Notater


Match 1 til 50 fra 5,015

      1 2 3 4 5 ... 101» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1 11 november Niels Hansen Smeds barn af Gadbjerg, båret af sin moster af Smidstrup og
kaldet Peder. Faddere Peder Jensen, Jens Jessen, Christen Sørensen og Thomas Jepsen. 
Nielsen, Peder (I10124)
 
2 21 søndag p Trin trolovede og derefter dom 1 Adventis copulerede jeg Niels Christensen i Smidstrup og Mette Margrethe Pedersdatter af Gadbierg. Familie F899
 
3 8 søndag efter trinitatis var Mads Jessens og Anne Pedersdatters barn fra Roedehuste med moderen i Kirke, båret af Hans Jessens kone i Lindeballe. Faddere vare Niels Jessen af Gadbjerg, Peder Skovfoged af Refstrup Skovhus, Christen Christensen på Refstrup mark og Christen Nielsen af Hvejselgård. Madsdatter, Johanne Marie (I10039)
 
4 Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Kjeld Langballe 37 Gift Huusmand, skomager, huusfader Darum Sogn, Ribe Amt
Ellen Marie Hansen 31 Gift Hans kone Slesvig
Christian Sørensen Langballe 8 Ugift Deres børn Tønder
Johanne Marie Langballe 5 Ugift Deres børn Darum Sogn, Ribe Amt
Jacob Thomsen Langballe 3 Ugift Deres børn Darum Sogn, Ribe Amt
Johanne Christine Hansen 17 Ugift Kniplerske Slesvig 
Familie F1483
 
5 d 13 januar Jes Jessen af Tofthøj begravet gl 72 år 6 mdr. Jessen, Jes (I10041)
 
6 den 10 marts blev Jes Hansens barn af Gadbjerg Hans ført til kirke, som tilforn var hjemdøbt, båret af Søren Hansens kone i præstegården. Jessen, Hans (I4324)
 
7 den 14 decembr trolovet Michel Hermansen og Mette Hansdatter af Gadbierg. Copuleret den 27 januar 1792. Familie F900
 
8 den 17 aug blev Ib Christensen ungkarl af Daldover og Marie Dorthea Jesdatter trolovede i Gadbierg. Den 14 octobris copulerede. Familie F886
 
9 den 20 dito Hans Smeds barn af Gadbjerg døbt Jens, båret af Peder Kiddes kone. Hansen, Jens (I10095)
 
10 den 20 oktober blev Niels Christensens barn af Smidstrup døbt navnlig Jens, båret af Peder Lassens kone udi Gadbjerg. Faddere Christen Larsen, Jens Clausholm, Thomas Pedersen, Jens Poulsens kone. Nielsen, Jens (I10092)
 
11 den 22 maj trolovet Niels Hansen smed af Gadbierg og Maren Pedersdatter af Neder Clausholm. Copuleret 30 juli. Familie F902
 
12 den 27 februar Hans Jessens barn i Gadbjerg ved navn Mathias ført til kirken, tilforn hjemmedøbt, baaret af Margrethe Jensdatter af Vandel. Faddere Jes Jessen, Christen Madsen, Jens Madsen, Frederik Ottesens kone Maren Jensdatter. Hansen, Mathias (I6013)
 
13 den 29 april Niels Christensens barn fra Smidstrup døbt navnlig Peder. Faddere Morten Jensen, Peder Jensen, Jens Kuskes kone, Jens Láursens hustru og Maren Pedersdatter. Båret af Voldborg Påskesdatter på Refstrup. Nielsen, Peder (I10090)
 
14 dom 23 p trinit den 19 november blev Hans Jessens datter af Gadbjerg navnlig Anne /: som tilforn den 12 november in casu necesstatis var hjemdøbt af mig :/ fremstillet i Gadbjerg menighed til daabens confirmation ved Kirsten Henningsdatter, Christen Jensens hustru i Gadbjerg. Faddere Knud Pedersen, Søren Rasmussen, Søren Pedersen, Peder Lassens hustru og Christen Smeds hustru. Hansdatter, Anne (I6011)
 
15 dom 26 p trinit blev Jes Hansens hjemdøbte barn af Gadbjerg Mads confirmeret i sin dåbs nåde, båret af Christen Madsens kone ibid. Faddere Søren Hansen, Thomas Pedersen, Peder Andersen og Mette Sørensdatter, alle af Gadbjerg. Jessen, Mads (I4726)
 
