Christian Jørgen Kjeldsen

Christian Jørgen Kjeldsen[1, 2]

Mand 1841 - 1905  (64 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christian Jørgen Kjeldsen 
    Født 13 jan. 1841  Tjæreborg, Tjæreborg sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    17 jan. 1841  Tjæreborg kirke, Tjæreborg sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [3
    • Christian Jørgen Kjeldsen.
      "Uægte barn af Moderen Dorthe Olesdtr. opholder sig hos gaardmand Hans Nielsen i Tjerreborg."

      En af fadderne var Kjeld Kristiansen af Darum.
      "Uægte barn hvortil Kjeld Kristiansen af Darum er udlagt som barnefader."
    Folketaelling 1 feb. 1855  Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    • Allerup By 18 En Gaard
      Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Fødested:
      Søren Christensen 63 Enkemand Gaardmand, Husfader Hygum
      Ane Cathrine Christensen 81 ugift Aftægtspige Allerup
      Christian Jørgen Kjeldsen 15 ugift Husfaderens Pleiesøn Tjerreborg
      Johannes Mortensen 32 ugift Tjenestefolk Jernvedlund
      Jens Christian Christensen 20 ugift Tjenestefolk Heslund
      Karen Marie Jørgensen 27 ugift Husfaderens ..folk Tjerreborg
      Kirstine Petrea Christensen 17 ugift Husfaderens ..folk Ballum
    Konfirmation 15 apr. 1855  Sneum kirke, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [5
    • 1. Christian Jørgen Kjeldsen i Allerup. Moderen: Dorthe Olesdatter i Tjerreborg og udlagt Barnefader Kjeld Christiansen af Darum. Plejemoder Aftægtsaagerinde Ane Cathrine Christens Datter i Allerup.
      Født i Tjerreborg den 13de og døbt i Kirken den 17de Januar 1841.
      Kundskab: mg- Opførsel mg
    11 jan. 1859 
    Gårdejer, Torrupgaard, Allerup, Sneum sogn 
    Folketaelling 1 feb. 1860  Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [6
    • Allerup By 1 Gaard
      Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Fødested:
      Christian Jørg: Kjeldsen 20 ugift Huusfader Tjerreborg Sogn Ribe Amt
      Ane Chathrine Christensen 85 ugift som af Huusfaderen.. her i Sognet
      Knud Nielsen 33 ggift Avlskarl Guldager Sogn Ribe Amt
      Christen Jensen 21 ugift Tjenestekarl G.. Sogn Ribe Amt
      Larssinne Johansen 31 ugift Tjenestepige Feuling Sogn Ribe Amt
      Ane Kjerstine Hansen 21 ugift Tjenestepige her i Sognet
    Sognefoged 
    Død 10 apr. 1905  Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 15 apr. 1905  Sneum kirke, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [7
    • Christian Jørgen Kjeldsen. Sognefoged Sparekassebestyrer, Allerup. Søn af Dorthe Olesdatter af Tjæreborg; født i Tjæreborg 13 Januar 1841, Efterlevende Enke er Ane Marie Pouline Jepsen i Allerup. 64 Aar.
    Person-ID I261  Ancestor
    Sidst ændret 23 apr. 2010 

    Far Kjeld Christiansen Langballe,   f. 3 jan. 1818, Darum sogn, Gørding herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 8 okt. 1855, Hunderup sogn, Gørding herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 37 år) 
    Mor Dorthe Olesdatter,   f. 2 dec. 1817, Tange, Sønder Gørding sogn, Gørding herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1 jul. 1847, Hillerup, Farup sogn, Ribe herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 29 år) 
    Partners 
    Familie-ID F213  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 1 Jacobine Antonia Sparrewohn,   f. 10 aug. 1844, Randerup Præstegaard, Randerup sogn, Lø herred, Tønder amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1 dec. 1895, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 51 år)  [1, 8, 9, 10
    Gift 10 aug. 1864  Sneum kirke, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [11
    • Ungkarl og Gaardejer Christian Jørgen Kjeldsen af Allerup, fød i Tjerreborg den 13 Januar 1841, 23½ Aar.
      Jomfru Jacobine Antonia Sparrevohn, en Datter af Sognepræst Jørgen Ploug Sparrevohn i Allerup, fød i Randerup Bye og Sogn den !0de August 1844 20 Aar, hjemme hos Faderen.
    1 feb. 1870  Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [12
    • Allerup 13. Gaard.
      Navn: Køn: Alder: Civilstand: Fødested: Stilling i husstanden:
      Christian Jørgen Kjeldsen m 29 gift Tjerebaare Husfader, Landmand
      Jaqobine Antonia Sparrevohn k 25 gift Randerup .. Husmoder
      Dortea Kjeldsen k 3 ugift Allerup deres Barn
      Jørgen Ploug Kjeldsen m 2 ugift Allerup deres Barn
      Kristen Sørrensen m 40 ugift Darum Sogn Tjenestekarl
      Maties Pedersen m 29 ugift .. Nordslesvig Tjenestekarl
      Kristen Jensen Christensen Klindt m 10 ugift Allerup Tjenestedreng
      Ane Marie Jesen k 18 ugift Spansgberg Jerne Sogn Tjenestepige
      Ane Magrete Hedevig Sørrensen k 21 ugift ...lund Jerne Sogn Tjenestepige
    1 feb. 1880  Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [13
    • Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
      Christian Jørgen Kjeldsen 39 Gift Husfader, Gaardejer, Sognefoged Tjæreborg Sogn, Ribe Amt
      Jacobine Antonie Kjelsdsen, født Sparrevohn 35 Gift Hans Hustru Slesvig
      Jørgen Ploug Kjeldsen 12 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
      Søren Christensen Kjeldsen 9 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
      Johannes Jacobi Kjeldsen 7 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
      Theodor Kjeldsen 5 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
      Ane Katrine Kjeldsen 1 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
      Laust Christensen Klindt 50 Gift Tjenestekarl Sneum Sogn, Ribe Amt
      Hans Lauridsen Lunding 19 Ugift Tjenestekarl Tjæreborg Sogn, Ribe Amt
      Bodild Kjerstine Christensen 32 Ugift Tjenestepige Faaborg Sogn, Ribe Amt
      Kjerstine Pedersen 20 Ugift Tjenestepige Ølgod Sogn, Ribe Amt
      Jørgen Ploug Sparrevohn 72 Gift Pensioneret Præst Vester Aaby Sogn, Svendborg Amt
      Johanne Jacobine Sparrevohn, født Kock 62 Gift Hans Hustru Slesvig
      Caroline Sofie Kjerstine Sparrevohn 26 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
      Elena Laura Magdalene Sparrevohn 21 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
    1 feb. 1890  Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [14
    • Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
      Kr. J. Kjeldsen 49 Gift Husfader Møller og Gaardejer Tjæreborg, Ribe Amt
      Jakobine Kjeldsen 45 Gift Husmoder Randerup
      Jørgen P. Kjeldsen 22 Ugift Barn Medhjælper Allerup
      Katrine Kjeldsen 11 Ugift Barn Allerup
      Jakob Chr. Kjeldsen 7 Ugift Barn Allerup
      Laust Kristensen Klindt 60 Enkemand Tjenestetyende Allerup
      Mette Laura Hansen 23 Ugift Tjenestetyende Tjæreborg, Ribe Amt
      Dorthea Kristine Pedersen 16 Ugift Tjenestetyende Darum Sogn, Ribe Amt
    Børn 
     1. Dorthea Kjeldsen,   f. 29 maj 1865, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 5 jul. 1865, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 0 år)
     2. Dorthea Kjeldsen,   f. 22 maj 1866, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 18 maj 1874, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 7 år)
    +3. Jørgen Ploug Kjeldsen,   f. 27 okt. 1867, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 21 feb. 1963, Charlottenlund Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 95 år)
    +4. Søren Christensen Kjeldsen,   f. 1 aug. 1870, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 27 aug. 1949, Jerne sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 79 år)
    +5. Johannes Jacobi Kjeldsen,   f. 17 maj 1872, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 25 jun. 1960, Perth Amboy, Middlesex County, New Jersey, USA Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 88 år)
    +6. Theodor Kjeldsen,   f. 30 aug. 1874, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 21 mar. 1959, Perth Amboy, Middlesex County, New Jersey, USA Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 84 år)
    +7. Ane Kathrine Kjeldsen,   f. 4 nov. 1878, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 31 okt. 1940, Esbjerg, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 61 år)
    +8. Jakob Kristian Kjeldsen,   f. 23 dec. 1882, Torrupgaard, Allerup, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 13 dec. 1956, Ringkøbing, Ringkøbing sogn, Hind herred, Ringkøbing amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 73 år)
    Billeder
    Brev i Messing kaffekanden
    Brev i Messing kaffekanden
    Denne Messingkande var en brudegave til min Farfars (Christian Kjeldsen) bryllup med min Farmor (Jacobine f. Sparwohn) den 10. august 1864 på hendes 20 års fødselsdag.
    Af deres 6 børn: Jørgen, Søren, Johannes, Theodor, Kathrine og Jacob, var min Far den yngste, og jeg arvede for mange år siden kanden efter hans 4 år ældre søster, vores elskede faster Kathrine.
    Forlængst har jeg ladet den gå videre til mit ældste barn, Olga Schmidt f. Jørgensen.
    Erna Jørgensen f. Kjeldsen.
    Aalborg - f.t. Svendborg - d. 16. septbr. 1983.

