- Familie nr. 117
Billumgaard
Simon Pedersen 36 Gift 1. gang. Gaard Beboere (døbt 31 oct. 1751, begr. 13. jan. 1805)
Mette Jensdatter 35 Gift 1. gang. Kone (døbt 12 nov. 1752, begr. 5. feb. 1827)
(gift 29. aug. 1783)
Benned Hansen 23 Ugift tieneste folk. Soldat (20 nov. 1763)
Dorthea Pedersdatter 29 Ugift tieneste folk (6 maj 1757)
Ellen Jensdatter 15 Ugift tieneste folk (19 juli 1772)
Peder Simonsen 2 Ugift deres børn (27 nov. 1785)
Mette Simonsdatter 3 Ugift deres børn (24 oct. 1784)
Christen Knudsen 61 Enkemand gift 1. gang. (døbt 20 oct. 1726, begr. 20. juli 1808)
(gift 1754 med Mette Tuesdatter. Hun blev først gift 1736 med Peder Sørensen. Hun døde 1783. Peder Sørensen var Simon Pedersens far. Han døde 1753, se skifte)
Chr.5. matrikel opmålt august 1683:
BILLUMGÅRD Er en enlig Gaard
Tilhører Hans Kongl. Mayst. og Er Rytter Godz, samme Gaard hafr En March kaldis Billum Gaars March, som brugis og beboes af
Jens Jensen 984056 al² Ryttergods (græsning til 16 høveder)
Janderup og Billum sogne bind 2:
11.401, REDUC. MED 1530 FOR SAND- OG VANDSKADE, MAT. NR. 12, 13, 14, 15.
1324 udstedte »Jens (Hee) af Guds nåde biskop i Ribe« et gavebrev, hvori det hedder: »Alle skal vide, at vi til bod for vor sjæl har givet,
skænket og skødet til vore elskede kanniker med Kristus i Ribe, som har fælles bord, til forøgelse af deres uddeling i koret al rørlig og
urørlig ejendom, som vi har erhvervet af Ove, kaldet Steg, i Billum sogn og andetsteds med al dens tilliggende at besidde med evig ret.«
Nogle måneder senere bekræftede biskoppen, at han havde ladet præsten i Tjæreborg udstede skødet. Gaven omfatter en gård i Billum, der
gav 10 ører korn og 1td. smør, 1 gård i Sdr. Nissum samt 10 pund grot (ca. 400 mark) til at købe mere gods for. Denne gård i Billum med
den store landgilde -10 øre korn og 1td. smør - har været en storgård. Ove Steg må enten have beboet og drevet den eller drevet den ved en
bryde. Han ejede også jord i Skadst herred og var adelig. Hans slægt tilhørte den jyske uradel, men uddøde i midten af 1400-tallet.
Storgården var vist nok Billumgård. Den var længe den største gård i Billum sogn, havde i 1600-tallet 70 td. land agerjord, mere end det
dobbelte af hvad almindelige bøndergårde havde, og den lå udenfor landsbyens fællesskab. 1661var dens landgilde 10 td. rug, 1fjerding
smør, 1skovsvin og 1 rdl. gæsteri. De 10 td rug er formodentlig Ribetønder a 10 skp., d. e. 10 ørte rug. 1 øre korn er 3 ørte (ørtug), så
storgården har svaret 300 skp. rug og en hel td. smør (224 skålpund). Det kunne Billumgård slet ikke præstere i en tid, da man regnede med
3 fold. Kan det da have været samme gård? - Kan det være nogen anden? Ingen anden kan komme biskoppens gave så nær med landg.
Nu viser det sig at være ret almindeligt, at middelalderlige storgårde fra tiden før 1370 svarede flere gange så store kornafgifter som
middelalderlige fæstegårde på det samme areal. Folketallet faldt så stærkt i tiden omkring »den sorte død«, at mangel på landbrugere tvang
jorddrotterne til at formindske landgilden. Man må samtidig være gået over til en mere ekstensiv driftform. (Se 1. bd.s. 130 f. hvor der er
gjort rede for dette problem). Det er højst sandsynligt, at her har været alsædsbrug, at hele agermarken tilsåedes med korn hvert år. Nogle
trælle, som efter at være blevet fri kaldtes gårdsæder (husmænd) har vel måttet udføre arbejdet. Ved demokratiseringen efter »den sorte
død« har de antageligt fået mere jord af storgården. En udvikling, der andetsteds så småt var begyndt omkring 1300 og forstærket omkring
1370. De blev da til fæstebønder. Man må tænke sig, at resultatet blev Burgård og et par ejendomme i Billum. Og kannikerne har gjort
selve Billumgård til en fæstegård. Alsædsbruget kunne ikke drives fordelagtig uden gødning, hvilket krævede større kreaturhold, og dette
krævede igen gode enge.....
