- Familie nr. 119
Buurgaard
Søren Bachensen 40 Gift 1. gang. Gaard Beboere (døbt 13 aug. 1747, død 1790)
Johanne Pedersdatter 40 Gift 1. gang. Kone (døbt 19 april 1747, død 1790)
(gift 27 october 1770. Johanne Pedersdatter var datter af Peder Sørensen og Mette Tuesdatter i Billumgård. Søren
Bachensen var søn af Bachen Christensen og Anne Sørensdatter der begge døde 1770. Bachen Christensen kaldes også
Bachen Burgaard, men også Bachen Revsgaard / Bachen Refsgaard hvilket indikerer at han kom fra Refsgaard i Outrup
sogn.
I skiftet efter Bachen Christensen er Christen Nielsen FT87 nr. 114 i Allerslev, Outrup sogn formynder. Det angives
at Christen Nielsens kone (Maren Jensdatter) er Bachen Christensens søskende barn. Bachen Christensens mor hed
sandsynligvis Mette for det hed hans først døbte datter. Søren Bachensen havde bla. en søster Johanne Bachensdatter
FT87 nr. 91 i Kærup, der var opkaldt efter Anne Sørensdatters mor)
Peder Sørensen 10 Ugift deres børn (19 maj 1776)
Bachen Sørensen 3 Ugift deres børn (25 jan. 1784)
Christen Sørensen 1 Ugift deres børn (5. feb. 1786)
Anna Sørensdatter 16 Ugift deres børn (28 juli 1771, død 1789)
Mette Sørensdatter 13 Ugift deres børn (døbt oct. 1772)
Maren Sørensdatter 8 Ugift deres børn (19 sept. 1779)
Mads Hansen 25 Ugift tieneste folk. Soldat (10 juli 1763)
Mette Tuesdatter 21 Ugift tieneste folk (15 juni 1766)
Kiersten Bachensdatter 25 Ugift hans søster (29 aug. 1762 , svagelig, begr. 13. sept. 1815)
Chr.5. matrikel opmålt august 1683:
BURGÅRD Er en enlig Gaard Ryttergods og beboes af
Hans Larsen 373430 al² Ryttergods + 57646 al²
Janderup og Billum sogne bind 2:
BURGARD (4710) -;- 0402 SAND- OG VANDSKADE = 4308, MAT. NR. 1 (BILLUMGARDEVEJ 49).
Tusindvis af gårde har siden udskiftningen og ikke mindst i de sidste årtier fået eget navn. Vor Burgård er meget ældre end disse. Dens
oprindelse går nok tilbage til middelalderen. Ved Buresø nær Slangerup findes Borrevoldsted, så man mener, dette bur er ordet borg. Her
har næppe været nogen borg, så man må regne med, det er et lille hus eller værelse, der har givet gården navnet. For øvrigt ses bl.a. i
folkeviserne, at bur tit drejede sig om et kvindehus eller kvindeværelse, et jomfrubur.
Formodentlig var gården oprindelig i adelens eje. 1570 var Ludvig Munk, Nørlund, i underhandling med kongen om et mageskifte, hvorved
Burgård skulle overdrages kongen, men p.g.a. kongens sygdom og død blev handelen først gennemført i 1589. Gården opføres derefter i
lensregnskaberne. 1593 og 1618 er fæsteren Christen Thygesen, landg. 2 rdl., 1 skovvogn, 1 fødenød og l svin. Ca. 1620 er Niels Christensen
blevet fæster. 1621 bøder han 9 rdl. for beliggelse og 1629 3 rdl. for bordag (slagsmål) med en Visselbjergtjener. Det har ikke ødelagt hans
anseelse. 1626 var han med til at kalde sognepræsten. Han var 1. gang gift med Karine, der døde 1639. 2. gang giftede han sig med Maren
Jensdatter, der tilhørte en temmelig krasbørstig selvejerbondeslægt i Torbøl. Efter sin fader, Jens Jepsen, arvede hun en part af selvejet.
Efter loven skulle en sådan gård overgå til en af arvingerne, der skulle bruge »alle gårdens eje« og udkøbe de andre arvinger »efter
lensmandens og samfrænders tykke.« Niels og Maren solgte da hendes part til svogeren Kr. Nielsen, der havde giftet sig ind på gården i
Torbøl. Niels Christensen oplevede dog ikke at få betalingen, da det viste sig, at Marens far i sin tid havde »glemt« at betale sine
medarvinger, og de krævede nu pengene. Niels Christensen havde ellers god brug for dem. 1647 stævner Steffen Nielsen, senere borgmester
i Varde, ham for 4 rdl. 8 sk., og han blev dømt til at betale. Da han stadig ikke formåede det, blev der 1648 gjort udlæg ved herredsfogedens
fuldmægtig Jørgen Hansen iHyllerslev og 2 vurderingsmænd Gregers Byrgesen i Janderup og Christen Mikkelsen i Tarp, der udlagde 1½
læs hø, 5 snese knipper dukker (halm eller tag) og en gammel bagplov uden jern på. Der var også anden gæld, således til Hans Hansen i
Allerslev, der gjorde udlæg for 14 rdl., nemlig i 1 lille kedel ...........