    Efterskrift af Christian Aabo: Jeg arvede kanden efter min mor på min bryllupsdag den 14. sep 1985.
    Bryllupsgaven 1864
    Bryllupsgaven 1864
    Christian Jørgen Kjeldsen og Jacobine Antonia Sparrevohn
    Christian Jørgen Kjeldsen og Jacobine Antonia Sparrevohn
    Billedet ejes af Aase Kjeldsen, Ringkøbing
    Ejendommen Torrupgård i Allerup
    Ejendommen Torrupgård i Allerup
    Gravsten
    Christian Jørgen Kjeldsens og Jacobines Kjeldsens gravsted på Allerup kirkegård
    Christian Jørgen Kjeldsens og Jacobines Kjeldsens gravsted på Allerup kirkegård
    Minde over
    Jacobine A. Kjeldsen
    f. Sparrevohn
    * i Randerup 10 Aug. 1844
    + i Allerup 1 Decbr. 1895

    Sognefoged
    Chr. Jørgen Kjeldsen
    * i Tjæreborg 13 Janr. 1841
    + i Allerup 10 April 1905
    Elsket og savnet
    Sidst ændret 18 nov. 2017 
    Familie-ID F131  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 2 Ane Marie Povline Jepsen,   f. 7 maj 1860, Tistrup sogn, Øster Horne herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 14 jan. 1931, København, Sokkelund herred, Københavns amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 70 år) 
    Gift 22 feb. 1901  Sneum kirke, Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [15
    • Enkemand af første Ægteskab, Sognefoged Christian Jørgen Kjeldsen af Allerup. Søn af Dorthea Olesdatter og Kjeld Kristiansen af Darum født i Tjæreborg 13 Januar 1841, døbt 17 Januar 1841 i Tjæreborg.
      Havde været gift med Jakobine Antonia Sparrevohn, der døde 1ste December 1895. 60 Aar.
      Enke af første Ægteskab Ane Marie Povline Jepsen af Allerup. Datter af Indsidder Jeppe Christensen og Hustru Anna Cathrine Niels-Pedersdatter, født i Malle Horne Sogn 7 maj 1860, døbt i Kirken 24 Juni 1860. Havde været gift med Gaardmand Fritz Sparrevohn af Ølgod, han døde i Februar 1899. 40 Aar.
      Forlovere:
      H P Hansen Direktør Esbjerg
      Holm Malermester Esbjerg
    Sidst ændret 18 nov. 2017 
    Familie-ID F1613  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Christian Jørgen Kjeldsen
    Christian Jørgen Kjeldsen
    Christian Jørgen Kjeldsen
    Christian Jørgen Kjeldsen
    Malet i 1899 af vennen malermester Troels Jørgensen Holm, Esbjerg.
    Christian Jørgen Kjeldsens skrivebord
    Christian Jørgen Kjeldsens skrivebord
    Han havde selv lavet skrivebordet.

    Historier
    Jørgen Ploug Kjeldsens livserindringer
    Jørgen Ploug Kjeldsens livserindringer
    Barndommen i Allerup.

