Notater |
- Samtidig med, at Esbjerg den 1. Januar 1899 blev Købstad, skulde Politistyrken, som indtil da var ansat og lønnet af Amtet, udvides og samtidig overgaa til Købstaden. Der skulde saaledes ansættes 4 ny Patrouillebetjente (Nat betjente), og én Betjent til Havnen, hvilken sidste dog fremdeles lønnedes af Amtet. I Forvejen var der 5 Politibetjente, hvoraf 2 fhv. Gendarmer, og 3 Vægtere. Vægterne overgik uden videre som Patrouillebetjente i den nye Styrke.......
Styrken bestod derefter af en Assistent, der ogsaa blev ansat samtidig med Nyordningen, 6 Politibetjente og 7 Patrouillebetjente. Assistentens Løn erindrer jeg ikke. Politibetjentene lønnedes med 1200 Kr., stigende til 1500 Kr., og Patrouillebetjentene lønnedes med 800 Kr., stigende til 1000 Kr., fri Uniform og 50 Kr. aarlig i Støvle- og Handskepenge, og vi var pensionsberettigede. Af Sportler havde Politibetjentene Tjenesten ved offentlige Baller o. l. og Patrouillebetjentene Ordningen af Auktioner, Stævningsvæsenet og Vidnegebyrer ved Udpantning og Fogedforretninger......
Vor Tjeneste var 7 Timer hver Nat, fra 10 Aften til 5 Morgen, og der var ikke noget, der hed Fridage eller Ferie. .......
Hele Styrken mødte til Parole Nytaarsdag 1899, og da Assistenten var ganske fremmed i Byen, gav Politifuldmægtigen, der med Konstitution for et Aar ad Gangen beklædte Politiretten, en kort Instruktion og foretog Inddelingen af Styrken. Jeg blev tildelt Patrouille 2 sammen med den kraftigste af de tidligere Vægtere, A. P. Jørgensen, en ualmindelig dygtig og rolig Ordensbetjent. Vort Distrikt omfattede det inderste af Byen med Havnegade og alle tilstødende Gader. Det var det uroligste Distrikt, sagde Fuldmægtigen, og derfor skulde vi have det, og vi oplevede da ogsaa mangfoldige livlige Batailler. Paa de store Aftener, naar det var Lønningsdag, naar Fiskerflaaden kom i Havn, naar de engelske Orlogsskibe laa i Havnen, og naar der samtidig var fremmede Dampere med mange udenlandske Fyrbødere, da var der særlig livligt, og vore Nabopatrouiller var da ogsaa trukket sammen i Havnegade, hvor der fandtes en Del mer eller mindre obskure Beværtninger. Paa saadanne Aftener udkæmpedes ofte større Batailler, og vore to Detentionslokaler paa Raadhuset var altid fulde. Der blev ikke taget med Fløjlshandsker paa Urostifterne. Staven sad meget løst i Lommen, og den blev absolut ikke brugt med Nænsomhed. Dog skete der aldrig alvorlig Skade, og vi stod paa den bedste Fod med Befolkningen, som vi efterhaanden kendte Hver og Een.
Af Uddannelse fik vi aldrig anden teoretisk end den Instruktion, vi fik af Fuldmægtigen ved vor Tiltræden, men vi lærte selvfølgelig alligevel efterhaanden Politivedtægten og andre Vedtægter at kende. Den praktiske Uddannelse skulde vi nok selv sørge for.
Vi havde paa Raadhuset to smaa Lokaler til Raadighed. Det forreste var Ekspeditions- og Vagtlokale, og der fandtes foruden Bord og Stole en haard Divan med Vokslærred betræk. Det bageste Lokale var Politiassistentens Kontor, og desuden havde vi et lille Rum til Opbevaring af Hittegods. Afhøringen foretoges i Ekspeditionslokalet eller oven paa i Byraadssalen. Vi Patrouillebetjente skrev selv vore Rapporter........