Derefter har enken nok lagt nøglen på graven og frasagt sig arv og gæld. Det sidste gjorde børnene på tinge. Alligevel tog Maren hjem i
gården med følget og »gjorde jordefærden med hendes venner« (bespisning), som om intet var sket. Og både før og efter frasigelsen havde
hun ført adskilligt ud af boet: ........ Maren Jensdatter slap bedre fra både det ene og det andet, end man kunne have ventet.
Der kom nemlig en, som var villig til at tage hende både med arv og gæld, og som må have fået en ordning med kreditorerne, nemlig Bunde
Pedersen, som 5. jan. 1648 forlovede sig med Maren Nielsquone og 1. marts holdt bryllup med hende og året efter 14. juni fik de et barn
døbt. Imidlertid havde den Torbøl selvejer stadig ikke betalt den part i selvejet, de Burgårdfolk havde solgt ham. Ved rettens hjælp skulle
der da gøres udlæg. To mænd i herredsfogedens sted, samt Maren og Niels Christensens søn Christen Nielsen fik da udsat en
»krernmelhornet« ko og ville trække afsted med den. Da for Kresten Nielsen og hans kone Inger ind i »ødelen«, slog døren i, fik skodde og
træ for. Var det ikke lykkedes de to andre at få døren løftet af og komme ind, var knægten blevet slået ihjel. Nu lå han blodig i grebningen,
og hårene faldt løse af hans hoved. Den unge var så medtaget, at han næppe kunne vinde hjem, og koen fik de ikke med. 1657 nægter Bunde
Pedersen at gøre en Ribe ægte. Han døde et par år senere. Det var ikke lykkedes ham at skaffe dækning til kreditorerne. Boet vurderedes til
100 rdl. og gælden til 203. Kreditorerne indgik på at nøjes med 1/3. Derefter fik Burgård mere solide bønder. 1660 blev Maren trolovet med
Hans Laugesen. Hun døde vist kort efter, og 1662 blev han gift med »sin trolovede«, som åbenbart var Anna Sørensdatter fra Løftgård, de
havde 1686 en søn og 2 døtre hjemme. Gården var ryttergods. Der boede en rytter enten i gården eller i et lille hus tæt derved. Han hed
Mathias Steen og var måske officer, for da han 1681 fik et barn døbt, var både oberstløjtnant Rabe og løjtnant Brunsvig faddere.
Ca. 1715 blev sønnen Søren Hansen fæster, han var gift med Johanne Sørensdatter fra Billumgård. 1719 sælges gården til Hennegård for
263 rdl., senere kom den under Hesselmed. 1744 blev datteren Anna gift med Backen Christensen, og de overtog fæstet. Backen Christensen
døde 1770, og sønnen Søren Backensen efterfulgte ham. Han var gift med Johanne Pedersdatter, datter af Peder Sørensen, Billumgård.
Landgilden var 13 rdl. 2 mk., desuden skulle han som Hesselmeds andre fribønder bjerge 1 dags slet i Al enge.
Johanne Pedersdatter og Søren Backensen døde begge i 1790, 43 og 44 år gamle. 1789 døde en datter på 18 år og i 1791 en søn på 5 år, det
har sikkert været af tuberkulose. Efter Søren Backensens død fæstede Peder Madsen Brun fra matr. nr. 4 i Kjelst gården og betalte 100 rdl.
i indfæstning. Året efter blev han gift med datteren Mette, f. 1772. 1796 døde Mette, og Peder Madsen Brun blev samme år gift med
Dorthea Cathrine Jørgensdatter, datter af Jørgen Jensen og Anne Dorthea Rygaard i Tarp. 1809 blev Burgård købt til selveje for 597 rdl.
fra Hesselmed.
Jyske nationale regiments Rytterbønder Vester Horne 1678 -1715:
1696: Burgaard: Hans Laugesen har en søn Lauge Hansen og to døtre Kirsten og Appolon Hansdøtre.
1711: Billum sogn, Burgaard. Hans Laugesen sammesteds, en gammel og skrøbelig mand, har desårsag opladt sin påboende partgård til
sønnen Søren Hansen, skibskarl, som i mange år avlingen og gårdens conservation har haft under beopagtning. Og derfor, nu i henseende
han er en gi. karl, formoder fæsteindhjemling på stedet at nyde.
Hesselmed fæsteprotokol:
1. maj 1770 fæster Søren Bachensen den gaard i Billum sogn, Buurgaard kaldet, som hans fader Bachen Christensen sidst i fæste havde, og
tillige med sin hustru er fradød.
|
1786 - 1791 (5 år)