  • Notater 
    • Kære fru Erna Jørgensen.
      Tak for samvær hos vores søn og svigerdatter i Allerup, jeg nød ret at tale med dig, der har så megen interesse i slægtens historie, og derfor fik jeg lyst til at skrive lidt til dig om hvad jeg ved, jeg har skrevet lidt om gården (som hedder Torrupgaard efter de to mænd fra Torrup ved Guldager). Jeg har for flere år siden lånt en gl. kirkebog fra Snerum og afskrevet den, og mine forældre havde megen kontakt til Sparrewohn og Kjeldsen slægten.
      Det var oprindelig en meget gammel gård med lave, lange bygninger, gården lå i selve den gamle bykerne, lidt nord for hvor nu G. Gørdings gård ligger. Gården ejes efter 1802 af Kr. Thomsens enke, hun fik en bestyrer fra Torrup, han hed Hans Lauridsen og blev i 1810 gift med den ældste af de to døtre på gården, hun hed Abelone Kristensdatter, 44 år gammel, Hans Lauridsen 34 år, han døde 1825, 49 år gammel, da var pigernes mor også død, så nu var de to ene på gården, de fik igen en bestyrer fra Torrup, han hed Søren Christensen og var 32 år. Men som jeg vist fortalte, stillede han pigerne (ja, den ene var jo enke) det ultimatum: "Enten vil a giftes med en af jer, ellers rejser jeg".
      Det blev altså enken Abelone, der igen måtte gå til brudeskamlen, ide Ane Katrine undslog sig med ordene: "Nej gå do Ab'lon, do er sto bejer won te'et."
      Følgende efter Sneum kirkebog, hvor der står: Ungkarl Søren Christensen af Allerup, 35 år viet 26. maj 1828 til enke Abelone Christensdatter af Allerup 62 år gammel.
      De var gift i 15 år. Følgende er efter samme kirkebog: Abelone Christensdatter død 8 jul 1843, født 5 okt 1766 75 år gammel.
      Nu var An Katrine og hendes svoger, Søren Christensen ene på gården. Derefter tog de to hver en fra deres slægt til sig. Søren Christensen tog en ung mand af hans slægt som plejesøn, men den unge mand døde. Og An Katrin tog sin lille slægtning, Christian Kjeldsen til sig, han var søn af hendes kusine Dorthe Olesdatter fra Tjæreborg (barnefader Kjeld Christensen, Darum), der står, Christian Kjeldsen er f. 13-1-1841. Senere tog Søren Torrup (som han nu blev kaldt) en ganske ung pige af hans slægt som plejedatter. (Han ville sikkert ikke godvillig lade den store gård gå ud af hans slægt, og hvem ved, måske har de to gamle haft i tankerne, at de to plejebørn, Christian Kjeldsen og Karen som den unge pige hed, kunne blive gift og dermed var gården sikret begges slægt). Men sådan gik det altså ikke, Karen blev gift på en gård i Lille Darum, hun fik en klækkelig medgift, og Chr. Kjeldsen skulle så arve gården.
      Efter Sneum kirkebog følgende: Jørgen Christian Kjeldsen konfirmeret 1855. Moder Dorte Olesdat., udlagt barnefader Kjeld Kristensen. Plejemoder, Aftægtsaagerinde An Katrine Christensdat.
      Efter Sneum kirkebog følgende: Søren Christensen, Torrup død 30 dec 1859. Gårdmand i Allerup, f. i Hygum, Enkemand, 66 år gl.
      og videre
      Ugift Ane Katrine Christensdat. død 30 maj 1862, 86 år gammel. Levede af sine penge, og holdende sig i Allerup, boende på sin fødegård, en datter af grdm. Chr. Thomsen, Allerup, hun er f. 1775
      Derefter var Christian Kjeldsen enearving til gård og penge, han blev trolovet med præstens datter og efter Sneum kirkebog, viet 10 aug 1864, Gårdmand og Ungkarl Kristian Jørgen Kjeldsen* i Allerup født i Tjæreborg 13 jan 1841, 23½ år gammel, og pige og jomfru Jakobine Antonia Sparrewohn i Allerup, hjemme hos faderen født i Randerup 10 aug 1844, 20 år gammel.
      Året efter brylluppet byggede Chr. Kjeldsen en ny gård, der hvor I besøgte Jutta og Niels.
      Kjeldsen anlagde haven, omtrent som den stadig ser ud, han gjorde et mægtigt arbejde for at få træerne til at gro. Det Kjeldsenske hjem var et livligt og gæstfrit hjem, hvor der især i ferierne gik livligt til, når den store familie kom på besøg, har min gamle nabomand Sillas Kusk fortalt mig.
      Da pastor Sparrewohn tog sin afsked som præst 1874 byggede han et hus ved gården, hvor han og fru Sparrewohn boede til han døde 1890. Han døde en søndag formiddag, han sad i sin lænestol. Far skriver derom i sin almanak, hvor han førte en kortfattet dagbog: "Han sov hen som sol i høst går ned." Derefter flyttede fru Sparrewohn til Esbjerg, hvor hun boede sammen med sin yngste datter Elna, der var enke efter en pastor Petersen, han havde været præst i Janderup.
      Da pastor Sparrewohn kom til Allerup 1850 fra Randerup havde han hele sin besætning af rent Ballumkvæg med sig. (Dengang drev præsten selv præstegården, det gjorde min far også, da han var præst i Allerup.
      Jørgen Ploug Sparrewohn var født 21 apr 1807 i Pilegaard, V. Aaby, Fyn, som hans far kammerråd, proprietær J. Sparrewohn ejede, hans kone var Jacobine A. Ploug.
      Der var mange historier om pastor Sparrewohn, min gamle nabomand Sillas Kusk fortalte dem ofte for mig, men det fører for vidt at genfortælle dem. Om den gamle fru Sparrewohn sagde mor altid, hun var ualmindelig sød og elskelig og flittig. Far skulle jo betale pension til pastor Sparrewohn og senere til hans enke, da sagde fru Sparrewohn ofte til far når han kom med pengene: "De må da ønske, jeg snart skal dø, så de kan slippe for den udgift." Men det gjorde far nu ikke, både mor og far holdt meget af hende.
      Far skriver i sin almanak: "18 apr 1896 døde gamle fru Sparrewohn, den 20 apr om aftenen kom Chr. Kjeldsen kørende her til Allerup præstegård med hendes båre /kiste). Fru Sparrewohns kiste stod da her i præstegården til 24 apr, da hun blev begravet på Sneum kirkegård.
      Dagen før kom pastor Rolfs hertil". (Pastor Rolfs var gift med en datter af Pastor Sparrewohn, han var præst i Højer). "Ved gamle fru Sparrewohns begravelse herfra Allerup præstegård talte pastor Rolfs, doktor Sparrwohn og jeg. Efter hendes eget ønske, var hendes lig ført hertil fra Esbjerg, det fornødne angående begravelsen, havde hun selv ordnet med os. Her var 130 til frokost og 50 til middag, alt gik godt. 25 apr rejste pastor Rolfs". (Jeg kan ikke se om navnet det er Rolfs eller Rolls, men jeg tror det sidste. (Forøvrigt mindes jeg et senere besøg derhjemme, hvor fru Rolfs var nogle dage).
      Begravelsen kan jeg af gode grunde ikke huske, da jeg ikke var født før året efter.
      Når fru Sparrewohn ønskede at blive ført til Allerup præstegård, når hun var død, hænger det jo sammen med, at hendes datter Jacobine Antonia Kjeldsen (altså din farmor) var død året før og, at Chr. Kjeldsen på det tidspunkt havde afstået gården til sønnen Jørgen Ploug Kjeldsen og Chr. Kjeldsen boede i aftægtsrummene på Torrupgaard. Chr. Kjeldsen døde 10 apr 1905, han var da gift anden gang, hans anden kone hed Maria og havde tidligere været gift med en søn af pastor Sparrewohns. Som jeg vist fortalte stod Katrine Kjeldsen (el. Gardshorn) bryllup i Allerup præstegård hos mor og far 19 jun 1908, i den anledning havde vi besøg nogle dage af fru Rolfs, skriver far. Jeg husker, at jeg dagen efter Katrines bryllup, var med mor og far i Esbjerg hos Katrine og Gardshorn.
      Det var en skam, jeg ikke tænkte på at spørge jer, om I havde lyst at se gravene på Sneum kirkegård. Der står en stor sten over pastor Sparrewohn og hans kone, og umiddelbart til højre så snart man kommer ind på Sneum kirkegård findes familien Kjeldsens gravsted. Der findes 2 gamle jernkors som Chr. Kjeldsen antagelig har sat over hans plejeforældre, An Katrine Chrs.dat. og Søren Christensen med deres navn og dato og på bagsiden af korsene står der: "I taknemmelig erindring." desuden en sten over Jacobine og Christian Kjeldsen, og en over deres datter der døde som lille pige.
      Jeg ved jo ikke om alt dette har nogen interesse for jer, men jeg holder så meget af gammel historie, nu fik jeg den om præstedatteren Jacobine, der blev gårdmandskone i Allerup, opfrisket. 1918 blev præstedatteren Agnes gift op til samme gård. Min mand Jeppe Andersen blev 90 i år, han er meget træt og meget døv, og så bliver man jo isoleret. Vi bor sammen med vor ældste datter, hun blev enke for en del år siden.
      Med venlig hilsen
      Agnes Andersen
      N.B. Fik fat i bogen "Fortællinger" af Bendix Hansen. B. Hansen var en tid lærer i Allerup præstegd. hos Sparrewohns. Han døde 1875, 32 år gammel. Hun der omtales i fortællingen som Hanne, er din farmor Jacobine Kjeldsen. Den anden søster blev altså gift med Bendix Hansen.
      Det var hos os familiefesten 10 aug 1924 blev holdt. Vi fik efter festen tilsendt en grødske af sølv, som vi naturligvis har endnu.
      Efter at Jørgen Kjeldsen var flyttet fra gården, boede hans far og anden kone i et hus i Allerup, hvor jeg kan huske, at jeg besøgte dem sammen med mor.

      *Undertiden står der Jørgen Chr. og andre til, Christian Jørgen, sommetider står der Kristian, andre steder Christian.