16 dom rogate blev Niels Christensens barn af Smidstrup Inger døbt, båret af Margrethe i præstegården. Faddere Niels Nielsen, Peder Nielsen, Jens Clausholm, Jens Skyttes kone og Niels Christensens datter af Rostrup. Nielsdatter, Inger (I10094)
 
17 dom sexagesima blev Niels Christensen af Smidstrup begravet i sin alders 50 år. Christensen, Niels (I10087)
 
18 Ellen Pedersdatters barn med Michel Pedersen. Tvilling til Christen. Kommer 1754 til farbror Thomas Pedersen. Gift med Rasmus Jensen, Hvejsel. Michelsdatter, Maren (I10113)
 
19 eodem die er Hans Smeds barn af Gadbjerg Jens begravet 3/4 år. Hansen, Jens (I10095)
 
20 eodem die Hans Smeds af Tofthøj Niels døbt, båret af Christen Nielsens kone i Smidstrup. Faddere Stephan Jensen, Christen Møller, Jacob Christensen, Anders Linds kone. Hansen, Niels (I4618)
 
21 født ca. 1637 i byen Moss i Norge og døde 1696 i Tønning sogn. Han var student fra Roskilde og blev 1667 kaldet til præst for Tønning og Træden sogne i Århus stift. Mossin, Christopher Dinesen (I8069)
 
