| Notater |
- Wikipedia:
Ungdom og uddannelse
Povl Hansen Ancher udgik 1650 fra Vor Frue Skole (i dag Metropolitanskolen) i København og indskreves 1/6 i studenternes laug ved universitetet. Mere vides ikke om hans ungdom. Hans fødselsår sættes til noget nær 1630, men hans fødested er ukendt. Ikke blot han men også tre af hans søskende findes senere bosat på Bornholm; heri kunne ses et tegn på, at de var født her. At de er de første kendte bornholmere med slægtsnavnet Ancher, kunne ligge i, at først i århundredets sidste halvdel blev der her gængs skik blandt borgerfolk at tage sig et fast slægtsnavn. Mere taler dog for at søge Anchers fødested i en anden dansk landsdel, Skåne, i Hovby præstegård, hvor Hans Povlsen, også nævnt Anchersen, sad som sognepræst og døde 1655; hans hustru hed Else Olesdatter, og efter navnene at dømme kan dette ægtepar have været Povl Anchers forældre.
Pesten og eftertiden
Poul Ancher havde kun 4 år til at gennemføre sin teologiske uddannelse ved universitetet, da det store pestår 1654 rundt om i Danmark gjorde mange præstekald tomme. På Bornholm lagde byldepesten seks af landets 15 sognepræster i mulden. En af disse, Jens Hansen Sode der født i Skåne, havde siddet nogle år som rektor i Rønne latinskole, inden han 1632 var blevet sognepræst i Hasle og Rutsker og her havde ægtet sin forgængers enke. Han døde 13. oktober 1654. Nu blev den unge Povl Ancher hans efterfølger i præstekaldet. Dette var ringe; købstaden Hasle havde mistet 133 indbyggere i pesten, og dens borgerskab talte kun 60 husstande, i landsognet Rutsker havde pesten bortrevet 2310 mennesker, og af den 56 små, tiendeydende gårde stod nogle øde. Af fiskerlejerne her havde Vang syv, Kås én og Helligpeder én husstand. Trods kaldets fattigdom forblev Poul Ancher trofast knyttet til det i 43 år, lige til sin død.
Ægteskaber med Karen Jensdatter Sode og Lene Nielsdatter
Kun et halvt år havde Poul Ancher siddet i Hasle, da han 3. pinsedag 1655 trolovede sig med sin forgængers datter Karen Sode. I årenes løb bragte dette ægteskab ham 5 børn og knyttede ham med talrige bånd til Bornholm præstegårde og borgerhjem. I øvrigt havde han meget at gøre med at hjælpe de efterladte for pesten. Da Poul Ancher i 1684 mistede Karen Jensdatter Sode, følte han sig gammel og søgte om at få tilladelse til at få sin søn Hans Ancher som kappelan, hvilket kongen tillod. Sønnen overtog faderens gerning i Rutsker sogn. Men året efter, i 1685, tiltrådte han dog stillingen som provst for hele Bornholm, da valget faldt på ham efter svogeren Hans Jensen Sodes død. Og hans alderdom hindrede ham heller ikke i at indgå et nyt ægteskab med Lene Nielsdatter. Hun fødte ham to sønner Key og Guris samt to døtre. Dette ægteskab førte den uhyggeligste slægtsaga i Bornholms historie med sig, hvilket formørkede Poul Anchers livsaften.
Den Bornholmske Frihedskamp 1658
Poul Ancher var et af de fremstående medlemmer af den bornholmske frihedsbevægelse i 1658.
De andre fremstående frihedskæmpere var: Niels Gumløse, Peder Olsen, Villum Clausen og Jens Pedersen Kofoed.