      Søren Torrup og hans svigerinde Ann Katrin blev derefter enige om, at de hver især skulle tage et plejebarn af egen slægt til at arvtage gården. Derved kom en lille dreng fra Tjæreborg derover, han arvede gården. Skøde 11/1 1859 fra Søren Christensen til Christian Jørgen Kjeldsen. Han blev gift med præstens datter 10/8 1864, Antonia Jacobine Sparrevohn, 20 år.
      Begge de gamle på gården var døde, men Ann Katrin havde efterladt sig så mange penge, at Chr. Kjeldsen kunne bygge en ny gård.
      Sommeren 1865 byggede han stuehuset, 1866 stald, hestestald og lade, og nu lå der en stor, køn firelænget gård. Stuehuset lå mod syd, det var ikke sammenbygget med de andre længer. Laden lå mod nord, kostalden mod vest, og i den østre længe fandtes hestestald, fåresti, brændselsrum og vognport.
      Det var den største parcel, gården blev bygget på, nord for de gamle gårde, hvor den endnu ligger, men delvis ombygget 1966, da den holdt 100 års jubilæum.
      Der, hvor gården blev bygget, var desuden flodfrit. Kjeldsen interesserede sig meget for plantning og anlagde ret store haver omkring gården. Ligeså opførte han et jorddige omkring gård og haver, kun med enkelte skår hvorigennem færdselen kunne foregå. Gården var på 100 tdr. land, deraf 31 tdr, eng, havde 8 tdr. hartk., dens jord lå på 11 forskellige steder.
      Dengang kostede det mange og store forberedelser, når en gård skulle bygges. Man brændte selv stenene til bygningerne, her blev de brændt på en plads lidt nord for gården på dens egen mark.
      Tømmerer til laden og bjælkerne i stuehuset blev købt på en auktion over en dampskibsbro i Hjerting, den var bygget med eksport af levende kvæg til England for øje.
      ”200 års drømme om Hjertings storhed endte efter at på ny studeudførsel 1847-60 var mislykket, og den berømte landingsbro, der byggedes 1852, var blevet ødelagt af havet 31/1 1862”
      Laden var især solidt bygget, det var en møllebygger ved navn Tornum, der var mester for den, han havde 4 svende til hjælp.
      Omtalte tømmer fra landingsbroen i Hjerting blev flådet fra Hjerting til Roborghus og derfra kørt til Allerup, der er amerikansk Pitchpine, så svært, at hvert stykke blev savet i 4 bjælker. Arbejdet blev udført med håndkraft på følgende måde:
      Der blev gravet en kule i jorden, hvorover tømmeret blev lagt, derefter stod en mand ovenfor kulen og en nede i kulen. De trak saven, et sent og besværligt arbejde, men der blev fortrinligt tømmer, der i dag næsten er urørt af tidens tand.
      Der sidder i laden nogle store mursten, de hidrører fra gamle bygninger på Krogsgård.
      Korn var med køreplads gennem hele laden, en stor port i øst og ligeså i vestenden. En sådan lade kaldes en agerumlade.
      En del af tømmeret i kostalden stammer fra den gamle gårds bygninger, der blev fuldstændig nedrevet. Man kan af borehullerne i spærene se, at lægterne tidligere har været pindet på, ikke sømmet.
      Besætningen på gården bestod af henved 40 kreaturer, 6-7 heste, deriblandt et spand flotte køreheste nogle svin og ca. 20 får og beder.
      Ved den tid, omkring 1870, holdtes på gården 2 karle og en tjenestedreng, 2 piger og en røgter, sidstnævnte blev på gården i 30 år for en løn af 100 kr. om året + græs og foder til et får med lam, han havde sit kammer i staldlængen, men boede ellers med sin familie i et lille hus.
      Mælken fra de 11-16 køer blev behandlet på gården, hvor der var indrettet mælkekammer med murede kølebassiner hvori mælken, der var hældt op i fade eller træbøtter, blev afkølet på følgende måde: Vandet fra træpumpen i bryggerset blev pumpet op med håndkraft og ledet i dertil indrettede jernrør ned i kølebassinerne for tilsidst at finde afløb gennem muren ud i rendestenen.
      Fløden blev kærnet i håndkærne og smørret og osten, der også blev lavet på gården, blev solgt til Varde eller Ribe. Fra Ribe blev smørret sejlet til Hamborg og solgt der, men ellers var Varde nok handelsbyen, man tog det ikke så tungt med at gå nogle mil, som manden sagde, da han kom hjem fra Varde: ”No vil a gå te Rief, mens a håer æ træsk' o! ”
      I de lange vinteraftener blev ulden fra fårene forarbejdet, kartet og spundet til garn. Rokken stod kun stille i julen. Kornet blev malet til mel og gryn på Krogsgårds Mølle eller i Albæk. I den store ovn på gården blev rugbrød, sigtebrød og andet bagt, der kunne stå 12-14 store plader i ovnen samtidig. Ovnen blev fyret varm med lyng eller tørv, når ”æ svot' mand” var forsvundet fra ovnen og asken taget ud, blev brødene sat ind. En sådan bagning tog som regel til i 3-4 uger, at de sidste brød var lidt mugne, tog man ikke så tungt. ”Mule brø' gir duele folk”, blev der sagt.
      Om efteråret slagtede man tre eller fire får og måske et svin, man kendte ikke til at købe fersk kød. Kun i høsletten blev der slagtet en kalv eller et lam, hvis det gik højt, stod den på hønsekødsuppe. I slagtetiden blev kødet lagt i saltkarret, noget blev røget og en del kogt hen i fedt i jydepotter.
      1873 tog pastor Sparrevohn sin afsked som præst i Sneum og Tjæreborg, det var Kjeldsens svigerfar. Han byggede et hus i haven ved Torrupgård, det vendte facaden mod Øst og lå klods op ad stuehusets Østgavl. Der boede de, til pastor Sparrevohn døde 1890, hans enke flyttede derefter til en datter i Esbjerg.
      1882 byggede Kjeldsen en vindmølle ved gården på matr. nr. 6 a og kaldte den Catrinebjerg Mølle. 1892 forpagtede han gården ud til sin søn Jørgen Kjeldsen. Men 1894 udstykkede Christian Kjeldsen gården, han solgte halvdelen af engen tillige med en del marskfenner, desuden solgte han Catrinebjerg Mølle med et jordtilliggende på 10 tdr. land til sønnen Søren Kjeldsen.
      Gården var nu på 45 tdr. land, og Jørgen Kjeldsen købte derefter hovedparcellen og de bygninger, der var tilbage. En del af bygningerne blev nedbrudt og genopført ved møllen.
      Det blev imidlertid af kort varighed, Jørgen Kjeldsen ejede Torrupgård. Ved spekulation i Esbjerg-jord tabte han så mange penge, at han måtte sælge gården. Den kom til tvangsauktion 1900 og blev købt af direktør Nordland, Esbjerg. Han solgte 1902 gården til Niels H. Andersen fra Hauge, Tistrup, der senere købte en fenne ind til gården. [16]
    • Mine Livserindringer - af Jørgen Ploug Kjeldsen
      Jeg er født i Allerup, Sneum Sogn, Ribe Amt, d. 27. Oktober 1867, og fik i Daaben Navnet Jørgen Ploug Kjeldsen. Mine Forældre var Gaardejer Christian Jørgen Kjeldsen og Jacobine Antonia Sparrewohn. Om min Fars Forældre ved jeg meget lidt, de var ikke gift, Farfar var Kommandersergent, hvad der svarede til senere Oversergent, Farmor hed Dorthea, vistnok Christensen. Far kom som lille Barn til nogle ældre Slægtninge, to Søstre, som ejede Gaarden i Allerup, som blev min Fødegaard, og hos dem blev han opdraget, den ene at Søstrene blev gift med Søren Christensen (kl. Søren Torp), som havde været hos dem i mange år. Far arvede saa Gaarden og blev Gaardejer, da han kun var 18 aar. Far var paa Sessionen udskrevet til Dragon, men blev overført til Infanteriet. Da Krigen i 1864 brød ud, skulde Far ogsaa møde i Fredericia, men da han saa daarligt kunde undværes hjemme, kørte Søren Torp med ham til Fredericia, hvor de lejede en Underofficer til at gaa i Krigen for ham; dette kunde altsaa lade sig gøre den Gang; hvor meget det kostede, husker jeg ikke, skønt Far har fortalt mig det, det var i alt Fald ikke meget regnet efter Nutidens Forhold, men Far kom altsaa ikke med i Krigen.
      Min Mors Forældre kendte jeg derimod godt i mange aar, da de først døde længe efter, jeg var voksen, og om dem har jeg mange Minder. Bedste far hed Jørgen Ploug Sparrewohn; han var født paa en Proprietærgaard, Pilegaard, i Vester Aaby ved Faaborg, og hans Forældre var Kammeraad, Landvæsenskommissær Proprietær Jens Sparrevohn og Hustru Jacobine Ploug, hvis Far var Købmand i Faaborg. Pilegaard, der staar endnu, som da den kom i Slægtens Eje i 1795, da Købmand Ploug købte den til Datteren og Svigersønnen. Jens Sparrewohn eller hans Far var den første, som antog Navnet Sparrewohn; Slægten var kommen fra en By i Vendsyssel, som hedder Sparrevogn. Bedstefar blev Præst, og Bedstemors Far var Pastor Koch i Jerne og Skads Sogne ved Esbjerg. Bedstemor hed Johanne Koch. De boede først i Sønderjylland, hvor Bedstefar var Præst i Miolden og Randrup; og der er Mor og de ældste af hendes Søskende Født. Derfra kom de til Sneum–Tjæreborg, hvor Bedstefar var Præst i 28 Aar. Præstegaarden laa, og gør endnu, i Allerup, hvorfra der er ca. 3 km til hver af Kirkerne.