22 I 1788 overtog han efter moderen fæstet på fødegården, og i den anledning ses herskabet på Søgaard, hvorunder gården hørte, at have udstedt fæstebrev til ham.
Samme dag, som Peder Christensen Lodberg overtog fæstet paa fødegården, fik han endvidere af herskabet fæste på det husmandssted i Søndervig, "som Niels Jensens Enke forhen haver beboet og samme formedelst Fattigdom havde frasagt sig, hvorefter det ifæste haver været besiddet af Peder Christensen Lodbergs Fader og nu efter hans Død af Enken Karen Jensdatter". Denne ejendom havde et hartkorn på 4 skpr., og den årlige landgilde bestod af fem torsk, tres stykker hvilling, tyve skulder og to rokker.
Af Søgaard Gods' jordebog fra 1803 fremgår det, at der da boede 3 fæstere i Søndervig, hvoraf den ene var Peder Christensen Lodberg, der nu i årlig landgilde for gården og husmandsstedet i alt betalte 7 rdr. 4 mk. I godsets jordebog fra 1821 oplyses imidlertid, at han nu årligt svarede enogtyve torsk, elleve hvilling, tre skulder og seks rokker. Endvidere hedder det her, at han udførte gang- og vagtarbejde samt kørsel ved "alle indstrandinger imellem Hovvig og Nymindegab, alt efter tilsigelse og uden betaling"
I Jørgen Jørgensens bog "Ringkøbing" fortælles, at Søndervig i 1810 - 1811 fik besøg af et engelsk orlogsfartøj, der kastede anker ud for kysten og derefter sendte både i land bemandet med fremmede krigsfolk. Det fortælles, at Peder Christensen Lodbergs hustru måtte flygte med den lille søn Hans på ryggen, medens englænderne på gården bl.a. stjal en ko og en kalv.
Den 23. december 1811 strandede de to engelske orlogsskibe "St. George" og "Defence" på Vestkysten ved Thorsminde, og 24 døde englændere drev ind på den del af kysten, som hørte under Peder Christensen Lodbergs strandlen. I sin artikel om slægterne Lodberg fra Holmsland fortæller Thorvald Lodberg, at "Ongefær den fierde Part var næsten nøgne". På forespørgsel herom svarede Peder Christensen Lodberg, at han "veed intet om Tyveri eller lignende, har nok set nogen gaa og mærkede nok en Morgen, at et Par døde var trækket af Klæderne om Natten. Han nægter ikke, han har jo taget et overflødigt Klædemon fra een, men saa har han derimod igien klædt de nøgne Døde baade med dette og af sit eget".
Desuden fortæller Thorvald Lodberg, at Peder Christensen Lodberg under den store stormflod i 1825 mistede en fiskerbåd til 72 rdr., ligesom der skete skade på hans bygninger for 20 rdr. Hele beløbet blev dog dækket ind af de penge, der indkom ved en stor landsindsamling til støtte for de på Vestkystens skadelidte.
I 1823 døde assessor Ammidsbøll til Søgaard, og 7 år efter afgik hans hustru ved døden, hvorpå det under herregården hørende bøndergods på Klitten, med undtagelse af Bjerregaard, blev bortsolgt ved en auktion i Ringkøbing.
Evald Tang skriver i "Øen Holmslanf og dens Klit": Om Gaardens Salg har Jens Kristian Tarbensen i Bjærggasrd fortalt mig følgende: Da Assessorens Enke nu var død, og der skulde holdes Auktion over det hele, talte Folkene paa Klitten sammen
om at kjøbe den, da de alle var Fæstere. Men de fleste sagde, at de havde ikke Penge nok til det, og de havde det jo godt nok, som de havde det. Der var kun to Mænd, nemlig Tarben Pedersen og Peder Lodbjærg, der gjorde Alvor af at tage ind til Ringkjøbing til Grev Sponneck, som var Fuldmægtig over Boet, for at tale med ham om Sagen, og ham var de godt kjendte med.
Han raadede dem til at kjøbe deres Lodder, men de skulde ikke byde Stranden ind, for den vilde Staten have, og havde de ikke Penge, kunde de godt faa Kredit, han lovede at skaffe dem Penge af en Enkekasse. Nu fik de Mod paa at byde, da de mærkede, at de kunde blive betroede.
Da Auktionsdagen kom, blev det budt op hver for sig, Gaard og Strand og Klit. Alle Tider skulde de have det sidste Bud, naar Klitten var med, for to eller alle tre Ting blev ogsaa samlet raabt op, det gjaldt jo om at faa det meste ud af det, der var muligt. Endelig blev Klitten alene slaaet dem til for 10,000 Daler Kurant. Saa kom Grev Sponneck hen til dem og sagde: "Vil I nu lægge 500 Daler til eders eget Bud, saa skal det blive approberet i Dag". De tykte jo, at det var mange Penge.
"I skal gjøre det", siger han, "venter I, saa kommer der andre og byder mere." Ja, saa fulgte de hans Raad, og saa blev deres Bud approberet.
Et Par Dage efter mødte to Mænd fra Holmsland hos dem, det var Kristen Terkildsen og Niels Strandgaard, og bød dem, at hvis de
maatte faa Klitten for Kjøbesummen, skulde Tarben Pedersen og Peder Lodbjærg faa Lov til at tage deres egne Gaarde ud og ingen Ting give for dem. "Nej", sagde de, "vi vil ikke sælge, vi har budt Klitten ind, for at de allesammen skal have godt af det,"
Saa talte de Hartkornet sammen og delte det med Kjøbesummen, og derefter skulde hver betale sin Part. Det viste sig da,
at en almindelig Gaard kom til at udrede saadan som en 70 Daler.
Der var en Mand, Kristen Pedersen i Sønder-Lyngvig, han vilde ikke kjøbe sin Gaard, for han havde faaet. elen i Fæste faa Aar forved, og nu krympede
han sig ved at udrede den Kjøbesum. Men Sønnen tykte om det, og faa Dage efter kom han og var bleven omsindet.
En mindre Mand, der hed Mogens, og som boede tæt ved Peder Lodbjærg, han vilde paa ingen Maade, men saa sagde Peder Lodbjærg: "Ja, saa kan du blive Fæster til mig", og han udbetalte da Kjøbesummen for det Sted, og siden har det hørt til den Gaard. De Penge, der den Gang laantes, er jo udbetalte for mangfoldige Aar siden, og det varede ikke længe, inden Folk var glade ved, at det gik, som det gik.
I "Holmsland og Klittens Historie", bind 1, af H.K. Kristensen fortælles, at de fleste klitboere ikke havde mod til ved denne lejlighed at hjemkøbe deres ejendomme. Dels havde de småt med penge, og dels fandt de, at de i øvrigt havde det godt nok som fæstebønder. Der var dog 2 mænd, der var forudseende nok til at gøre alvor af sagen, nemlig Torben Pedersen i Klegod og Peder Christensen Lodberg i Søndervig. Disse 2 mænd rejste til Ringkøbing, hvor de på auktionen den 21. december 1830 fik bøndergodset på Klitten med tilhørende tiender tilslået formedelst 10000 rdr. kurant sølv. Et par dage efter mødte 2 mænd fra Holmsland og tilbød de 2, at dersom disse måtte overtage Klitten til købesummen, kunne Torben Pedersen og Peder Christensen Lodberg få lov til at tage deres egne gårde ud uden at betale det mindste herfor. Videre hedder det:
"Det tjener Torben Pedersen og Peder Christensen Lodberg til ære, at de svarede et afgjort nej: "Vi har købt Klitten, ikke for egen fordels skyld men for at alle kan få gavn deraf." De talte derefter hartkornet sammen og delte købesummen i forhold dertil, og således kom hver enkelt til at betale lige netop sin part og ikke mere. At det har været en fristelse for de 2 mænd at få deres gårde ganske gratis - og måske endnu mere - at beholde det hele og derved blive godsejere, siger sig selv, men de modstod fristelsen."
I samme forbindelse fortælles det, at herredsfogden inden auktionen skal have fået nys om, at 2 Holmbomænd tænkte på at indbyde Klitten i spekulationsøjemed. Han gav derfor Torben Pedersen og Peder Christensen Lodberg et vink om at møde til auktionen lidt før den berammede tid. Uret i tingsalen var da stillet et kvarter frem, således at handelen var overstået, inden Holmboerne nåede frem.
Hvor meget eller hvor lidt der er om hele denne historie, som bl.a. også nævnes af Thorvald Lodberg i hans artikel om slægterne Lodberg fra Holmsland, er ikke nemt i dag at fastslå, ikke mindst fordi de bevarede arkivalier fra den tid intet nærmere fortæller om, hvad der rent faktisk skete. Det sandsynligste er da nok, at Peder Christensen Lodberg og Torben Pedersen som repræsentanter for Klittens beboere har været tilstede på auktionen den 21. december 1830 i Ringkøbing og her har budt Klitten hjem, uden at der skulle betales så meget som en rigsdaler, før det endelige auktionsskøde kunne udstedes. Allerede inden auktionen må have foreligget en aftale med en del af Klittens beboere, som er indgået i et interessentselskab. I hvert fald hedder det i de bevarede arkivalier, at Klitten "alt er erhvervet af Interessentselskabet på Auktionen over Søgaard den 21. Decbr. 1830". Den 7. august 1832 udstedtes derpå auktions skøde til interessentskabet. Den 30. november 1832 udstedte interessentskabet derpå en hel stribe skøder, enten til medinteressenter eller til andre beboere på Klitten. Således ses denne dag samtlige interessenter på nær Peder Christensen Lodberg til deres medinteressent Peder Christensen Lodberg at have udstedt et skøde paa hans forhen ifæste under Søgaard havende gård af hartkorn 2 tdr. 1 1/3 alb. med underliggende fæstested af hartkorn 4 skpr. med tilhørende tiender for en købesum på ialt 473 rdr. 2 mk. og 10 skill.
I februar 1839 afhændede Peder Christensen Lodberg sine ejendomme. Selve fødegården af hartkorn 2 tdr. 1½ alb. afstod han til den yngste søn Hans Pedersen Lodberg for 1200 rigsbankdaler sølv, medens den yngre bror Christen Christensen Pedersen, der havde overtaget jobbet som strandfoged efter faderen, fik ejendommen på 4 skpr. formedelst 400 rigsbankdaler sølv. Selv gik Peder Christensen Lodberg og hustru nu på aftægt hos den yngste søn Hans i gården i Søndervig, idet han foruden de 1200 rigs bankdaler sølv endvidere var forpligtet til at yde sine forældre fri aftægt i gården. Han skulle således indrette dem et aftægtsværelse på 5 fag enten i stuehuset eller andetsteds på gårdens grund og indrettet med loft, vinduer, døre, skorsten, to sengesteder og en jernkakkelovn. Til deres brug i aftægtsboligen havde de ret til af gårdens bohave at udtage de fornødne sengeklæder, køkkentøj o.s.v. 
Lodberg, Peder Christensen (I214)
 