Domkapitlet må på et ukendt tidspunkt have afstået Billumgård. Trap påstår, at 1580 var den en adelig sædegård, der tilhørte Knud
Henriksen. Dette beror åbenbart på en misforståelse. Lensregnskabet viser, at Knud Henriksen dengang var fæster af en krongård i Billum
by, nemlig gård IV. Mest sandsynligt forekommer det, at bispesædet i middelalderen har overtaget Billumgård for at lægge den ind under
sin hovedgård, Hennegård, og den så er fulgt med i handelen, da Oluf Staverskov 1544 købte denne gård og dens gods.
1628 er Jep Hansen fæster. Han var kirkeværge. Det står på altertavlen. Han er her også 1630, da gården hører under Øllufgård, som Sofie
Staverskov siden 1624 havde part i. Hun har ikke boet her. Hun var 1. gang gift med Otto Kruse til Balle. Han døde 1634, og året efter
mageskifter hun Billumgård til Ribe kapitel, så den fik sin gamle herre. Skønt Frederik II havde lovet domkapitlerne, at de »til evig tid«
måtte beholde deres gods, udlagde hans sønnesøn alligevel godserne til rytteriet. Der havnede også Billumgård. 1639 blev Marine
Madsdatter, Billumgård, måske Jep Hansens enke, trolovet med Peder Christensen, vist ridefogden fra Hesselmed. Året efter blev de gift,
og han overtog fæstet. Deres ældste datter Mette findes ikke i kirkebogen, da der mangler nogle sider fra1640-41. 1643 får de datteren
Anne. 1644 Marine og 1645 atter en Marine, hvorom præsten skrev, at hun var »opkaldt efter min kære hustrus moder«. Sidstnævnte
datters fødsel kostede moderen livet. Præsten noterede: » 12.okt. 1645 jordis hæderlig, dydsirede og gudfrygtige danekvinde Marine
Madsdatter, Peder Christensens af Billumgård.« 1648 får han et barn med tjenestepigen og måtte stå åbenbar skrifte som barnefader.
Han døde »erlig og velagt« 1655. Senere vidnede 2 mænd, at de havde været med til skiftet »i sal. Peder Christensens bo den dag hans
legeme til sit sidste leiersted bleff bestediget« og da var der af hver daler 2 mk. til kreditorerne, og derfor blev der gjort udlæg. Peders 4
døtre arvede intet, da de havde frasagt sig arv og gæld både til kirke og tinge. Den ældste af døtrene blev 1656 gift med Jens Jensen fra
Gedbjerg. En måned senere krævede Niels Byrgesen, Myrtue, Jens Jensen dømt til at betale ham 8 rdl. efter et skadesløsbrev, Peder havde
udgivet 1648. Dommen lød på, at det ikke var bevist, at Jens' hustru havde arvet noget efter sin far, og den intet arver, bør heller ikke
betale gæld, og da arv og gæld tilmed var fragået, bør Jens Jensen og hustru være kvit.
1680 tog Jensen et stokkenævn på, at Billumgård var en forskyldt gård, hvoraf afgifterne ikke kunne udredes, »den største part af
engbunden er tynd«, så det næppe kan betale sig at avle den, landg. er for stor og derfor også hartkornet (16 td efter mat. 1661), derfor er
størsteparten af hans middel bortgangen, og han er kommet til agters. Samme år dømtes han til at betale 20 sdl. til Christen Rask i
Hyllerslev. I virkeligheden sad han ret godt ved gården. Det fremgår af det syn, rytteriet lod tage.........
