| Notater |
- Esbjerg den 21/1 09
Kære lille Margrethe
Nu er det vist ikke for tidlig at vi kommer til at skrive. nu er man falden lidt til Ro efter Julen. Fynboerne rejste forrige Onsdag og thea var jo Hjemme nogle Dage i Nytaaret og var med til Bal. Erna vokser godt men hun er ogsaa snart 4 Aar. Jacob søger Plads i Varde som Natbetjent. det var jo rart om han kunde faa den. Olga vil jo gerne Hjemad i nærheden af os. det er jo en lille Løn men jeg tror nok at det er bedre alligevel. som di har det nu for det kniber stadig væk,
Ja nu er Tante Johanne da endelig Død. hun blev begravet sidste Torsdag. hun var meget Daarlig hun kunde ikke engang kjende Anton eller tale et Ord saa det var jo trist. Astrid har haft ondt Halsen igen i nogle Dage men er rask igen. det var en Byld den gang og før Jul havde hun Halsbetændelse saa hun har jo været været haart med, men bare da hun maa være rask naar hun skal til Baller og Theater saa gaar det jo da. vi har Theater i denne Tid.
Jeg sender her en Regning med som er bleven sendt os for nogle Dage siden. jeg vidste ikke andet end den var bleven betalt da du solgte Skoene. vil du ikke nok lade os vide hvordan det hænger sammen. Nu vil jeg slutte med mange kærlige Hilsener fra os alle Herhjemme din Moder.
Tak for Kortet i morer jer nok rigtig i London. bare i ikke bliver borte engang i den store By hils Cille
---
København den 29 August 1931
Kære lille Bedstefar!
Jeg drømmer, at jeg er en lille Pige. Hvor er jeg glad, for Mor og jeg skal til Esbjerg og besøge Bedstefar og Bedstemor. Vi har vældig travlt for at blive færdige, men ak da vi naar Banegaarden, kører Toget just, og vi kommer ikke med. Jeg stortuder, for nu havde jeg netop glædet mig saa voldsomt til om kort Tid igen at være hjemme, som Mor siger, og nu kommer vi først med det næste Tog. Men Tiden gaar, et nyt Tog kommer, og denne Gang naar vi det; jeg er dog først rigtig rolig, da vi sidder bænket i Toget; eller mon jeg sidder, det gør jeg vist ikke, dertil er jeg nok alt for glad. Endelig, endelig er vi der. Kupédøren gaar op, og hvem hjælper os ud? Det gør Bedstefar. Jeg hopper og springer, sludrer, saa der maa tysses paa mig, og knuger Bedstefars Haand, og saa gaar Turen til Strandbygade. Der sidste Stykke løber jeg. Nu, endelig er det store Øjeblik inde, nu er vi hjemme. Ind ad Døren i en Fart, helt ud i Køkkenet, og der staar Bedstemor. Jef flyver hende om Halsen, og hun slaar Armene om mig og kysser mig, og saa begynder Ferien.
------
Og jeg drømmer videre. Mor er syg og kommer paa Spangsbjerg. Jeg skal ud af Skolen og meldes ind i Vester Skolen. Hver Morgen gør Bedstemor mig i Stand, og naar jeg kommer hjem fra Skole, staar Maden paa Bordet. Vi spiser, og naar jeg er mæt og næsten ikke kan faa en Bid ned mere, siger Bedstemor: Du kan nok have en lille Portion Rabarbergrød til, og hvem kan modstaa Bedstemors Rabarbergrød? Jeg hugger løs paa en ny Portion.
Og som det gaar mig, gaar det ogsaa Henning.
Men endelig bliver vi da færdige. Om Eftermiddagen gaar Turen til vores lille Mor, men hvem sørger for, at vi kommer af Sted? Naturligvis Bedstemor.
------
Og videre gaar Drømmen: Nu er vi hjemme i Middelfart. Det er Jul. Uden for daler Sneen tæt og blød. Vi faar hvid Jul. Inden Døre hersker der Travlhed. Der dufter af mange rare Sager, og man bliver helte syg af Spænding. Hvor gaar Tiden dog langsomt. Hvornaar bliver det mon Juleaften. Nej, det er uudholdeligt. Henning og jeg maa ned og trave i Sneen lidt. Kanske Tiden saa hurtigere kan faa Ende. Hvilken herlig Spas. Hu, hej, sikke Sneboldene flyver om ørene paa en, men hvad er det? Er der ikke en Vogn, der har gjort Holdt ved Nr. 8? Vi maa ud i Porten, og hvad ser vi? En stor Vogn helt fyldt med Pakker og røde Postbude, som har travlt med at fordele Pakkerne til de forskellige Hjem. Og der, sikken stor Pakke Mikkelsen har fat i, og nu: nej, er det sandt?, han gaar ind i Nr. 8 med den, og han har flere end den. Tænk, han gaar op ad Trappen, han drejer til højre, og nu banker han paa vores Dør. Vi maa op og se. Vi er helt ellevilde af Glæde. Nu først er der rigtig Udsigt til, at Julen bliver Virkelighed, for nu er Pakkerne kommet, og Mor fortæller os, at den store Pakke er fra Bedstefar og Bedstemor. Kunne man bare faa Lov at kigge, men Mor er ubønhørlig. I maa vente til Juleaften. - Saa gaar vi da om Juletræet og synger Julesalmer, og saa maa vi kigge til Pakkerne. Jeg er jo den store og kan læse, saa jeg faar lov til at dele Pakkerne ud, men selv om jeg har gaaet andægtigt og sunget, har jeg alligevel opdaget en Pakke med mit Navn. Den griber jeg: Til Erna fra Bedstefar og Bedstemor. Jeg sætter mig, løser Baandet og glemmer helt mit Hverv som Uddeler, og saa kommer jeg med det ene Henrykkelsesudbrud efter det andet. Hvem kan som Bedsteforældrene træffe ens Allerinderligste Ønsker? Hvor var det dog godt, den Pakke kom. Sikken en dejlig Jul.