Jeg har mange gode Minder fra min Esbjergtid. Navnlig mindes jeg med Glæde det gode Kammeratskab indenfor Natstyrken. Det var alle Mænd, som absolut ikke kendte til Frygt, og vi kunde ubetinget stole paa hinanden under Tjenestens Udførelse. (Jørgen Ploug Kjeldsen i Dansk Politi 1942)
------
Andreas Jørgensen og jeg fik tildelt Post 2, der omfattede det midterste af Byen med Havnegade og de tilstødende Gader. Fuldmægtig Thorsen sagde, at det var det uroligste Kvarter, og derfor skulde vi, der var de to største og kraftigste have det, og jeg kunde ikke lade være at tænke paa, at det vistnok var en noget urolig Tilværelse, jeg gik ind til. Vores Tjeneste var udelukkende Nattjeneste med Tjeneste fra Klokken 10 Aften til 5 Morgen, og den af Politibetjentene, som havde Vagt, skulde inspicere os.
Det var en urolig Periode for Byen, der fandtes ca. 30 Klubber og Foreningsbeværtninger rundt i Byen, der holdt aaben hele Natten, og der var hver Nat livligt med Slagsmaal uden for disse Beværtninger, saa vi kunde løbe fra den ene til den anden for at tilvejebringe Ro. Vi havde paa Raadhuset to Detentionslokaler, der hver kunde rumme 4, og vi havde dem som Regel fulde hver Nat og navnlig om Lørdagen. Det var rigtig nok, som Fuldmægtig Thorsen havde sagt, at Post 2 var den uroligste, for i Beværtningerne i Havnegade samledes elle mulige forskellige Mennesker, de unge Fiskere kom der meget naar de kom i Land og fik Penge paa Lommen, Havnearbejderne og fremmede Søfolk kom der, og naar det saa om Fredagen var Lønningsdag, saa gik Bølgerne særlig højt. Der laa ogsaa altid det meste af Sommeren et engelsk Orlogsskib i Havnen, der fungerede som Fiskeriinspektionsskib, og Mandskabet derfra havde Landlov hele Natten. Alt dette medførte, at vi jævnlig havde større eller mindre Bataljer i Havnegade, i den allerførste Tid følte jeg mig en lille Smule benovet ved Forholdet, men Andreas Jørgensen, der igennem flere Aars Tjeneste som Vægter var vant til det, indgød mig hurtigt Selvtillid, saa jeg aldrig i hele min lange Tjeneste som Politimand har kend til Frygt, ligegyldig hvor sort det kunde se ud. Naar der var særlig meget at gøre, kom de to andre Patroullier altid tilstede, saa vi var seks Mand, og vi kunde altid beherske Situationen, vi kunde stole paa hinanden, og Politistaven, en tung Træstav af Pokkenholt, sad løst i Lommen, og vi sparede ikke paa Brugen af den….
Vi kunde undertiden tjene en Ekstraskilling ved at bringe engelske Marinere og andre Søfolk, der ikke var mødt til Tiden om Morgenen, ned om Bord. Der blev i saadanne Tilfælde ringet fra Havnen til Politistationen, at man manglede saa og saa mange Mand, og da vi Patrouillebetjente naaer vi gik Hjem om Morgenen, vidste, hvor der laa nogle af de Savnede nede i Anlæget mellem Havnegade og Havnen, saa skyndte vi os hjem og tog Civiltøj paa, hvorefter vi skyndte os ned i Anlæget og fik fat paa de sovende Engelskmænd og bragte dem ned ombord, og vi fik i Dusør et et Pund Sterling (18 Kr.) for hver Mand, vi bragte. Politibetjentene var rasende over dette, de sagde, at det var Indgreb i deres Tjeneste, men vi var lige glade, vi nappede de 18 Kr. saa ofte, det kunde ske. En Gang var der en engelsk Kofardidamper der ringede til Stationen, at man savnede en Mand af Besætningen og bad om at faa ham eftersøgt og bragt ombord, og saa gik Jagten omkring paa Beværtningerne. Jeg fandt ham nede i Hotel "Spangsbergs" Kælderbeværtning, og han var ogsaa villig nok til at følge med, og vi løb sammen ned til Havnen. Damperen, der laa i Dokhavnen, var Imidlertid allerede lagt fra Kajen, men Lodsen raabte til mig: "Kom om til Sluseporten med ham", og jeg løb saa derom med Manden. Damperen kom saa ganske langsomt, og Lodsen, raabte til mig: "Lad os saa faa ham ombord." Dette var dog lettere sagt end gjort, for Damperen ragede op som et helt Hus, og der var ingen Trappe. Jeg betænkte mig dog ikke et Sekund, men raabte tilbage: "Ja, stik en Ende herned", og det gjorde de, og jeg slog Tovet et Par Gange om Livet paa Sømanden, hvorefter de hejsede ham ombord. "Du kan hente din Dusør hos den engelske Konsul", raabte Lodsen, og de 18 Kr. faldt ogsaa omgaaende ved Henvendelse i Esbjerg-Fanø Bank, hvor Bankdirektør Nielsen var engelsk Konsul.