1682 var gården som ryttergods tillagt løjtnant Brunswig, der sikkert har boet på gården med sin familie. Der var i virkeligheden 2 fæstere
på gården. Jensen har vist opladt halvdelen til sin søn Peder Jensen. Denne druknede 1692 først i juli i åen sammen med Niels Hansen,
Billum, og Anne Rasmusdatter. Enken Maren Clemmensdatter kom »noget til agters«, da indfandt sig Søren Sørensen fra Krauense for at
ægte hende »og lover og tilforpligter halvgården med dens tilliggende at bruge og forbedre, men som gården nu en stor del på bygning og
avling er svækket, enkens tilstand er slet« bevilgede sessionen ham gården uden »fæstegivelse« (indfæstning). De blev gift 1693.
Ved denne tid adskilles gårdene omtrent. Endnu 1766 siges det, at Billumgård er en gård med to fæstere. 1719 køber Peder Nielsen Endorf,
Hennegård, hele gården for 450 rdl.
A (5600V2, REDUe. 4520, SENERE 4702), MAT. NR. 12.
Her fortsætter Søren Sørensen, han døde 1742. 1734 blev sønnen Peder Sørensen, f. 1704, gift med Anne Laugesdatter, fra 4a, Billum, og
overtog fæstet. Hun døde året efter. 1736 gifter han sig med Mette Thuesdatter fra Anneksgården. Han døde i 1753. Skiftet viser en
førsteklasses veldrevet gård på den tid, og at studene for alvor må være kommet i brug som trækdyr. Der var 4 heste, 1 plag.........
I storstuen fandtes et sølvbæger (P. J. S. 1719 = Peder Jensen) 1 ske (P. S. S.) 1 ske (M. T. D. 1736 = Mette Thuesdatter, vel brudegave), 1
ske (Knud Jensen Blytækker), 1 knap, 1 signet, alt af sølv. Der fandtes en kobberbrygkedel, brændevinstøj og en kobberkedel,
pantsat til boet af Jens Bakkesen i Hannevang for 10 rdl. Der var ...........
Formuen blev 311 rdl. gælden 126. Ud over korn til husholdning, tjenestefolks løn, skatter m.v. kunne der
sælges 16 td. rug. Skiftet er indført i Hesselmed protokol. Formodentlig er Billumgård solgt fra Hennegård 1748 ved en auktion efter ejeren
Maturin Carstensens død. 1754 fæstede Christen Knudsen af Janderup halvgården på de vilkår, at han skulle ægte Mette Thuesdatter,
svare 13 rdl. 2 mk. i landg. inden hvert års martini og "i klynemosen sparsommelig at tage til fonødent ildebrand«. Knudsen døde 1808.
Efter at Søren Rygaard, Hesselmed, også var blevet ejer af Hennegård, lagde han Billumgårde under Hennegård. Da kancelliråd Chr.
Rygaard 1770 får skøde på Hennegård, er de der. Peder Sørensens yngste søn Simon Pedersen blev 1783 gift med Mette Jensdatter og
overtog fæstet. 1798 købte han gården af C. Stokholm. Hennegård, for 1100 rdl. Simon Pedersen døde i 1805, 54 år gammel. Hans enke
Mette Jensdatter drev gården videre. I 1815 delte hun gården mellem to af sine sønner, Peder Simonsen, f. 1785 og Christen Knudsen
Simonsen, f. 1789. Peder Simonsen fik den nye gård (se 14a), Chr. Knudsen Simonsen den gamle, han blev samme år gift med Ane
Christensdatter, f. 1797, datter af Christen Jensen Riber, Sdr. Hebo, Janderup. Christen K. Simonsen døde i 1852.
Jydske nationale regiments kasseregnskab1677-1703:
6. aug.1690: Salig Peder Jensens enke i Billumgård har på nogen tid siddet enke på den 1/2 part af samme gård, og i værende tid kommet
noget til agters; haver sig dog indfunden bemeldte enke at ægte, såvel og fornævnte 1/2 gård af 4520 at antage, en person navnlig Søren
Sørensen barnfødt i Kravns, som lover og tilforpligter sig gården, samt dets tilliggende stedse at bruge og forbedre; men som gården nu en
stor del på bygning og avling er svækket, enkens tilstand er og ganske slet, formoder han den at nyde i fæste, uden fæstes givelse. Bevilges.
Hesselmed fæsteprotokol:
5. dec. 1754 fæster Christen Knudsen af Janderup, som med fripas er ankommen, den halve Billumgaard som Peder Sørensen sidst i fæste
havde og fradøde. Christen Knudsen gifter sig med enken Mette Tuesdatter.
|
1783 - 1784 (1 år)