------
Tiden gaar, og jeg er nu 14 og skal konfirmeres. Vi venter fremmede i den Anledning, og Bedstefar og Bedstemor er trofaste. De kommer begge to. Og, har man kendt Magen til Flothed? Den allerstørste Gave kommer fra dem. De Stakler, der ingen Bedsteforældre har.
------
Jeg faar min Eksamen og klarer den pænt. Bedstefar og Bedstemor kommer paa Besøg. Jeg er glad for at kunne medddele dem det gode resultat, og saa siger Bedstefar, at der en af Dagene kommer en Cykel. Den skal jeg have som en lille Paaskyndelse fra Bedstefar og Bedstemor.
------
Aarene gaar. Ferierne er ikke mere saa lange, men derfor er det ikke mindre rart at komme hjem til Esbjerg. Ganske vist er der jo vokset en hel lille Flok op, som ogsaa lægger Beslag paa Bedstefar og Bedstemor. Men deres Kærlighed maa være vokset med Flokken, for selv om vi er mange til at dele den, faar jeg alligevel ikke mindre nu.
------
Og jeg staar for Alteret sammen med min bedste Ven. Nu skal Livet ret til at begynde. Jeg svarer glad og frimodigt Ja, og bag mig sidder mine kære, og Bedsteforældrene er der selvfølgelig.
Jeg faar mit eget lille Hjem, og jeg gaar og er sløj og daarlig, da kommer Moster Astrid med Bud, at Bedsteforældrene gerne vil besøge os. Saa kommer de, de kære to. Jeg synes aldrig, Jeg har holdt af dem som nu, og jeg mærker deres store varme Kærlighed og synes, at nu har mit Hjem rigtig faaet sin Indvielse.
------
De lægger en lille Pige i mine Arme. Det er min, min. Det strømmer ind med Beviser paa, at mine kære deler min Glæde, og tænk, nu er mine Bedsteforældre blevet Oldeforældre. Det er næsten ufatteligt. Jeg synes, de er alt for unge til det. Oldeforældre, det skal da være nogle gamle, skaldede og tandløse Mennesker, der ikke rigtig kan følge med Tiden mere. Men Olgas Oldeforældre de er jo friske og ungdommelige, og Tiden har saa sandelig ikke faaet Lov til at løbe fra dem. Hvor jeg dog glæder mig til at vise dem deres første Oldebarn
Saa kommer det store Øjeblik, da jeg faar Lov til at gense de kære to, der har fulgt hele min Færd, fra jeg gjorde min Entre i denne Verden, og til nu, da jeg staar lykkelig Hustru og Moder. Hvor stort er det ikke at præsentere sin lille Olga for Oldeforældrene, og jeg er lykkelig, naar de om Morgenen leger med min lille Tullemor. Svært er det at sige Farvel, da Afskedens Stund oprinder. Lille Bedstemor er syg, og hvem ved, om jeg faar Lov at se hende mere. Mon jeg nu skal opleve det, der fra min Barndom har staaet for mig som noget forfærdeligt, at Døden tager en af dem, der staar mig allermest nær? Dag efter Dag gaar jeg mellem Frygt og Haab. Jeg glæder mig, da jeg hører, at Bedstemor er helt kvik. Men saa hedder det: Bedstemor er meget syg. Jeg er ikke længere tryg. Jeg frygter det værste.
------
Og nu er det sket. Bedstemor, lille Bedstemor er ikke mere. O! Kunde jeg sætte mig paa dit Knæ lille Bedstefar og græde ud hos dig. Det er svært at være saa langt borte fra dig. Men du ved, at vi deler din Sorg og jeg vil bede for dig min elskede Bedstefar. Gud velsigne dig og hjælpe dig i denne svære Stund.
Og saa Tak for al din Kærlighed, og Tak, fordi du selv meddelte os Bedstemors Død. Henning kommer her vist i Aften. Han naaede altsaa ikke at sige Farvel til Bedstemor.
Levvel lille Bedstefar
Kærlig Hilsen til dig og dine
Fra Olga, Johs.
Og din egen Pige
Erna.
Kære Bedstefader
Modtag en kærlig Hilsen
Fra Johannes.
|
1863 - 1931 (67 år)