      Den 10. August 1864 blev mine Forældre gift; da laa Gaarden nede ved Byen og var meget gammel, og den laa saa lavt, at en jævn stor Stormflod kunde gaa ind i Bygningerne, og mine Forældre flyttede den derfor ud, hvor den nu ligger; der kunde “Floden” ikke gaa ind, og der laa ogsaa største Jordparcel. Gaarden var paa 100 Td. Ld. og havde 8 Td. Hartkorn, der var 3 andre Gaarde af samme Størrelse i Byen, hvoraf den ene var Præstegaarden. Min Fødegaards Jord laa paa 11 forskellige Steder, men saa spredt laa alle Byens Jorder, hvilket sikkert hidrørte fra, at man ved Udskiftningen fra Fællesskabet har søgt at fordele Jorden saa retfærdigt som muligt efter dens Bonitet. Byen er paa de to Sider omgivet af Marsk Enge og paa to Sider af lavtliggende Kjærjorder. Da min Fødegaard var bygget, var det den smukkeste Gaard i mange Miles Omkreds; navnlig Kornladen var ualmindelig solidt bygget; Tømret til den købte Far paa en Auktion i Hjerting over en Dampskibsbro, som var bygget med Eksport til England for øje, det var jo før, der blev Tale om en Havn ved Esbjerg, men dette blev altsaa aldrig til noget. Tømret var amerikansk Pitspain og saa svært, at det blev savet i fire Stykker, hvilket blev gjort ved Haandkraft og foregik paa den Maade, at der blev gravet et Hul i Jorden, og der nede stod saa en Mand og trak den store Sav, som den Mand, der stod ovenfor, trak opad, det var et besværligt og sent arbejde. Tømret blev fra Hjerting flaadet gennem Havet til Roborghus, en lille Ladeplads i Tjæreborg, hvorfra Fanøboerne fik det meste af deres Forsyninger sejlet over, navnlig en Mængde Tørv fra den en Mil inde i Landet liggende Ravnsø Mose. Gaarden var i 4 Længer med Stuehuset mod Syd og ikke sammenbygget med de andre Længer, Kostald mod Vest, Kornladen mod Nord, og i den østre Længe var Hestestald, Faaresti, Brændselsrum og Vognport. Besætningen bestod af nogle og Fyrre Kreaturer (Korthorns) 6 à 7 Heste, en Del Svin og ca. 20 Faar og Beder. Far merglede straks saa godt som al Pløjejord. og forbedrede i det hele Gaardens Drift betydeligt efter Datidens Mønster; han var ogsaa en af de første, der begyndte at dyrke Roer. Far interesserede sig meget for Plantning og anlagde temmelig store Haver baade syd og nord for Gaarden, hvad der kostede meget; Arbejde og Taalmodighed, men Resultatet blev da ogsaa navnlig mod syd en dejlig Have med Plæner, Lysthus og en del Frugttræer. Der holdtes i min Barndom altid 2 Karle, en Røgter og 2 Tjenestepiger. Røgteren, Laust, kom til Gaarden fra Sneumgaard, da jeg var 1 Aar og var der i over 30 Aar; hans Løn var 100 Kr. om Aaret og Græs og Foder til et Faar med Lam; han var gift og havde 5 eller 6 børn; Familien boede til Leje i et Hus nede i Byen, Laust Røgter selv havde sit kammer i Staldlængen, hvor han som Regel sov, for han var den første, som skulde op om Morgenen og kalde paa Pigerne, det var ved 5 à 5 1/2 Tiden om Vinteren og Kl. 4 om Sommeren. Karlenes Løn var ca. 200 Kr. for Avlskarlen og noget mindre for 2. Karlen, Pigerne fik 80 à 90 Kr. aarlig.
      Ca. en Gang i hvert Kvartal kørte Far og Mor til Varde, hvortil der var 3 Mil for at gøre Indkøb medbringende forskellige Landbrugsprodukter og det var altid en Festtur for vi Børn at komme med; naar vi kom ad Landevejen til Højdedraget syd for Varde og kunde se Byen med de røde Tage, syntes vi, det var dejligste, der var til. Vi kørte altid ind i Rech Thomsens Købmandsgaard, der var gratis Beværtning i alle Købmandgaarde, og saa handlede Far og Mor i Butikken og gik i Byen, naar der var andre Varer, de skulde købe, Min Søster Dorthea, som var 1 ½ Aar ældre end jeg, og jeg opholdt os en Gang i Gaarde, mens Far gik ud og ind i Butikken og bar Varer ud, som han pakkede paa Vognen, og jeg gik da en Gang bag efter ham ud af Porten, men da jeg ikke saa ham der, gik jeg op ad Gaden, og Resultatet blev, at jeg blev borte for dem; jeg maa jo ikke have været ret stor, men jeg blev ved at gaa i min Søgen efter Far der blev naturligvis stor Opstandelse, da jeg var borte, og en Eftersøgning sat i Gang; jeg var kommen i Følge med en større Dreng, som spurgte mig ud, men jeg kunde ingen Oplysninger give, det var saa lige ved, at Far vilde have haft mig efterlyst ved at lade Bytrommen gaa, men saa løb vi paa hinanden Far og jeg, og først da brast jeg i den mest hjerteskærende Graad. Ja saadan endte den Vardetur.— Købmandsregningen blev ikke store den Gang, og i det hele var Udgifterne ikke saa store; med Hensyn til Kommunens Udgifter da var de heller ikke saa store; Læreren (Degnen) havde en Jordlod, hvorpaa han holdt 3 Køer, og den pløjede og saaede Bønderne for ham; vi skulde ogsaa levere ham visse Kvanta Hø og Halm samt Tørv, og ved Højtiderne offredes der i Kirken til ham og Præsten. Vejene blev holdt i Orden ved at enhver havde sit Stykke, som blev passet efter Sogneraadets Paalæg; Fattigvæsenet kostede heller ikke meget; Kommunen ejede et ”Fattighus” hvor et Par gamle Koner boede, og de gik saa rundt og tiggede Føden; der var ogsaa noget, som hed “den fri Fattigkasse”, hvortil der betaltes Bøder og enkelte andre Afgifter.
      Da jeg var 5 à 6 Aar altsaa i 1872 eller 73 tog Bedstefar sin afsked og havde da bygget et dejligt Hus oppe ved min Fødegaard, hvortil Far gav ham Grunden, og det var sikkert Meningen, Huset skulde høre til Gaarden, naar mine Bedsteforældre døde. Her flyttede saa Bedstefar og Bedstemor op, og Mors to yngste Søstre, Tante Karoline (gift med Onkel Rolfs i Højer), og Tante Elma, som blev gift med Pastor Petersen i Jandrup, boede hos dem, til de blev gifte, de havde deres Værelse i Husets sydlige Gavl ud mod Haven, og Huset her blev saa Samlingsstedet for Familien, idet mine Onkler og Tanter søgte hjem i Ferierne med Børnene, og dette medførte ogsaa jævnlig større eller mindre Invasioner inde paa Gaarden, naar der ikke var Plads nok i Huset.
      Min Søster Dorthea døde, da hun var 8 Aar; vi havde Mæslinger, og der stødte vist for hendes Vedkommende Lungebetændelse til. Jeg husker, at hendes Baare stod i Storstuen, og vor gamle Lærer, Sørensen, gik der og græd og vred sine Hænder, han havde holdt saa meget af Søster i Skolen; jeg husker ogsaa, at Søsters kæreste Salme “Op dog Sion ser du ej” blev sunget. Vores Huslæge var Stiftfysikus Kjær i Ribe, og han forærede mig en Farvelade, hvorefter jeg maatte tegne et Hus og male det og sende ham det, og det gjorde jeg.
      Jeg begyndte at gaa i Skole samtidig med Søster Dorthea, jeg var da 4 1/2 Aar, jeg kunde ikke selv knappe mine Bukser, og naar jeg skulde noget, maatte jeg spørge “ maa a et go ud o maa Kristen et go mej”; Kristen var Laust Røgter Søn, som var ved Konfirmationsalderen, og som fik meget af sit Underhold hjemme hos os. Der var nogle og Tredive Børn i Skolen, og vi var delt i 2 Klasser, men blev undervist samtidig, og vi gik i Skole hver Dag baade Formiddag og Eftermiddag; om Sommeren gik øverste Klasse dog kun to Dage om Ugen, fordi Læreren da ogsaa skulde undervise i Opsneum Skole, hvortil der var 1/2 Mil. Da jeg begyndte saa tidligt, kom jeg til at gaa i Skolen hos Lærer Sørensen i 10 Aar, da jeg var 14 1/2 Aar, da jeg blev konfirmeret. Sørensen var en meget dygtig Lærer men grusom hidsig; han brugte Tamp og Spanskrør for et godt Ord. paa os alle, og det oprørte mig ofte, at han ligefrem mishandlede enkelte Børn, saa Blodet flød af Næsen paa dem; han var forresten Fader til 5 Sønner, der alle blev Lærere og med Undtagelse af den ældste antog Navnet Sneum; den ene er fhv. Folketingsmand Axel Sørensen (Sneum) i Aarhus; hans to ældste Døttre, hvoraf den ældste, Ane, var 3 Dage yngre end mig, blev efter hinanden, gift med Højskoleforstander Gaarde i Vesterdal ved Nr. Aaaby. Sørensen var i flere Retninger langt forud for sin Tid, f.Ex. Historieundervisningen, baade dansk og Bibelshistorie foregik ved, at han holdt Foredrag eller fortalte for os, og vi skulde saa næste Dag genfortælle det for ham, og kunde vi ikke huske det, saa staar der Danmarkshistorien og Biblen, hvor I kan læse det, og kunde vi saa ikke klare det tilfredsstillende, saa vankede der af Tampen; han begyndte hvert Efteraar ved Gorm den Gamle eller endnu længere tilbage, og Bibelshistorien begyndte ved Verdens Skabelse. Det var i Virkeligheden en grundig og vidtgaaende Undervisning, og noget lignende var Tilfældet med de andre Fag.— Mine Forældre talte med mig, om jeg ikke havde Lyst til at læse enten til Dyrlæge eller Landinspektør, men det havde jeg ikke Lyst til. Vi havde ogsaa lidt Gymnastik i Skolen, og det foregik ude paa Lege pladsen; de fritstaaende øvelser var naturligvis efter gammel dansk Reglerment, Læreren havde ogsaa en lille Læderpose i Enden paa en lang Snor, og saa stod han og svingede Posen rundt, mens vi i Rundkreds skulde springe over den; vi øvede ogsaa Højdespring, men da det hele foregik med Træsko paa, naaede vi ikke særlig imponerende Højder, Madras havde vi selvfølgelig ikke. Engang havde jeg faaet foræret en rigtig Sabel, og saa vilde Læreren lære mig Fægtning, men det fik en brat Ende, for jeg kom til at saare ham paa den ene Haand, og saa skældte han mig ud for Klodsmajor, jeg fik ikke flere Lektioner. Far havde skænket Skolen et Dusin Trægeværer med Bajonet og det hele, og saa gik Ekcersitsen med disse en Tid med Liv og Lyst .Lærer Sørensen fortalte glimrende Dammarkshistorie, og skønt han var Venstremand, satte han Kong Christian IX meget højt; jeg husker saaledes, at han en Gang sagde, vi maaske kunde takke Kongen for, at Danmark endnu var et frit Land, for da Krigen mellem Tyskland og Frankrig brød ud i 1870, raabte alle paa Revance for Danmark, vi skulde være med paa fransk Side, men Kong Christian sagde bestemt Nej, hvad der kostede ham megen Kritik og Beskyldninger for Tysksindethed. En Dag havde vi i Historietimen faaet fortalt om Slag i Hjørringevang, hvor flere af Jomsvikingerne led Heltedøden; der var da Sne paa Legepladsen, og vi udkæmpede nogle drabelige Slag, mens Sørensen stod inde i sin Stue og saa paa os; da vi kom ind igen, drivvaade men blussende ad Varme, spurgte Læreren, hvad Slaget derude skulde betyde, og jeg svarede da, at det var Slaget i Hjørringevaag hvad der morede ham at høre. Saadan gik min Skoletid; et Par aar maatte jeg om Sommeren sammen med min Fætter Jørgen Hansen (søn af Tante Margrethe og Bendix Hansen), som et Par aar boede hos Bedstefar, da hans Mor var Enke, gaa med Læreren til Opsneum Skole de Dage, Læreren skulde undervise der. Der var en halv Mil til Skolen, og Tiden var fra Kl. 7 til 12. Vi havde et Tornyster af rødt Plyds; deri havde vi vore Tavler (under Klappen), øvrige Rekvisitter, Frokostpakke og Mælkeflaske, saa den vejede helt godt. Vi fulgtes altid med Læreren, og han benyttede Turen til at give os lidt Undervisning i Botanik. Ellers gik vi mest i Gaasegang, Læreren forrest, saa jeg og bagerst Fætter Jørgen. En Dag, da vi omtrent var naaet Skolen, gik vi ude i Vejsiden, og jeg kom da til at træde Læreren i Hælene, hvorover jeg blev saa forskrækket, at jeg faldt bag over og ned i Vejgrøften, der var fuld af Vand, saa jeg kom helt under med Tornyster og det hele. Saa fik jeg vel nok Skældud, og Læreren sagde, at jeg skulde gaa hjem,”men du kan da nok gaa i Skolen”, sagde han til Fætter; Fætter var ulykkelig, han vilde jo helst med mig hjem, og han klagede sig og sagde, han kunde ikke bære Tornystret, Fætter var meget spinkel,”naa saa skrup da hjem med jer beg sagde Læreren, saa vi kom ikke i Skole den Dag; Fætter og jeg var da 8 Aar, Fætter et halvt ar ældre end jeg.