23 Iflg. markbogen 1683 var han husmand i Pillingpøth, et gadehus under Kirkens gods, der 1688 skyldsattes til htk. 0.4.3.2. I følge markbogen 1687 var jordens bonitet ¾ middel og ¼ skarp, men der var ingen eng til stedet til græsning. Stedet opføres i gamle jordebøger under Sønder Røjklit. 1699 skøder kronen Homslands to kirker med underliggende bøndergods til Ide Sophie Rasmusdatter til Søgaard. Thyge Lauridsen overtog stedet efter Peder Juulsen. Hustruens navn kendes ikke. Han skatter af sin unavngivne hustru, men ikke af kreaturer.
1729 nævnes, at Jens Tambjerg er fæster af salig Thyges sted. 
Lauridsen, Thyge (I870)
 
24 Kjeldsen Søren Christensen 01-08-1870 Grønnegade 3 Arbejdsmand Flyttet fra Allerup i 1899
Jensen Bertha Maria 28-11-1869 Grønnegade 3
Kjeldsen Dorthea Jacobine 04-10-1893 Grønnegade 3
Kjeldsen Søren Peter 20-12-1894 Grønnegade 3
Kjeldsen Christian Jørgen 27-08-1897 Grønnegade 3
Kjeldsen Else 05-05-1899 Grønnegade 3
Kjeldsen Frida Johanne 10-07-1900 Grønnegade 3
Kjeldsen Astrid Elvira 03-11-1902 Grønnegade 3 
Familie F2234
 