Poul Hansen Ancher er født og opvokset i Östra Hoby i Skåne, hvor hans far var sognepræst fra 1628 til sin død i 1655. Östra Hoby ligger tæt ved kysten på vejen fra Ysted til Simrishamn. Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt Poul Hansen Ancher virkelig var søn af præsten Hans Poulsen Ancher fra Östra Hoby, men dette skulle nu være bevist med sikkerhed (kilde: Lund stifts Herdaminne, bind 9, side 333). Poul Hansen Ancher bliver sognepræst i Hasle-Rutsker i 1654. Året efter bliver han gift med Karen Jensdatter Sode, datter af forgængeren i embedet Jens Hansen Sode, der døde af pest i 1654. Han deltager i 1658 som den Åndelige leder i bornholmernes oprør mod svenskerne - jf. omtalen af dette nedenfor. Han bliver i 1685 provst (landprovst) for Bornholm. Lene Nielsdatter er født og opvokset i Sandvig, hvor hendes far var arkelimester - dvs. at han var ansvarlig artelleriets udstyr og ammunition. Poul Hansen Ancher og Lene Nielsdatter bliver gift 1684-85, efter at han er blevet enkemand i 1684. Lene Nielsdatter er da 20 År gammel, medens han er 54 År gammel. Dette ægteskab varer indtil Poul Hansen Anchers død i 1697, hvor hun således bliver enke 33 År gammel. Lene Nielsdatter bliver gift yderligere 2 gange - først i 1698 med Eskild Nielsen, der var byfoged i Hasle, derefter i 1709 stadskaptajn Gregers Christensen i Åkirkeby. Lene Nielsdatter yngste barn bliver født i 1711. Poul Hansen Anchers ældste datter Margrethe er da 53 År gammel. Lene Nielsdatter dør i Åkirkeby i 1729. Datteren Margrethe bliver gift omkring 1680 med Morten Hermansen Bohn, kaptajn og borgmester i Hasle. Sønnen Hans var først kapellan hos faderen fra 1685 til 1697. Han blev derefter sognepræst, først i Hasle-Rutsker siden i Rønne-Knudsker. Han var tillige provst for Bornholm fra 1717. Sønnen Jens var avlsbruger i Hasle. Datteren Else bliver omkring 1682 gift med Hans Predbjørnsen Langsted, der var sognepræst i Nyker. Sønnen Key var kaptajn og handelsmand i Hasle. Sønnen Jørgen var sognepræst i Åsterlars-Gudhjem. Sønnen Gurris var by- og herredsskriver i Svaneke og Østre Herred. Datteren Karen bliver gift 1707 med Claus Nielsen, der var borgmester i Hasle. Datteren Maren bliver gift 1710 med Claus Sørensen, der var sognedegn i Hasle-Rutsker. Lene Nielsdatters børn af 2. og 3. ægteskab får ligeledes fremtrædende placeringer i det bornholmske borerskab. Sønnen Poul bliver by- og herredsfoged i Hasle. Datteren Karna bliver i 1722 gift med Diderik Mortensen, der var vicebyfoged i Åkirkeby. Datteren Else Maria bliver i 1726 gift med Poul Jensen Ancher, der var hendes nevø, en søn af halvbroderen Jens. Poul Jensen Ancher var borgerkaptajn og købmand i Hasle. Datteren Anne Dorthe var gift 2 gange, senest med Peder Andersen, der var kaptajnløjtnant og ejer af Brogård i Åker. Til historien om Lene Nielsdatter kan der hentes stof i tingbøgerne fra Hammershus Birk og Nørre Herred, samt i Bornholms landstings justitsprotokol. Det skyldes, at hun gjorde sig store anstrengelser for at redde broderen og fætteren fra anklagen for "Mordet i Strandløkken", men det lykkedes ikke for hende.
Dansk Biografisk Lexikon:
Denne i Bornholms Historie navnkundige Mand fødtes i Skaane og var uden Tvivl en Søn af Hr. Hans Poulsen A. (ogsaa kaldet
Hans Anchersen), Sognepræst i Hovby i Ingelsted Herred (d. 1655) og Hustru Else Olesdatter.
Efter at Pesten 1654 havde ryddet frygtelig op paa Bornholm og gjort mange Præstekald ledige, blev P. A. samme Aar Præst
i Rutsker og Hasle, og her vandt han sin Berømmelse ved som en af Hovedmændene at oplægge de Raad og støtte den Rejsning, der førte til, at Bornholm, der i den ulykkelige Roskildefred var afstaaet til Sverige, atter 9. Dec. 1658 afkastede det fremmede Aag.
At han herved har opnaaet ikke ringe Anseelse, skjønnes bl. a. deraf, at han Aaret efter i en anden Sag var den bornholmske Præstestands Ordfører. Provst i Landets Nørre Herred blev han 1685 og døde 1697 (begr. 5. Nov.). 1655 havde han ægtet Karen
Jensdatter. Blandt deres Børn var Hans, der 1685 blev Faderens Kapellan og senere hans Eftermand, og Sønnen Jørgen, der blev Præst i Øster Larsker og Gudhjem og var Fader til Lovhistorikeren Peder Kofoed Ancher.
|
ca. 1630 - 1697 (~ 67 år)
