornår kunne Sti Pors have købt gårdene? For det første skal de være ført tilbage til Hals-slægten efter reformationen i 1536, og det er formentlig denne begivenhed, præsterne havde vidnet om. For det andet ved vi, at Sti Pors flere gange, som kongens repræsentant, blev sendt til Bornholm mellem 1541 og 1548, (35), og han kom formentlig i kontakt med Axel Poulsen under de besøg.

Bemærkninger:

1) "Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis" 1. og 2. artikler, "Rep. 1" og "Rep. 2" Rep. 2 nr. 11.962; SvRa perg. 19. november 1511.
2) Ovennævnte dokument senere kombineret med et delvist ændret testamente af 7. marts 1522.
3) Item Jørgen Hals x marc, en wpred sæng oc en gryde. Item Anna hans søster x marc, i wpred sæng, I gryde med saadant skell, ath the skwlle ey ydhermere begære ath ærffwe mig (kilde: bemærkning 1).
4) Forkortet og moderniseret formulering, trykt i "Aktstykker til Bornholms Historie", J.R.Hübertz, København, 1852 "Hüb.". Hüb. Nr. 62, 1522 uden dato.
5) Item mester Peder W canick i Lund myn kære frende II rinsk gyllen oc en dwen dyne. Vare Hans Myre II gyllen. Item myn kære frende Anders W II gyllen oc myt folleboer (kilde: bemærkning 1).
6) Vedrørende "Landsdommer-patriciatet på Bornholm" af S. Mahler Dam, se årbogen SAXO 1987, side 86ff. 9. juli eller 16. juli 1448 (Rep. 1 nr. 7803) da Sevid Nielsen, landsdommer, fik en frimandsgård og 8 Vdg. af Lunds Ærkebispestol, hvilket var den sædvanlige måde, hvorpå øens justitsmand modtog sine indtægter (på Bornholm bar visse mænd titlen "landsdommerbonde", hvilket betød, at de opholdt sig på en af de gårde, som landsdommeren var givet). Den 1. februar 1469 (Hüb. Nr. 24) beordrede ærkebiskoppen Sevid Nielsen at mødes med nogen, hvilket var sidste gang, Sevid nævnes i officielle dokumenter. I et udateret dokument fra 1487 bortforpagtede Ærkebispestolen i Lund til Jacob Splid 2 gårde på Bornholm (Rep. 2 nr. 6194) - han var ikke dengang landsdommer. Den 14. august 1490 er han optaget som beklædt med embedet som landsdommer (Hüb. Nr. 28). Anders Uf må derfor have været landsdommer mellem 1469 og 1487.
7) "Diplomatarium Dioecesis Lundensis", L. Weibull, Lund, 1939, "LÄU" VI s. 249.
8) "Kirkehistoriske Samlinger" 4 artikel 6, pkt. 373 "Danske og norske stud. i Greifswald".
9) Otte Uf nævnes 1493 og 1497, men må være ret gammel, da han 1497 besegler med sin yngste søn, den kommende landsdommer Oluf Ottesen.
10) At Oluf Ottesen er søn af Otte Uf kan bekræftes ved deres fælles underskrift med Ottes segl den 10. august 1497. Mogens Uf oplyser, at hans moder er "Hr Peder Ufs rette Arving" [Herredags. Dombog nr. 1, s. 82, 2. juli 1537, DaRA], blev hans far Oluf Tuesen dræbt af kommandant Christiern van Haffn (Hüb. nr. 326). De to familier var senere (den 2. februar 1522) i strid om arven efter Otte Pedersen (Tegnelser på alle Lende nr. 4, folio 16b, DaRA), i Hüb. nr. 137 står der "Ole Persens arvinger", med den oprindelige læsning: "Otte Psß arffv".
11) Trykt i Rep. 1 nr. 7791, Hüb. nr. 17 og da. Ad. Brevk. s. 170.
12) Anders Galen nævnes i skifteprotokollerne 10. juli 1445, 18. november 1446 og 13. december 1455. Fru Cecilie Uf skænkede i begyndelsen af 1400-tallet en kalk til kirken i sit hjemsogn Nyker, se SAXO årbog. 1986, s. 77, "Landet Borringholm" af S. Mahler Dam.