      Et Aar i Sommerferien, jeg var vist konfirmeret, var jeg paa et hængende Haar druknet i Åamundingen, hvor det ellers var forbudt os at bade; det var imidlertid saa Lavvande i Havet udfor Engen, og vi var derfor gaaet om til Aamandingen; mine Fættre, Onkel Antonius’s Sønner, Holger og Frederik, der var nogle Aar yngre end jeg, var med og desuden Fætter Jørgen og mine yngre Brødre. Jeg var den første, som fik Tøjet af og vadede ud i Aaen, og pludselig blev Bunden væk under mig, og jeg naaede lige at raabe: ”Hjælp, jeg drukner”, før Vandet slog sammen over mig; jeg kunde ikke svømme og kæmpede fortvivlet for at faa Hovedet over Vandet; jeg var saa vidt, at jeg begyndte at bede Fadervor, men var da omtrent bevidstløs og vilde utvivlsomt vare druknet, hvis ikke mine Fættre Jørgen og Holger i Forening var svømmet ud og havde faaet fat i mit kraftige Haar; de fik mig velbeholden i Land, og jeg fejlede ikke andet end lidt Hovedpine; de mindre Drenge havde, mens det stod paa, løbet frem og tilbage paa Bredden og jamret og grædt. Naa det har altsaa ikke været Vor Herres Mening, jeg skulde dø den Gang, han maa vel have haft andre Hensigter med mig. Vi nævnte ikke et Ord om det passerede til vore Forældre, og det var vist først flere Aar efter, det blev kendt.
      Bedstefars Efterfølger som Præst var Pastor Siegumfeldt, hvis Hustru var en la Cour, Søster til Professor la Cour paa Askov. Der var mange Børn, og den ældste Søn Christian, der var et Aarstid ældre end jeg, blev min. Kammerat i de 7 Aar, de boede i Allerup. Hjemme var vi efterhaanden bleven 5 Søskende, Søren, Johannes, Theodor, Kathrine og jeg. Naboen Jens Kusk (Jens Nielsen) havde 3 Børn, Ane den ældste senere gift med Niels Bejer i København, Silas, der fik Fødegaarden og endnu lever, og Hans, der var 1 1/2 Aar ældre end jeg. Christian Siegumfeldt, Hans og jeg legede mest sammen. I Haven hos; Jens Kusk’s var der en Dam, hvor vi sejlede i et Vandtrug og et ovalt Kar; vi skulde tage baade Styrmands- og Kaptajns Eksamen, men vi kuldsejlede ofte og tørrede saa Tøjet i Træerne; det var en herlig Tid. Hjemme havde vi en Sandgrav, og der byggede vi Jernbaner med Broer, vi havde vore Trillebøre til Arbejdet, vi saa jo, hvordan de tippede Jernbanevognene ude i Kæret ved Arbejdet paa Banen fra Lunderskov til Esbjerg; navnlig Chr. Siegumfeldt var opfindsomme ved disse Lege. Om Vinteren eller i daarligt Vejr legede vi inde i den store Lade, hvor vi riggede en Vogn til som Skib med Mast og alt Tilbehør. Bedstefar havde en gammel lukket Landauer, som stod i Laden, den blev aldrig brugt, men den var et yndet Jernbanetog, hvor baade Konduktører og Stationsforstander optraadte. – I to Sommerferier var Fætter Jørgen og jeg paa Ferietur, den ene Gang til Uldum, hvor Fætters Mor boede sammen med en Søster til sin anden Mand, Lærer Møller paa Vejle Søndermark, og i en Uge hos Onkel Antonius, som da var Læge i Middelfart; her var den Sommer Tante Sofias Mor, der var født Retz, men nu Enke efter Grundtvig, Tante var altsaa Grundtvigs Steddatter – vi kaldte Tantes Mor for Mormor. I Huset hos Onkel var ogsaa Marie Jensen, Mors Halvkusine, Senere gift med Lærer Sloth i Esbjerg, og hun havde bl.a. til Opgave at holde Styr paa vi Drenge; en Dag var vi saaledes paa Hindsgavl og saa Guldfiskene i Dammene der, og en anden Dag gik hun med os ud til Kanonhuset i Kauslunde; der laa lange Rækker af gamle Kanoner udenfor Huset, det var fra Fredericias Fæstningsvolde.— Saa blev Tante Margrethe gift med Lærer Møller paa Vejle Søndermark, og Fætter Jørgen kom til at bo der og kom i Vejle Latinskole, men han vedblev at tilbringe alle sine Sommerferier, ogsaa som Student, hjemme i Allerup; som Student havde han ofte en Kammerat med, jeg husker bl.a. Andreas Brix, Broder til Professor Hans Brix, og Jens Carlsen senere Præst i Ringe. Da Fætter blev forlovet med Charlotte Ivarsen, Datter af Dampskibskaptajn Ivarsen, som i mange Aar førte “Sønderjylland” paa Ruten København – Kolding, havde han altid hende med, og de nød rigtig Landlivet, det var som Regel i Høbjergningen. – Vi havde 31 Td. Ld. (36 Denater) marsk Eng, saa det var et stort Arbejde med Høbjergningen men dejligt, først var der Sletten (Slaaningen), hvor der altid foruden vore egne Karle deltog 2 eller 3 fremmede; de kørte ud om Eftermiddagen Kl. 4, kom hjem ved 11-Tiden om Aftenen og blev purret ud igen Kl. 2 og skulde saa være færdige med. en Dags Slet pr. Mand (1 Denat) til Kl. 8, det skulde nemlig slaaes, naar der var Dug i Græsset; det var strengt Arbejde, men alligevel meget eftertragtet, for det betaltes godt, og der vankede særlig god Extraforplejning, Madkurv med alle mulige gode Sager, og rigelig med Brændevin. Vi Drenge vilde gerne med Sletkarlene i Engen, det var altid Festdage. Fra det første, jeg kan huske, var Fars gamle Farbror, Anders Langballe kaldet, Veteran fra 48 og nu Husmand i Vejrup ved Gørding, altid fast Medhjælper ved Høbjergningen; han kom kørende de 2 Mil med en stor Stud som Forspand og blev, til Høet var i Hus. Han havde saa Lov til at slaa nogle Smaapletter Græs ude ved Havet, saa han fik et lille Læs Hø, som han kørte hjem med Studen, men kort efter kørte Far saa et stort Læs Hø hen til ham, og der fik vi Brødre Lov at være med; Fabror Anders havde nemlig 3 Drenge, vi kunde lege med, og det var vel nok en Fest at køre to Mil paa et Hølæs. Fabror Anders havde som Udhus et ”Knæhus”, det vil sige et Hus uden Vægge men med Spærretræerne staaende paa Jorden; det var tækket med Lyng, og det var jo fristende for os at kravle op ad Taget, men det var strengt forbudt. Ved Høbjergningen arbejdede Anders Farbror paa Høloftet med at pakke Høet hen, og jeg har altid syntes, det var et strengt Arbejde for en gammel Mand, men det har sikkert været hans eget ønske; vi Drenge skulde hjælpe ham, og han skulde nok kontrollere, om vi gjorde det godt nok; han skulde altid paa den Tid, naar Blodet begyndte at suse for ørene, aarelades, og det besørgede en Husmand og Fiskehandler Søren Klint i Tjæreborg, men en Dag, mens vi arbejdede paa Høloftet, sprang Saaret fra Aareladningen op, og det begyndte at bløde, saa han maatte ned og have Saaret forbundet; han tog det ikke selv saa højtideligt, men vi Drenge syntes jo, det var noget grulig noget. – Mine Forældre og Naboens havde Forbindelse og Omgang med nogle Skibskaptajner paa Fanø, og disse havde nogle Engparceller ovre ved Allerup. Der besørgede Far og Jens Kusk Høet slaaet, og naar det var tjenligt til at bjerges hjem, kom der en Baad fra Nordby til Ladepladsen Roborghus i Tjæreborg, og saa kørte vi Høet ned til den, den laa nemlig tør, naar der var Ebbe; dette var ogsaa altid en Festdag for vi Drenge, der fik Lov til at hjælpe til; en Gang, jeg havde varet paa Besøg paa Fanø, hvor der i den ene Familie var en stor Flok Drenge, fik jeg Lov til at sejle med Baaden til Roborg – ogsaa en Oplevelse. Naar vi skulde til Fanø, blev vi sejlet over i smaa Sejlbaade fra Strandby, der hvor nu Esbjerg Tivoli ligger; vi blev kørt ud til Baaden i et Hestekøretøj og sommetider, naar det var Lavvande, blev vi “udskibet” ved noget de kaldte Batteriet paa Fanø’s Nordspids, og der blev vi baaret i Land af Færgefolkene, og det var et kosteligt Syn, naar ogsaa Kvinder blev baaret paa Ryggen af Færgefolkene; en Gang var det meget mørkt og blæsende, da vi om aftenen skulde hjem, men det gik altid godt, og jeg mindes ikke der nogensinde skete Uheld. Bevillingen til Strandby Kro blev senere, da Esbjerg Havn blev til, flyttet til Esbjerg, og Ejeren byggede det nuværende Spangsberg Hotel, han hed Morten Spangsberg, og han dirigerede ogsaa fra Esbjerg Færgefarten; naar der f. Ex. var Brug for en Extrabaad, saa hejste han et Signal paa en Mast udenfor Hotellet. – I de Aar Esbjerg Havn blev bygget, var vi i Ferietiden undertiden kørende derned for at se paa Arbejdet; det var Dokhavnen, som var den første Begyndelse til den store Havn, og Arbejdet foregik med Haandkraft, ved at Fylden af Havnebassinet blev trillet op til begge Sider paa Hjulbaare; der var flere fra Tjæreborg, som arbejdede ved det. – Da Havnen var færdig, blev den i 1874 aabnet samtidig med Banen fra Lunderskov til Esbjerg, og den første Damper, som blev sat ind i Englandsfarten, hed ”Esbjerg”; den var ikke ret stor men sejlede dog med levende Kreaturer; efter den kom “Esbern Snare” og saa ”Riberhus”, “Koldinghus”, “Olga”, “Georg”, “Botnia”, “N.J.Fjord” og “la Cour”. Esbjerg havde den Gang kun nogle faa Hundrede Indbyggere.