25 Lars Asgautson er nemnt i 1617 som eigar av Hamra i Erfjord der han åtte ½ laup smør (halve Hamra), ½ laup smør i Fevoll, 3 mark i Hovda og ½ vett korn i Haga på Jæren. Det har av og til vore hevda at Lars er ætta frå Hamra.
I åra 1673 og 1676 var det framme på tinget ei større sak "om Hamres åsete", og då spesielt om det var Lars Asgautson Jørstad eller Tore Hallvardson Hamra si mor som var den eldste syster i syskenflokken som hadde retten til Hamra. Av saka forstår vi at det var morfar til Lars Jørstad og Tore Hamra som tok garden opp av øyde, men ein kjenner ikkje til namnet hans.
Han budde på Jørstad frå 1618 og til han døydde ikring 1660. I følge jordebok over Bergen Domkyrkje sitt apostelgods for 1636 var landskylda Lars betalte av Jørstad på 4 laupar smør. I 1627 betalte Lars 3 dalar i skatt.
Utanom Jørstad, der han berre var leiglending, åtte Lars mykje jordegods rundt ikring. Den 7. des. 1632 kjøpte han 1 laup smør i Birkeland i Sauda for 121 riksdalar. Dette vart seinare delt som arv mellom to av døtrene hans, Rønnaug og Borghild. Den 25. juni 1658 selde han ½ laup smør i Håland i Erfjord til Ola Larsson Håland. Dette var truleg morsarven hans derfrå. I 1661 åtte enka gods i Bergeland, Bandaberg, Hamra, Eggja, Ås og Vareberg, tilsaman 4 laupar og 28 merker smør. Dessutan åtte sonen Lars 1½ laup smør i Fjetland og Vareberg. Om det var arv, noko som er rimeleg, då må Lars Asgautson ha ått omlag 16 laupar smør. Lars var lensmann i Jelsa skipreide 1637-1640.
Han døydde i tidsromet 1658-1661. Jørstad vart delt i to bruk i dei siste leveåra åt Lars Asgautson, eller om det og kunne vere etter hans død. Sonen Lars vart ved det gamle hovudtunet i nedre garden. Lars hadde 8 barn i første ekte og tre barn i andre. 
Asgautson, Lars (I8525)
 
26 samme dag ut supra Niels Christensen af Smidstrup et barn døbt navnlig Thomas. Faddere Jens Skovfoged, Jochum Andersen, Jens Pedersen, Niels Nielsen og Jens Kuskes kone. Båret af Christen Laursens kone udi Smidstrup. Nielsen, Thomas (I10091)
 
27 Spouse:
Augusta Elizabeth Larson Steiner (1886 - 1976)*

Children:
Leonard C Steiner (1907 - 1973)*
Anna Pearl Steiner Axelson (1909 - 2004)*
Opal Elizabeth Steiner Muller (1919 - 2012)*
Robert Paul Steiner (1919 - 2007)* 
Steiner, Christen Jensen (I3980)
 
28 Spouse:
Henry H. Christensen (1873 - 1952)*

Children:
Earl H. Christensen (1907 - 1970)* 
Stejner, Tove Marie (I3981)
 
29 Spouse:
Wilhemina Peterson Steiner (1877 - 1959)

Children:
Ella Maude Steiner Nore (1897 - 1955)*
Mabel Gladys Steiner Ragan (1901 - 2013)*
Alice Pauline Steiner Pelc (1906 - 1947)*
Ross A Steiner (1908 - 1972)*
Leroy Milfred Steiner (1913 - 1991)*
Paul Steiner (1916 - 2011)*
Betty J Steiner Nygren (1920 - 2007)* 
Steiner, Hans Christian (I9873)
 