13) "Fru Eline Gøyes Jordebog", A. Thiset, København, 1892, s. 413, nævner "husfruge Karine, Annders Gallens" som indehaver af pant i Herrestads kreds den 5. december 1473 (samme dokument omtales i "Danske adelige Brevkister", A. Thiset, København, 1897, s. 118) - Anders Galen var derfor stadig i live på det tidspunkt. På side 414 bemærkes, at den 14. februar 1476 havde "hustrue Karine, Anders Gallends effterleffuerske oc hendis børnn" pantet samme sted (samme dokument nævnes også i " Danske adelige Brevkister" s. 121).
14) Nævnt i et dokument fra 18. oktober 1387, rep. 1.
15) Krognos-slægten ejede også et gods i Skivarp (brødrene Jens Stigsen, kannik i Lund, og herremanden Peder Stigsen, ridder). Vi kan formode, at han er identisk med den i 1447 nævnte Jep Tuesen (Krognos) af Brunestad, som ellers ikke kan findes i denne slægts stamtavle.
16) Rep. 2, nr. 4452.
17) "Rasmus Pedersen Ravns Borringholms Krønike 1671", Johannes Knudsen, Rønne, 1926, s. 160 - folio.
18) "Danmarks gamle Personnavne, II Tilnavne", G. Knudsen, M. Kristensen, & R. Hornby, København, 1949-53, spalte 405.
19) Sandsynligvis en af ærkebiskoppens tjenere i Skåne, se artiklen "Himmelske Hænder" af S. Mahler Dam i Heraldisk Tidsskrift 6:58, oktober 1988, s. 414 - folio.
20) "Gamle optegnelser om Bornholm", Rønne, 1897, s. 58 af præfekt Urne.
21) "Provst Jens Pedersens Bornhomsbeskrivelse 1625" i "Bornholmske Samlinger", Rønne, 1926, s. 58.
22) "Ravns Krønike 1671" (se note 14), p. 161 (Østermarie). Navnet "Mads" er sandsynligvis en fejl, da navnet ikke vides at være brugt af Hals-slægten.
23) "Bornholms Stednavne", København, 1950-51, Østermarie: side 348.
24) Samme som ovenfor, side 366.
25) Se artiklen "En aflægger af slægten 'Markmand af Falster' på Bornholm" af S. Mahler Dam, Heraldisk Tidsskrift 6:54, oktober 1986, s. 175 - folioer.
26) "Bornholms Kirkehistorie", K.M. Kofod, Rønne, 1920, s. 245; "Bornholms Stednavne", København, 1950-51, s. 353 - folio.
27) Hüb. nr. 21.
28) "Bornholms Kirkehistorie" (note 23) s. 256 beskriver udsmykningerne og citerer freskomaleriekspert J. Magnus Petersen, s. 143-45.
29) Nær Klemensker Kirke, "Lundhøj-stenen": Gunild lod denne sten rejse efter Ødbjørns sjæl i lys og paradis. Krist og sankt Mikkel hjælpe Ødbjørns og Gunilds sjæle i lys og paradis. Fra "Trap - Danmark, Bornhoms Amt" s. 516. . Bornholm blev kristnet mellem 1060 og 1072, så stenen er formentlig rejst engang omkring 1100.
30) Skøde fra 13. juli eller 20. juli 1429 udstedt af officer Niels Mogensen af Vestermarie til kommandant Aage Nielsen (Sparre), blandt underskriverne var den tidligere nævnte officer Orm(ar) Herlugsen (gift med en Hals). Lübeck-fogedens klage over frimændene og deres fæstegårde i 1553 har betydning for ovenstående. Se Hüb. nr. 152.
31) Rep. I, nr. 7333 og Hüb. nr. 22.
32) Thiset-kasserne, DaRA; Due/Glob. Justitum afl. Vemmenhøgs Herred.
33) Trykt i Hüb. nr. 78; I DaRA.s Top. Samlinger stedregisterboks 99 er en rapport; Mogens Gyldenstjernes personlige erindringer u-daterede.
34) "Danske Magazin" 4 rk. V. bd., København, 1884, s. 320; kort, der viser hele landet - i dommen hed byen "Byr", "Ældste Arkivreg". V, s. 171, fortæller os, at navnet er ændret til Øya.
35) Hüb. nr. 103, 113, 114, 144 og 134. 
Hals, Ødbern (I2850)
 