Tre af mine Kammerater, Andreas Jørgensen, Carl Ploug, Lauridsen og jeg havde dannet en Spilleklub, hvor vi en Gang om Ugen spillede Skjervindsel, og vore Koner gjorde det samme. Vi spillede til en Gris, og havde for Pengene hver Sommer en lille Udflugt. Ploug og jeg ejede I Fællesskab en Baad, en aaben 18-Fods Jolle med to Master, det var en dejlig Baad, som vi sejlede mange Ture med, Ploug der var fra Middelfart, var fra Barndommen fortrolig med at sejle en saadan Baad Vi sejlede helt op mellem Fanø og Manø og drev Sælhundejagt paa en Sandbanke, som var tør ved Ebbetid, og vi skød flere Sælhunde. En Sælhund kunde vi udbringe i ca. 10 Kr. for Skind, Tran af Spækket og en Dusør paa 2 Kr. af Statskassen for hver dræbt Sælhund, Sælhundens Mørbrad og Lever var rene Delikatesser uden Spor af Transmag. Vi sejlede ogsaa andre Ture, hvor Klubbens øvrige Medlemmer og alle vore Koner var med, og vi havde da Kogeapparat og Mad med, vi sejlede til Fanø og til Halvøen Skallingen og havde det altid dejligt. (Jørgen Ploug Kjeldsen: Mine Livserindringer)
-----
Årsindkomst 1915: 1955 kr. Formue: 2.000 kr. Skat til Staten (1916-17): 20,05 kr., til kommunen: 170,58 kr.
-----
Julen 1938
Kære Børnebørn
Jeg takker dig kære Erna for dit kærkomne brev som jeg modtog igaar med Julehilsen fra Eder, men det gør mig ondt at høre, at Børnene ikke er raske og særlig for lille Olga der stadig plages af Sygdom. Helbredet er dog det bedste af alt her paa Jorden, naar vi blot det saa kan alt andet overvindes, selv om vi til Tider naar vi er raske bekymrer os om meget, som vi ikke har behov. Jeg ser af dit Brev kære Erna at i har faaet at vide at jeg har været syg. det kom pludselig den 7de om Morgenen. Kl 8½ fejlede jeg ikke noget men da jeg ved 9 Tiden vilde staa op var jeg svimmel og havde nær falden omkuld paa Gulvet, men jeg reddede mig dog op i Sengen igen., der blev saa sendt vbud efter Lægen der sagde at det var en stærk Forkølelse og Tilløb til en Hjerneblødning, som dog heldigvis ikke fik nogen Magt, hvilket jeg er meget glad for, da jeg altid har været bange for at jeg skulde faa en eller anden Lammelse da baade min Morbroder og min ældste Broder blev ramt af Aplileksi (apopleksi) inden de døde.
Jeg har nu i de sidste 3 a 4 Dage været oppe i nogen Timer om Eftmd. men jeg kan ikke rigtig komme til Kræfter igjen, men det gaar nu nok over.
Henning var jo Hernede til din Fasters Fødselsdag og blev her i nogle Dage. og gjorde Haven i Orden til Vinterleje hvilket jeg er meget glad for, det er kedelig for ham at han har haft sådan Uheld med sit Forehavende, saa det ingen Udbytte har givet, det bliver trist i Længden at arbejde paa den Maade; han længes jo nu efter at blive Selvstændig og faa Foden undeer eget Bord sammen med sin kære Inga.
Jeg skal iaar fejre Juleaften hos Moster Grethe, Juledag hos Astrid og 2den Juledag hos Dorthea om eller jeg kan holde til dat, men ellers maa jeg jo blive hjemme.