30 was born in 1563 in Tøtland gård #39, Hjelmeland, Rogaland, Norway. He had an estate probated on 23 Jul 1653 in Hjelmeland, Rogaland, Norway. He died about 1655 in Augland gård #8, Hjelmeland, Rogaland, Norway. Olav Jonsson was a wealthy landowner and the lensmann in Hjelmeland skiprede for over 40 years (1608-1652). By 1624 he owned 9 laupar smør at 13 different farms. By the time he died, Olav owned farms worth 30 laupar smør. He is first named at Aukland in 1603 and lived there the rest of his life. Olav and his brother were sent as representatives to the coronation in Oslo in 1610. The 1645 "head tax" indicates that he owned a large house and had 4 servants. Olav was involved in a number of court cases, usually in connection with his duties as the lensmann, but occasionally he appeared as a defendant for various indiscretions. In 1623, he was accused by the governor (lensherre), Henrik Bille, of issuing a false customs certificate to a Dutch ship captain. Specifically, he was charged with issuing the certificate without authority, only listing half the ship's cargo, and receiving a higher customs fee than officially recorded in the certificate. Olav's defense was that he could neither read nor write and it was his son, who had not yet reached adulthood, who had written the certificate. It appears that Olav was not convicted of any crime as he and Henrik Bille were reconciled and he continued in office. In 1635, Olav was fined 40 dalar, a rather hefty fine, for unlawfully certifying a priest's letter of appointment as the parish's minister. It is probable that the priest in question was his son, Tollak. Jonson, Ola (I8527)
 
31 "1761 d. ?? Gift d. 6 aug. Thomas Christian Nielsen Bundsgaard og Mette Marie Christensdatter af Grindsted. Efter Kgl. bevilling."

"Fest Purificat Marie (2. feb. 1764) Thomas Christians 2de Sønner navnlig Christen .... Maren Christensdatter af Grindsted og den anden navnlig Niels .... Jomfru Heering Faddere:..."

Vejle Landevej 26. matrk. 5a m.fl. Dal. Østerbygård.
1759 skødede Claus Svitzer af Juellingsholm denne gård til Claus Nielsen i Dal. 1762 fik
Anders Jensen af Baggesgård, gift med Maren Nielsdatter Krarup, skøde på gården fra
svogeren Claus Nielsen. 1770 flyttede de til Plagborg og solgte her til Thomas Christensen
født i Eg, gift med Margrethe Pedersdatter. De kom fra Sønder Langelund.
Thomas Christensen døde 1773 og samme år blev Margrethe gift med Mads Gydesen fra
Jerrig. 1784 solgte Mads Gydesen gården til Thomas Christian Nielsen Bundsgård af Uhd i
Ansager sogn, gift med Mette Marie Christensdatter fra Grindsted. De havde boet i Grindsted
fra 1761.
Samme år købte Bundsgård en gård af Hans Nicolai Christensen, halvdelen af denne gård
blev sammenlagt med den første, så Bundsgård havde en gård med. 3-2-3-1. td. hartkorn, den
største i Dal. Ved udskiftningen blev gården udflyttet til en plads østligst i byen.
År 1800 blev gården overtaget af sønnen Niels Bundsgård Thomsen, der samme år blev gift
med Ide Marie Hansdatter fra Løvlund mølle. 1806 solgte Niels Bundsgård til Hans Pedersen
Læk, født i Føvling, gift med Kirstine Hansdatter fra Ansager sogn. 
Bundsgaard, Thomas Christian Nielsen (I4671)
 
32 "Anders Jørgensen, søn af Gaardmand Jørgen Jensen Pugflod og Hustru Lehne Marie Christensdatter af Pugflod, er født sammesteds d. 18. Juli 1842, skriver Atten Hundrede og To og Fyrretyve, døbt d. 24. samme Maaned i Nysogns Kirke, vaccineret d. 21. Februar 1843 af Poul Smed, udskreven af Skolen med Dom for Kundskab mg og Opførsel mg, og confirmeret i Nysogns Kirke d. 19. April 1857.
Holmsland d. 25. April 1857.
T.E. Seidelin,
p.v.
Anmeldt afgang herfra Nysogn til Ringkøbing d. 30. September 1857. Han var Gjest ved Herrens Bord i Nysogns Kirke d. 21-9-57.
Foranstaaende har tjent mig i paafølgende 2 ¾ år som Kreaturvogter, hans opmærksomhed, og Agtsomhed hører til den Sjældne Godhed, saa jeg med Sandhed kan anbefale hans gode Opførsel.
Ringkjøbing d. 8de Juni 1860.
M. Rosengaard."
Det fremgår endvidere af skudsmålsbogen, at Anders en tid har været hos sin bror, Andreas Jørgensen, på Nr. Tang.
Anders Jørgensen var før sit giftermål murer i ca. 10 år og har bl.a. været med til at bygge kirkerne i Nr. Lyngvig og Haurvig.
Den 12. oktober 1873 blev han i Nysogns kirke viet til Ane Hansen af Søndervig. På dette tidspunkt var han gårdmand i Bandsby. Forlovere ved brylluppet var Ane Hansens far, Hans Pedersen Lodberg i Søndervig, og Anders Jørgensens far, Jørgen Jensen Pugflod.
Gården i Bandsby blev overtaget i foråret 1873. Skønt den var en del forfalden, og der måtte svares en ret stor aftægt i 24 år til enken, der havde solgt Anders Jørgensen gården, og der ydermere efterhånden blev en børneflok på 11, lykkedes det alligevel Anders og Ane at drive gården frem, så den i 1905 kunne overdrages til en af sønnerne, Hans, i god stand, hvorefter de selv flyttede til Kloster, hvor Anders opførte et hus. Hvor meget dette hus kostede at opføre, vides ikke, men grunden kostede 200 kr. og blev betalt kontant. Iflg. skødet, der findes endnu, og som bærer stempelmærker for 6.20 kr., er jorden udstykket fra Strædegaard, og sælgeren var gårdmand Niels Nielsen af Stræde.
Anders Jørgensen ernærede sig og sin familie som murer og træskomager til sin død, afgik ved døden den 11. september 1924.