4287 Fra "Rønne By og Borgere", af M.K. Zahrtmann, 1927, p 89:
Inden for Købstadens afstukne Grænser turde det være værdt at følge enkelte Borgeres Færd, fremmest de djerve Mænds, som 1658 havde ført Bornholm fra Sverig lykkeligt hjem til Danmark. Den svenske Landshøvdings Enke, Frue Anna Hård, fik som Fange sit Ophold i Rønne hos Raadmand Jens Anskarissen og hans Hustru Elsebe, som var Søster til Jens Kofoed; her blev hun rigeligt forplejet med Rug, Byg, Malt, Smør, Stude, Kør, Faar, Lam, Gæs og Høns. 
Anskarsen, Jens (I14754)
 
4288 Fra "Tingsfogdar - Ingelstads härad":
Christen Nielsen Thoustrup, f. 1622; købte af sin bror Peder Nielsen Thoustrup slægtsgården, Glemminge-Tågarp nr. 1, hvor han da opholdt sig; Tingfoged for Ingelstad härad fra 1651 til 1683; den 27. oktober 1662 og 23. marts 1663 købte han Glemminge-Tågarp nr. 2 fra Mats Mickelsson (1/2 del) og Nils Haakansson (1/2 del) - som var gift med Mats Mickelssons mor; den 1. september 1696 solgte han Glemminge-Tågarp nr. 2 til Jon Tufvasson; død 1706. Gift 1653-54 med Agnethe Hansdatter Ancher (født 1632, død 1707), datter af pastor Hans Poulsen Ancher af Östra Hoby. Børn: Nils (Sylvan), født 24. november 1665 i Löderup.

Christen Nielsen Thustrup blev født i juli 1622. Detaljer om hans barndom og ungdom kendes ikke. Vi møder ham først som voksen i 1650, da han vælges som Häradsdomare for Ingelstad härad. En post han overtog efter sin bror, Peder. I foråret 1683 fratræder han sin post som herredsfoged. Han havde besat stillingen i næsten 33 år.

I 1654 indgik Christen ægteskab med Agnethe Hansdatter Ancher, datter af pastor Hans Poulsen Ancher (1603-1655) og Else Olesdatter. Sammen havde de følgende 5 kendte børn:

1) Christian Ancher (ca. 1654-1743).
2) Nils Christensson Sylvan (1655-1726), gift med Margaret Fraulinghausen (c.1666-1712) og med Britha Plantin (c.1678-1757).
3) Bengta Christensdotter (c.1668-1736), gift med Isak Olsson Holm (c.1661-1737).
4) Hans Christensen Ancher (c.1670-c.1750), gift med Inger Hansdatter Krarup (c.1665-1730).
5) Jørgen Ancher (1673-1734), gift med Elisabeth Barohn (1682-1765).

To andre sandsynlige børn er:
6) Kirstine Christensdatter (c.1655-1738), gift med Jacob Jensen Sode (c.1637-1693), præsten for Olsker-Allinge på Bornholm.
7) Karen Christensdatter (c.1660-?), gift med Jørgen Pedersen (c.1643-1702) af Olsker sogn på Bornholm. 
Thustrup, Christen Nielsen (I14800)
 
4289 Fra 1511 "testamentet" af Anders Galen (død 1522):
". . . Mester Peder W Cannik i Lund, myn kære Frende. . . Item myn kære Frende Anders W. . . Item Jørgen Hals, X-Marck, 1 wpret Segn, 1 Gryde, Anne Jørgen Halses Søster ligeledes, meth saadan Skell , ath the skwlle ey ydherre begære ath ærffwe mig. . . ."