Nu vil jeg Hjertet ønske eder alle en rigtig glædelig Jul og et godt og velsignet Nytaar og tillige ønske at Børnene maa komme let over deres Sygdom saa de kan glæde dem sammen med eder. med kærlig Hilsen eders
Bedste og Oldefar
----
Esbjerg d. 29-4-1939
Kære Børnebørn
Jeg siger dig tak kære Erna for dit Brev til mig og jeg ønsker eder hjertelig tillykke med eders lille Pige og ønske for eder at hun maa vokse op og blive til glæde for eder. det er jo ikke saa let at tumle med saa mange Smaabørn, men saalænge i har eders Faster til at hjælpe jer kan i vel nok overkomme det. men naar hun tager hjem og Johannes formentlig skal ind til den fastsatte Extramanøvre saa kan der blive nok at gøre for dig Erna. Det er nu ikke saa behagelig for Johs at blive indkaldt i denne Tid nu i selv har faaet Hus og formentlig lidt Have at holde i Orden, jeg er ved at blive forlegen ved min Have iaar, jeg kan ikke selv taale at gaa derud, og jeg kan ikke cykle jeg prøvede paa det for ca 14 Dage siden. men jeg faldt af den før jeg fik den igang. det er den Astma jeg lider af der er saa haard ved mig iaar. i de sidste Nætter har det været særlig slem. det er som om alle de smaa Aandenærver lukker sig saa jeg maa sidde op i sengen for at faa Luft. det er antagelig den kolde og blæsende vejer der er skyld deri for den kolde Luft kan jeg ikke taale, saa jeg haaber det bliver bedre naar Sommeren rigtig indfinder sig. det fryser endnu 4 a 5 Grader om Natten saa det skulde vi jo ogsaa helst være fri for nu snart, for ikke at faa Frugthøsten ødelagt. jeg tænker hver Dag paa Henning bare han dog kunde faa Held med sig engang saa han kunde begynde at faa lidt Udbytte for al den Slid og Arbejde som han har gjort. det var jo rart for ham at blive lidt selvstændig nu, han har jo Alderen dertil. Det glæder mig at høre at i er glade for jeres Hus og at i har faaet flinke Lejere, jeg har altid sat stor Pris paa at have eget Hus, man lever mere selvstændig og det er jo ogsaa en Sparebøsse og det er i Ungdomsaarene man skal begynde, i den Tid man selv kan overkomme at holde alt vedlige. jeg har fortrudt at jeg ikke solgte min Ejendom sidste Aar, da havde jeg et godt Tilbud og det er ikke godt at have Hus naar man ikke kan udrette noget og daarligere det at have Have, som jeg ellers er saa glad for. Olga og Preben fra København var jo her at besøge mig i Paasken. de har det jo helt godt og Børn har de jo ingen af, saa de maa nøjes med en Hund.
Nu være i alle hilset paa de hjerteligste fra eders Bedste og Oldefar
AP Jørgensen
----
Esbjerg d. 18-11-1939.
Kære Erna
Jeg siger dig hjertelig tak for dit kærkomne Brev til mig af 25 f M, hvoraf jeg ser at du i den urolige og forvirrende Tid vi lever i maa leve den meste Tid som Græsenke, det er jo ikke saa behagelig for Ægtefæller at leve adskilte i længere Tid og jeg kan ikke rigtig forstaa at Johs kan tænke paa at blive fast Officer i Hæren fremfor at blive i sin Stilling som Politibetjent, da han i den alder han har, har gode chancer for Forfremmelser under den nye Ordning af Politiet. Din Morbroder Martin fortrød bitterlig at han forlod sin Plads som Politibetjent, en Plads som jeg havde skaffet ham, og han(s) Fratrædelse kostede mig 3000 Kr foruden 150 Kr aarlig i Rente, saa den Tjeneste jeg gjorde ham blev jeg daarlig belønnet for. Det var nok fornøjelig at i havde saa stor en Frugtavl i Haven i Aar, jeg har ogsaa haft det helt godt med Frugt i min Have i Aar, jeg avlede 200 Pund Æbler 335 Pund Pærer 50 Pund Blommer og 150 Pund Mirabeller og det var helt fint Frugt allesammen, de første 100 Pund Pærer var modne midt i September og resten af Pærerne er modne nu, saa vi smovser rigtig i det nu. Æblerne derimod er Gemmeæbler der kan gemmes helt hen i Foraaret. Det er nok kedelig for Henning at han saagodt-som intet avler af Frugt, naar det er et saa godt Frugtaar som iaar. Affaldsfrugt har jo ikke kostet noget iaar, hvorimod ser det ud til at god Gemmefrugt er ved at komme noget i Pris.