Afskrift af brev fra Anders Jørgensen (1842-1924) til sin datter Lene
Denne afskrift er fra bogen: SLÆGTEN LODBERG fra Søndervig, Nordisk Slægtsforskning 1982.
Den 7/11 1900
Kjære Lene!
Det gaar den Gang som sædvanlig, at det varer noget længe før vi skriver du kalde det i dine egne Tankker en slags Ligegyldighed da vi kan nok forstaae at du vil gjerne have Brev fra os og høre hvordan vi har det i Hjemmet. Jeg kan da Gud ske Lov meddele dig at vi har Helsen og Sundhed hvilken Gode vi ønske at spørge fra dig igjen.
Nu er Mariane jo til Iver Smeds, Trine til Jeppe Enevoldsen saa har vi blot Karen jo vi har ogsaa Mine men hun skriver Ansøgninger paa kraft saa vi ventte jo ikke at beholde hende længere end til Nytaar baare hun saa maa være heldig at faae en Plads hun kan være glad ved og de ved hende, det vilde jo være en Fornøielse for os alle, skulde vi ikke tilsammen bede vor Himmelske Fader for hende om hans bistand og hjelp i hendes Fremtid.
Din Moder beder mig at besvare dig nogle Spørgsmaal du har rettet til hende, jeg ved ikke om jeg kan komme ordentlig fra det men for at komme nemt fra det saa vil jeg prøve paa at slaa det sammen. Faster Karen, de i Søndervig og til Jeppes i Kloster har det allesammen ved det gamle deres Helbred nogenlunde, Petrine Kjeldgaard har det ikke saa rigtig godt hun er snart ikke bedre som i Sommer kan kortsagt ingenting udrette. Hvad Peder angaar da skal han til Søndervig igjen. Jørgen er i Tarm saa Murer og saa Træskomand han ser her hjem en Gang imellem ja, ja jeg haaber nok han selv skriver til dig. Du kan tro det kniber her i Aften. Peder er og ved at skrive til dig det er ham meget besverlig, Stine havde begyndt dette ente med Vanddraaber, Jens siger han vil ikke, saa det er jo en meget fortvivlet Stilling men nu har de først lært deres Legsier og saa er de trætte.
Vi var forleden Dag over til Kjelds i Gamlsogn til Ligfølge de har mistet deres lille Pige den eneste Barn de havde, de var jo en stor Sorg for dem, men de fandt sig dog nogenlunde deri. Til Ligfølge var og Pastor Valør med Frue tilstede, han var som forhen meget Venlig, og nedladen, han bad din Moder og mig at hilse vores 3 største Børn som han havde konfirmeret men dog særlig dig som han vidste tjente hos Schambys.
Valør gjorde en meget lang hjertelig og udmerket Tale over den lille Lig og sine Forældre som han havde staaet i meget venskabelig Forhold til. Det var naturligvis i Hjemmet. Slutteligen hilses du paa det venligste fra os alle her hjemme i det Haab at du har det godt. Glem ikke at hilse Præstens deres lille Pige og hvem der ellers i Kjøbenhavn vil modtage en Hilsen fra os i din kjære Barndomshjem.
Anders Jørgensen 
Jørgensen, Anders (I22)
 
33 "Ane Hansen, Datter af Gaardmand Hans Pedersen Lodberg af Søndervig, er født der 8. Oktober 1851 (Atten Hundrede Halvtreds og Een), døbt i Nysogns Kirke 27. Oktober samme Aar, vaccineret 11. Aug. 1853 af Blicher, udskreven af Skolen med Dom for Kundskab mg+ og Opførsel Mg, og Confirmeret 1. Oktober 1865 i Nysogns Kirke.
Holmsland 12. Okt. 1865.
T. E. Seidelin."