At Peder og Anders Uf nævnes "frænde" og arvinger i 1511 "testamentet" efter Anders Andersen Galen af Lund (der døde 1522), lader os formode, at deres mor er søster til Anders Galen. , og dermed datter af Anders (Tuesen) Galen af Herrestad i Skåne. Efter Anders Galens død i 1522 blev hans testamente af 1511 bestridt af børnene fra hans søsters første ægteskab: Jørgen Hals (født ca. 1464) af "X-Marck" (= Øster Marker = Østermarie) og hans søstre Anne og Else . Jørgen Hals var frimand og Høvedmand på Hammershus fæstning. I "Landet Borringholm" citerer Sigvard Mahler Dam.

"Jag Niels Jiebsen (Bryske). . . gør vitterligt for alle med dette mit obne Breff, at denne Breffwisere Jørgen Hals er Anders Gallens som døde udi Lund. . . rette ecte Søstersøn med ogsaa twenne Søstre som førnævte Jørgen Hals hafwer paa Borindholm, og hafwer jag spurgt i sandingen at førnævnte Anders Gallen ingen nærmere rette arvinger hafwer end disse fornævnte. . . ."

Åbenbart var Anders (Tuesen) Galens datter stukket af med et medlem af Bornholmer Hals-familien, og hendes bror Anders (Andersen) Galen nægtede at anerkende ægteskabet som lovligt, og som følge heraf fjernede hendes børn fra arvelisten fra det ægteskab! Skønt det ser ud til, at han godkendte hendes ægteskab med Otte Pedersen Uf. Sagen blev først afgjort i 1530, cirka 18 år senere! Til sidst blev det accepteret, at børn, og arvinger, af n.n. Andersdatter Galen og (Ødbern, eller Peder?) Hals havde et berettiget krav på Anders Galens bo, som det kan ses nedenfor.

I Sigvard Mahler Dams artikel "Over hals og hoved. Et ramaskrig over Bornholms land", (SAXO, 1991), spekulerer han i, at Jørgen Hals søster "Else Ødberns" mener, at Elses (og dermed også Jørgens) far var en Ødbern Hals, søn af Peder Hals. Der er dog, som Sigvard anfører, ingen registrering af, at der har været en Ødbern Pedersen Hals; også er det lige så rimeligt at tolke "Else Ødberns" som, at Else var hustru til en mand ved navn Ødbern. Faderen til Jørgen, Anne og Else kunne meget nemt være Peder Hals arvtager af Store Halsegård og Lille Halsegård, som kan findes nævnt i optegnelser fra 1443 og 1457.

Fra Landbohistorisk Selskabs hjemmeside (Adkomstregistrering for årene 1513 til 1550), for år 1530, nr. 243:
1) Axel Poulsen, adelig(?) på Bornholm, søn af Anne Poul Olsens, søster til Jørgen Hals og Anders Galens arving (søsterdatter).
2) Oluf Due, adelig(?) på Bornholm (lever 1523), (er måske sønnesøn af Oluf Mortensen Due (1435)), gift med datter af Poul Olsen og Anne, Jørgen Hals's søster, Anders Galens arving.
3) Anders Andersen Galen (Erlandsønnernes linje), (lever 1504 er død før 9. december 1522), gift med n.n. Axelsdatter Saxtrup.
4) Anne Hals (af Bornholm), gift med Poul Olsen og søster til Jørgen Hals og Else.
5) Else Hals (af Bornholm), gift med Ødbern og søster til Jørgen Hals og Anne Poul Olsens.
6) Jørgen Hals (af Bornholm), Bornholm (lever 9. december 1522).
7) Hr. Hans, i Lille Marie kirke (= Vester Marie kirke?).
8) Hr. Hans, præst i Øster Marie.
9) Poul Olsen, adelig(?), gift med Anne Hals, Anders Galens arving.
10) Hr. Skjalm Berntsen, vikar i Lund, født i Blekinge.
11) Hr. Mourids Jepsen Sparre (i Skåne), til Skurup, fra 1530 flyttet til Svaneholm, hovedmand på Københavns slot m.m. (død 1. januar 1534), 1' gang gift med Karine Pedersdatter Høeg Banner; 2' gang gift med Ide Thomesdatter Lange.
12) Ødbern, bonde(?), på Bornholm, gift med Else, Jørgen Hals's søster. 
Galen, Else Andersdatter (I2851)
 