      Min Bedstefar kan jeg fortælle mange Smaatræk om; ham blev aldrig kaldt andet end æ gammel Præst “, Bedstemor blev kaldt “gammel Madammen” i Modsætning til min Mor, som var Madam Kjeldsen; Far blev kaldt Christian Torp, hvilket dog senere blev til Chr. Kjeldsen. Far blev allerede i en ung Alder meget anset og afholdt i Kommunen; han blev Sognefoged og var i mange Aar, skønt Højremand, i Sogneraadet og dets Formand i vistnok 18 Aar. Naar der skulde beskikkes en Værge for en eller anden, var det altid Far, der blev beskikket.
      I 1881 byggede Far en Mølle nord for Gaarden, og da havde vi det livligt hele Sommeren med de mange flinke Møllebyggere. Samme Efteraar havde vi en temmelig stor Stormflod, hvor der druknede mange Kreaturer, bl.a. drev der 7 store Stude op paa Marken vest for Gaarden, og Møllebyggerne, der var Fynboere, var meget interesseret i at udføre Redningsarbejde; de vadede ud i Vandet og bjergede flere Kreaturer, som vi saa kørte hjem til Gaarden paa en Slæde, de var omtrent bevidstløse, Mor varmede øl, som b1ev hældt i dem, hvorved de kom til Kræfter igen. – Jeg husker ikke, om det var under samme Stormflod, der var et Bryllup i den østlige Del af Sognet, men ellers var det en anden Flod; Præsten var den Gang Provst Obelitz, en indfødt Københavner, og han var ikke kommen afsted til Kirken, før Byen var omringet, Brudefolkene var kommen, de havde kørt ud til Ribe – Varde Landevejen og over Broen der. Da Præsten ikke kom til Kirken, kom der to Mænd af Brudefølget ridende gennem Stormfloden og til Gaarden hjemme, hvor Præsten holdt med sit Køretøj; Mændene tilbød at gaa gennem Vandet, en paa hver Side af Præstens Heste, og lede disse, men Præsten turde ikke. Saa blev Bedstefar vred og sagde: ”Lad mig faa en Hest, saa skal jeg “faa Skam” det var hans Kraftudtryk, ride med og vie dem. Dette modsatte Bedstemor sig dog, vist nærmest af Hensyn til Provsten, og Mændene maatte ride tilbage med den Besked, at Provsten vilde komme til deres Hjem Dagen efter og vie dem der. – Bedstefar var ikke altid let at omgaaes for Bedstemor, men naar han var i særlig daarligt Lune, sendte hun ham ind paa Gaarden til mig, og saa gik han og snakkede med mig om forskelligt. En Gang kom han med det Forslag, at han og jeg skulde købe nogle Beder og leje en Fenne i Sønderjylland i Marsken og græsse dem der til Efteraaret, og saa skulde vi køre med vore Russere ud at se til dem en Gang imellem, og saa er der, sagde han, to rige Piger af Knudsens paa Trøjborg, og dem skal du have en af. Jeg sagde naturligvis ja til Planen, men da jeg fortalte Bedstemor om det og spurgte ud om Pigerne fra Trøjborg, sagde hun: “ Herre Gud, lille Jørgen, de er jo paa Bedstefars og min Alder,” saa der røg den Plan i Lyset.
      Der er en Del mere, som jeg husker. Da jeg begyndte at gaa i Skole, skrev vi med de gamle gotiske Bogstaver, som Tyskerne endnu bruger, og det var først senere de “latinske” Bogstaver blev indført. Pengene var ogsaa de gamle, som en Skilling (2 Øre), en Mark (33 Øre) en Tremark (1 Kr.), en Daler (2 Kr.), en Prøjser (8 Mark altsaa 2,66 Kr.), og endelig en Specie (4 Kr.). - Maal og Vægt var ogsaa de gamle for Eksempel et Pund, hvortil der skulde 100 Kvint (1/2 kg.) et Lispund (16 Pund) et Skippund, brugtes til Vejning af Hø og Halm m.m. (20 Lispund), og Maalene var ogsaa gamle, men bruges dog endnu en Del af ældre Folk.
      Der var en “Komediantspiller”, som hed Hanberg og boede i en Jordhytte ovre paa Darum Mark (Darum Sogn var adskilt fra Allerup af den store Sneum Aa), og han gav en Gang Forestillinger i Allerup; han havde sin Datter Victoria med til Assistance. Theatret var en 3 Fags Stue hos Jens Frøken, og Scenen var i det ene Hjørne med et Hestedækken som Fortæppe. Tæppet blev dog ikke rullet op, men Hanberg stod bag det og holdt nogle Dukker op over Kanten, hvor de agerede med Hanbergs og Victorias Fingre stukket i Arme og Ben; Replikkerne besørgede Hanberg og Victoria naturligvis. Hanberg kunde ogsaa spaa Folk for en extra Betaling. Vi Børn fik Lov til sammen med Laust Røgter at se en Forestilling, Entreen var 4 Skilling.
      En Gang var der en Danselærer Frølich, som holdt Dansekursus baade for Voksne og Børn, og der var stor Tilslutning. Lokalet var ogsaa Jens Frøkens Stue (samme Jens Frøken druknede senere i Aaen, da hen vilde ride igennem den til Darum; Hesten kom selv hjem uden ham). Vi var mange Børn paa Danseskolen, og Frølich var i Virkeligheden en meget dygtig og tillige myndig Danselærer. Vi lærte Lanciers og Prancais og mange andre Ture. Senere gik det saa løs med Børneballer, hvor vi dansede alt, hvad vi havde lært, og dette vedblev helt til vi blev voksne.
      En Gang var jeg paa Besøg hos Tante Elma i Jandrup Præstegaard, hvor Tantes yngste Stedsøn, der var et Par Aar ældre end jeg, og jeg legede sammen. Henrik havde faaet fat i en enløbet rigtig pistol, og vi fik saa den Ide, at vi vilde paa Andejagt. Vi ladede Pistolen helt ud til Mundingen med Krudt og Hagl, og saa laante vi Kromandens Baad og sejlede ud i Aaen (Varde Aa), hvor der var nogle Sivbevoksninger; jeg roede, og Henrik sad i Forstavnen med Pistolen parat, hvis der skulde lette en And. Det gjorde der dog ikke, heldigvis og da vi kom hjem, turde ingen af os fyre Pistolen af. Vi tog saa en Bænk i Konfirmantstuen og bar ud i Haven, og der bandt vi Pistolen fast paa den ene Ende og rettede den ind paa en Pære eller et Æble vi havde stillet paa Bænkens anden Ende. Saa bandt vi en Snor i Aftrækkeren, spændte Hanen og stak Snoren gennem et Hul i Plankeværket bagved. Saa trak Henrik i Snoren, og det gav et helt godt Brag, men da vi saa Resultatet, viste det sig, at hele Skuddet var gaaet bag ud og havde fuldtændig splintret Kolben, saa den, der eventuelt havde holdt Pistolen i Haanden ved Affyringen, uvægerligt vilde have mistet Haanden, eller i alt Fald faaet den ødelagt.
      Ja saadan kunde jeg blive ved, men nu maa jeg vist slutte Afsnittet om min Barndom. Nej jeg maa da fortælle om Julen og dens Glæder. Forberedelserne begyndte mange Dage før med Slagtning og Bagning, al Bagning foregik i den store Bageovn, som Far fyrede varm med Lyng og Tørv. Udendørs var der ogsaa Travlhed, Vinduerne i Staldene blev vasket, og der blev revet og gjort i Orden overalt. Der blev skaaret Hakkelse til Hestene, saa der var nok til Helligtrekongers Dag. Vi havde altid Juletræ, som Far kunde tage i den nordre Have, han tog Jorden med og satte det i en Ballie, og naar det var plyndret, blev det sat ud igen og groede altid. Vi lavede Juletræspynt i mange Aftener før Jul, baade Hjerter, Poser og Guldkors og Sølvkors. Juleaften fik vi Risengrød og Ribbensteg og Medister og vi spiste alle i Dagligstuen, Far læste dog først Juleevangeliet. Mens Træet blev pyntet maatte vi Børn og Laust Røgter vente i Soveværelset. Vi fik alle – ogsaa Folkene – smaa Gaver, ja den Jul, da jeg gik til Præst fik jeg dog et nyt Uhr. Der blev ikke arbejdet i Julen helt til Helligtrekonger, kun Dyrene og Pigernes Husgerning skulde passes Nytaarsaften fejredes omtrent som Juleaften. Juledag var der i Kirken Offring til Præst og Degn, men ingen gik op at Offre, før Far gik, han var ogsaa den Dag Sognets første Mand.
      En Gang sidst i Firserne, da der skulde være Folketingsvalg, kom der 4 Mænd kørende fra Esbjerg, Hansen fra Spangsberg Mølle, N.P. Silasen, Rørkær, gamle Breinholt og Skibsbygger Dahl, Esbjerg, og de vilde have Far til at stille sig som Højres Kandidat i Esbjergkredsen. Far var meget betænkelig ved det, men de fik ham da overtalt; der var ikke Tale om, at han kunde blive valgt, for Højre var i de Aar ( i Provisorietiden ) gaaet stærkt tilbage, men de vilde gerne have Partiets Stemmer i Kredsen talt. Vi var saa til Folketingsvalg; Kredsens Folketingsmand var Venstremanden Kommandør Bluhme. Højre havde sit Valgbureau paa Hotel Spangsberg, og der samledes alle vi unge Højremænd, der ikke havde Stemmeret, og det gik meget livligt til. Vor Nabo, Jens Knude (J.C. Sørensen), der var Venstremand, men en god Nabo, kom derind for at se Telegrammerne, og det var med Nød og Næppe, han slap levende ud igen. Far fik mange Stemmer, og jeg ved, der var Venstremænd, der ogsaa stemte paa ham, men han kunde som sagt ikke blive valgt. Efter Afstemningen kom Far ned paa Hotellet og sagde, at han og jeg var inviteret til Middag hos Konsul Breinholt ( gl. Breinhoits Søn ), og vi gik saa derhen. Far var en Gang mere Højres Kandidat, men blev ikke valgt, skønt Venstre den Gang splittede deres Stemmer paa 2 Kandidater.
      To Gange om Aaret skulde de kongelige Skatter, den Gang hed det ikke Statsskat, betales, og det skete til Far. Naar Listen var kommen fra Amtsstuen i Varde, bekendtgjorde Far det ved Kirkestævne, og den næste Søndag kom Beboerne saa og betalte; de fik Kaffe og Kaffepuncher og fik Piberne stoppet; Far tog 20 øre af hver Skatte yder i Gebyr, og for disse Penge fik de altsaa nævnte Traktement, og Far rejste til Varde med Skatten og senere atter dertil for at hente Skattekvitteringsbøgerne, saa der kunde ikke blive Overskud den Forretning. Der var ogsaa i Sneum Sogn, som rundt i Landet Folk, der i Provisorieaarene nægtede at betale Skat, men det var nærmest kun som en tom Protest. for de betalte alle, naar Far kom og Talte roligt og fornuftigt med dem…….
      (Jørgen Ploug Kjeldsen: Mine livserindringer) [8]