Det havde maaske været klogt at han havde nøjedes med Beplantning af det første Jordstykke han havde, og drevet det andet som Landbrug, man kan godt forstaa at han ønsker at gifte sig nu da det bliver kedelig for ham i Længden at gaa alene derude i Plantagen, uden at have nogen at tale med, og han er jo ogsaa i den Alder hvori de allerfleste ønsker at have sit eget Hjem, og jeg tror at han faar sig en god og fornuftig Kone der vil være ham til stor Støtte.
Det er nogle rædsomme Tider vi lever i med al den ufred og Krig hele Verden over, og det ser ud til at det vil vare mange Aar inden Krigen vil faa Ende. Det glæder mig at høre at børnene har det godt og at lille Hans har begyndt at kunne gøre sig forstaaelig, han har jo ingen Mangel paa godt Humør.
Familien her lever alle i bedste Velgaaende og hvad mig selv angaar gaar det nogenlunde men jeg taaler ingen Anstrengelser, og naar jeg gaar en lille Tur maa jeg stadig staa og hvile mig lidt for at faa Luft, man maa jo bøje sig for Alderen selv om man nødig vil.
Nu være i alle hilset paa det hjerteligste fra eders Bedste og Oldefar. Hilsen fra Frk Nielsen
-----
Esbjerg Julen 1939
Kære Børnebørn
Da nu Julen snart er inde vil jeg i Aften benytte Lejligheden til at skrive til eder og ønske eder en glædelig Jul og et godt og velsignet Nytaar.
Julen er jo ikke saa festlig og glædelig for mig som førhen da eders Bestemoder levede, da samledes hele Familien her i Hjemmet hos os, men nu maa jeg jo ud fra Hjemmet Juleaften og skiftevis fejre Juleaften hos Børnene, men saadan er Livets gang jo og jeg maa jo være taknemmelig for at vi fik Lov til at leve saa længe sammen som vi gjorde, men savnet af sine hengangne Kære trænger jo stærkets frem ved Højtiderne og især Juleaften, angaaende mit Helbred har jeg haft det nogenlunde taaleligt i Vinter, men i de sidste Dages Kulde har jeg lidt noget af Aandenød og haft noget ondt i Lænden saa jeg holder mig for det meste inde i Varmen, og jeg er glad for at jeg har en flink Husbestyrerinde til at pleje mig, i Dag har jeg dog været ovre paa Badeanstalten og faaet mig en rigtig Dampbad hvilket jeg synes jeg har godt af. Eders Faster Cathrine var inde hos mig i Dag og spiste til Middag hos os hun har saa travlr med at sende Julepakke ud til hendes store Bekendtskabskreds og 2' Juledag skal Christian jo giftes og Faster giver Bryllupsmiddagen Hjemmet hos sig, hvor Familien samles.
Ja jeg har jo faaet Indbydelse til Hennings Bryllup den 31' ds og saafremt Vejret bliver nogenlunde og mit Helbred ligeledes agter jeg at efterkomme Indbydelsen, og vil saa tage til Ringkjøbing Dagen i forvejen og køre med eders Forældre derop.
Det er ellers nogle uhyggelige Tider vi oplever nu hvor Menneskeliv ofres og sønderlemmes og alt Materielt ødelægges som skulde være til økonomisk gode for Samfundet, og det værste er at der er ingen Ende at se paa hvornaar dette Uføre skal blive slut.
Da jeg nu forventer at vi mødes ved Brullupet vil jeg slutte med endnu engang at ønske eder en rigtig glædelig Jul er være i nu alle Hilset paa det hjerteligste fra eders hengivne
Bedste og Oldefar
AP Jørgensen
|