4290 Fra 1566 til sin død var han dansk præst ved Christiansborg slotskirke i København Hemmet, Thomas Gregersen (I13295)
 
4291 Fra 1967 til 1974 havde Alice Bjerglind ansættelse på vuggestuen Agerkær i Rødovre som hhv. assistent, stedfortræder og leder. Hun var leder af vuggestuen Refmosegård i Fløng, indtil hun blev syg i 1998. Bjerglind, Alice (I6954)
 
4292 Fra 7.september 1569 til sin død var han sognepræst i Ullerup og Vejlby ved det senere Fredericia og tillige provst i Elbo herred.1 Gregersen, Enevold (I13296)
 
4293 Fra Bjørnsholm kirkebog. Christen Madsen og Karen Erichsdatter begge af Munk-sørup med Præstens tilladelse i Hornum Kirke. copulerede Familie: Christen Madsen / Karen Ericsdatter (F3237)
 
4294 Fra Bornholms Jordebog 1689:
Sønderherridt, Pederscher Sogn, Bunde, Nr. 23: Hans Ude. 
Udde, Hans Pedersen (I14505)
 
4295 Fra Brudager mark. Dreyer, Niels (I7902)
 
4296 Fra Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1610-1623:
Konng. Matt. aff Borinnghollmb som er wdgiffuenne till Juull Anno 1611. . . . Nørre Herritt. Chlemmindscher Sogenn. Jordeignebønder: . . . Arffuist Pedersenn. 
Pedersen, Ared (I14454)
 
4297 Fra Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1646-1651:
Niels Nielsøn Tingfogde i Sønder Herritt paa Borringholmb, Oluff Nielsøn Tingskriffuer ibid., Lauridtz Juell och Anders Mortensøn vdj Boelskiersogn, Hans Mortensen och Michel Gram vdj Povelskersogn, Hans Aaristsøn och Oluff Jensøn i Perskersogn, Torckil Andersøn alle tingbuders, Morten Jensen vdj Aakisogn, och til stocke skriffne vare. Giøre alle vitterlightt att aar eftter Guds byrde 1648 Tidsdagen den 21 Marty inden Sønder Herritz ting erre forretten fremb komme eftterskriffne 8 mend, nemblig Jens Jacobsøn, Jens Hansøn, Hans Køller, Knud Rasmusøn, Oluff Pedersøn, Jens Lauritzøn, Niels Jensøn och Lauritz Thomezøn, alle boendis i Perskersogn, och eftersom Kong. Kan. Ridefogde, Ærlig och Velact Jens Christensen haffver ladett samme forhne 8 mend inden bemelte Sønder Herritz ting vid Tingfoden vdmelde den 14 Decembris 1647 att de skulle om reise i forhne Perskiersogn, och fliteligen grandske och forfare. Huen som kunde findis att være forarmit, som icke kunde være mectig, til at vdgiffve, der paa budne Kong sckatter och aff huid aarsage, de att være forarmett. Daa haffver bemelte 8 mend verrit inden bemelte ting den forhne 21 Marty och indlagde, deris skrifttlige forseglett affsict som de tilforn inden tinge haffver vid Æed bekrefftett, att de der vdj haffde giortt rett og lyder den til forklaring som efter følger: . . . 23. Bonde kand icke giffve vden 1-1/2 R. dllr. Hand skulle forrente 400 Dllr.

Mandtall och Skatte Register paa dend Almindelige Pennge Skatt som Kongl. Maytt. och Adelens Bønder och Thienner offuer Hammerszhus Leehnn paa Borringholmb vdgaff thil Michelij och Martinj Ao. 1648. . . . Pederschier Sogenn: . . . 23. Peder Søffrensen. . . . Effterschrefne befindes effter hoes ligennde Thingsuinders formeldinng, saa forarmed at de samme Kong schatt iche formaatte at kunde vdgiffue. Nemblig: . . . Perschier Sogenn: . . . 23. 1 Vdb. Peder Remsreder - 1 Rdr.