  • Kilder 
    1. [S7] Brev til Erna Jørgensen, Agnes Andersen.

    2. [S474] Folketælling 1845 Ribe amt, Skast herred, Tjæreborg sogn.

    3. [S465] Kirkebog for Tjæreborg sogn, Skast herred, Ribe amt, 1812 - 1856, kirkeboegerM/C563/B/K011/007213101_00043 opslag 41.

    4. [S943] Folketælling 1855 Ribe amt, Skast herred, Sneum sogn, FT1855/02021/00352 opslag 4.

    5. [S627] Kirkebog for Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt, C563/A/004/K02-15-A opslag 44.

    6. [S942] Folketælling 1860 Ribe amt, Skast herred, Sneum sogn, FT1860/00028/00019 opslag 15.

    7. [S627] Kirkebog for Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt, C563/G/007/0233a-DM opslag 197.

    8. [S413] Mine Livserindringer, Jørgen Ploug Kjeldsen.

    9. [S414] Allerups Gårdhistorie, Bogen om Sneum - Tjæreborg sogne.

    10. [S6] Slægtsbog for familierne Sparrewohn og Koch, Ane Johanne Sparrewohn, (Eget forlag 1945), none.

    11. [S627] Kirkebog for Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt, C563/A/005/K02-23A opslag 53.

    12. [S944] Folketælling 1870 Ribe amt, Skast herred, Sneum sogn, FT1870/0084/00364 opslag 8.

    13. [S621] Folketælling 1880 Ribe amt, Skast herred, Sneum sogn, en Gaard, 78, FT-1880, c9509 (Pålidelighed: 3).

    14. [S622] Folketælling 1890 Ribe amt, Skast herred, Sneum sogn, 16, FT-1890, C7780 (Pålidelighed: 3).

    15. [S627] Kirkebog for Sneum sogn, Skast herred, Ribe amt, C563/G/007/0193a-V opslag 158.

    16. [S7] Brev til Erna Jørgensen, Agnes Andersen (Pålidelighed: 3).