Mandtall oc Register paa dend Almindelig Pendinge Skatt, som Kongl. Maytt. och Adellens Bønder oc Tiennere vdi Hammershuus leen paa Borringholmh. Wdgaff till 14 dage effter St. Michaell Anno 1649. . . . Pederschier Sogen: . . . 23. Peder Søffrensen.

Mandtals Register paa Kong. Maytz. Pendinge Schatt som Bønderne och Meninge allmue vdi Hammershuus Lehn paa Boringhollum. Effter Kon. Ma. breff haffuer wdgiffuit och till St. Martini Anno 1650 paabøden. . . . Pederschier Sougen: . . . 23. Peder Søffrensen.

Fra Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Mandtall paa den almindelige pendinge skat och kornskatt, som aff bønder och menige almue paa Borringholm er vdgiffuen oc oppebaaren, paabøden till threy vggers dagen effter St. Mickelsdag 1655. . . . Effter hoesz følgende tingsvinders formelding, befindis effterschreffne saa forarmede oc øde, at dj den paabødne skatt icke haffuer kundet formaa at vdgiffue: . . . S. Pederschier Sogen. Skattebønder: . . . 23. Peder Søffrensen - 1 Rdr., 1/2 td. rug, 1/2 td. biug.

Jens Hansen paa Backen vdj Aakiersogen, Thingfoget vdj Sønderherret paa Boringholmb, Jens Ambiørnsen Thingschriffuer ibid., Laurids Juel, Jens Rasmussen aff Boelschier Sogen, Morten Madzen, Hans Laursen aff Poelschier Sogen, Jens Jacobsen, Jenns Hansen aff Perschier Sogen, Rasmus Pedersen och Hans Rasmussen aff Aaeker Sogen, alle thil forordnede Stochemend, giør vitterligt att aar eftter Guds biurd, 1656 Thisdagen dend 3 Juny inden forschreffne Herrids ting, var schichet Erlig och Velacht Mand, Laurids Vinter Schriffuer och Ridefoget thill Hammershus, som beuiste med mehnige Herridsmend, som thilstede var, dett eftterschreffne, schattebønder, och vorneder, saa vell som øde gaarder; efter recessens formelding, som bleff lest och paa schreffuen; ære saa forarmede, att dj denne nu sidste paabudne Kongschat, och kornschat; som threj vgger efter Michelj sidst forleden 1655 schulle verret vdgiffuet, iche kunde formaae at vdgiffue, och der paa giorde deris høyeste æed. Huilche vare disse efterschreffne, nemblig aff Pederskierche Sogen. Skatte Bønder: . . . 23. Peder Sørensen - Kongschat 1 Rdr., Roug 1/2 td., Biug 1/2 thd.

Mandtals Register paa di paabudene penge korn och haufre skatter. Bedaged at vdgifuis, til 14 dage effter Sk. Mickels Dag 1656 och till Paasche 1657. . . . Effterschrefne befindes effter hoeszliggende tingsvinders formelding, saa foramede och ødde, at de iche forschreffne Kongschatt eller kornschatter, kand eller faarmaae att vdgiffue. . . . Pederschier Sogn. Skatte Bønder: . . . 23. Peder Søffrensen - 1/2 Rdr., 0 tdr. korn, 0 schp. ore.

Jens Hansen paa Backen vdj Aacher Sogen, Thingfoget vdj Sønderherret paa Boringholmb, Jens Ambiørnsen Thingschriffuer ibid., Lauridz Juel, Jens Rasmussen aff Bolscher Sogen, Morten Madzen, Jørgen Jacobsen aff Poelscher Sogen, Jens Hansen, Jens Jacobsen aff Pederscher Sogen, Rasmus Pedersen, och Hans Rasmussen aff Aacher Sogen, alle thil forordnede Stockemend. Giør vitterligt att aar eftter Guds biurd 1657 Thisdagen dend 17 Februarj inden forschreffne Herridz ting, frembkomb Erlig och forstandig Jenns Lauridtzen, Schriffuer och Ridefoget, thill Hammershus, som beuiste med Jenns Laursen, Lasse Hansen, Jep Jørgensen och Jens Jacobsen, sambtlig boendes mend i Perscher Sogen, dette efterschreffne deris Sognemend, ære saa forarmede, saa dj iche formaae, dend sidste paabudne Kongschatt, och kornschatter, att vdgiffue, huor paa dj giorde deris høyeste æed, sandferdigt att verre. Huilche ere disse eftter følgende nemblig, Skatte Bønder. Peders Kirche Sogen: . . . 23. Peder Søffrensen - Kongschat 3 Mk.

Fra Bornholm's Jordebog 1658, udarbejdet under den svenske besættelse:
Sönder Häradh, Pederskier Sochn, Skattehemman, Nr. 23: (Forpantet till Anders Hansen i Mallmöe) Peder Söhrensen. . . 20 Daler, 9 Öre, 8 Penningar.

Fra Hammershus Ekstraskattemandtaller, 1651-1659:
Regenschab offuer restandtzen i Sønder Herridt, anlangende inteigt pennge saa uel som vahre for Ao. 1658. . . . Pederscher Sogn: . . . 23. Peder Søffrensen - 12-1/2 Dr.

Fra Bornholms Jordebog 1662:
Sønder Herridt, Pederschier Sogn, Bunde, Nr. 23: Peder Søfrensen (Udlagt til sl. Anders Hansens børn i Malmøe). 
Sørensen, Peder (I14449)
 
4298 Fra Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Hendrick Brahes Regenschaff aff Hammershus paa Borringholm fran Philippi Jacobj dag 1585 thill Philippi Jacobj dag âo. 1586. . . . Inndtegtt pennge før sagefaldt: . . . Anndamit aff Jep Persenn y Vester Mk. sognn før hand gaff 1 faar och schulle haffer giffuit 2 lamb - 5 Daller. 
Pedersen, Jep (I14628)
 
4299 Fra Hammershus Regnskaber, 1580-1617:
Kong. Mayttz. Regenschaff, aff Hammershuus Slott och Lehn, fraa Philippi Jacobi Dag Anno 1610 och thill Aarsdagen Ao. 1611. . . . Pendinge vdgiffuidt i adskielige maade vdj dette Aar som efther følger: . . . Samme dag [25 Aprilis] betallit Jørgenn Pederssenn i Broegaard for 2 lambschiind, som i lige maader bleff lefuerrit Arckeliemesteren att bruge till wyker till støckerne - 16 Sk. 
Pedersen, Jørgen (I14822)
 
4300 Fra Hammershus Regnskaber, 1631-1641:
Kong. Mayttz. Regenschab Aff Boringholmb Beregnitt fra Phillippi Jacobi Daug Anno 1635 Och Thil Aarsdagen Nest Efter 1636. . . . Indtegt Sagefald oc Andre Wuise Bøder: . . . Peder Munck i Ibskier Sogen arffued Olle Ibsens gaard idhm. till Ko. Ma., penge - 5 Rdr.

Bemærk: Forbindelsen mellem ovennævnte Ole Ibsen og Peder Munch, der skulle føre til, at Peder arvede Ole Ibsens gård Munkegård, 16' Slg. Ibsker, kendes ikke, men de må være beslægtet på en eller anden måde. Ole Ibsen nævnes som skatteyder for Munkegård, 16' Slg. Ibsker, fra 1611 til sin død ca. 1635; dette ville placere Ole som værende omtrent lige så gammel (måske et årti ældre) som Peder Munch. 
Munch, Peder (I4628)
 

      «Forrige «1 ... 82 83 84 85 86 87 88 89 90 ... 221» Næste»



Quick Links

Contact Us

Contact Us
Our Surnames
Our Stories

Meddelelse

Ikke tilgængelighed