Anne Hansen Lodberg tog som en af de første 4 piger fra Holmsland til Askov højskole, en oplevelse, hun havde megen glæde af og gerne talte om senere i livet. I efteråret 1873, da hun var 22 år gammel, viedes hun til Anders Jørgensen i Nysogns kirke, og hun flyttede til ham i Bandsby, hvor hun viste sig som en meget dygtig husmoder, der opdrog 11 børn. Hun havde stor ordenssans og megen farveglæde, og der var altid hyggeligt i hendes stuer. Hendes produktion af blomsterløg, især til de 7 døtre, vakte stor beundring. 
Hansen, Anne (I23)
 
34 "Armenhaus" Sommer, Margaretha Christina (I5539)
 
35 "Den 24de Juni (1804) begr. Søren Sørensen af Smidstrup, 66 Aar Gl."
Han skulle derfor være født i 1738.
Men:
Alder ved folketælling 1787 = 53 år = født 1734
Alder ved folketælling 1801 = 68 år = født 1733

Det kan ikke afgøres hvornår han er født, da kirkebogen i den nævnte årrække er i særdeles dårlig forfatning. 
Sørensen, Søren (I3924)
 
36 "Diplomatarium Viborgense J. 146", side 360:

"Offvents Pedersdatter Hegelunds sønner: Morten Hegelund, rådmand, Peder Hegelund, borger i Viborg, Jens Hegelund, borger i Ribe og Søren Hegelund, gav i 1537 noget jord beliggende øst til bastue jord, kalledes "Alle Helgens boder", som Jess Mattisøn Sochfod, hendes morfar gav til messers opholdelse for Alle Helgens Alter i Viborg Domkirke".

Søren, omtales i Diplomatarium Viborgense som søn til Christen.

Sønnen Jens var far til biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe (1542 - 1614) som skrev de kendte "Almanakoptegnelser 1565 - 1613".

Peder, som i 1560-årene studerede ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begyndte 24 år gammel at gøre dagbogslignende notater og fortsatte med dette livet ud. Til notatene benyttede han et af tidens almanakhefter i lommebogsformat, 10 x 7 cm, det blev i alt 49 almanakker.

Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine "Almanakoptegnelser": 10.02.1565: "Jeg skrev til Kristen (Mortensen) Hegelund i Prag. Ifølge løse rygter, der stammer fra usikker hjemmelsmand, er der meddelt noget om, at Frederik II, konge af Danmark, skulle være død, ligeledes, at Bohus og Elfsborg skal være belejret af svenskerne, og at pesten raser iKøbenhavn. Ligeledes om en farlig ildebrand i det slot, hvor hertug Adolf af Holsten fejrede sit bryllup o.s.v."

Kommentar: "Kristen Mortensen Hegelund var søn af Morten Kristensen Hegelund, borgerog rådmand i Viborg, en broder til Jens Kristensen Hegelund, borgmester iRibe, Peder Hegelunds fader. 06.01.1561 blev Christianus Høgelius, Danusimmatrikulert ved Universitetet i Wittenberg".

23.03.1565: "Det blev meddelt os om den umådelige skat, som skal udredesaf vore landsmænd, at Ribe-borgerne alene skulle betale 8000 thaler i krigsskat og kannikerne 3000. Så også at hver tiende bonde er undervåben, og at blomsten af Danmarks ungdom om kort tid skal sendes mod svenskerne. Det blev også meddelt, men med mindre sikre hjemmelsmænd, omen kamp, der havde fundet sted, i hvilken en ikke ublodig sejr vartilfaldet vore; thi af svenskerne var der faldet 18.000 og af vore10.000. Jeg har skrevet til fader".

Kommentar: "Peder Hegelunds fader var Jens Kristensen Hegelund, søn af Kristen Hegelund, borger i Viborg, og dennes hustru Offens Pedersdatter. Sønner af dem var den allerede omtalte Morten Kristensen Hegelund, rådmand i Viborg, Peder Kristensen Hegelund, borgmester i Viborg 1550-89, Jens Kristensen Hegelund, rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted 1554-71, gift 1. gang med Anne Pedersdatter, datter af Peder Ibsen og moder til Peder Hegelund; hun døde 06.04.1562, gift 2. gang med MarineKristensdatter Klyne, datter af Kristen Pedersen, borger i Ålborg, enkeefter Jens Klyne, borger og storkøbmand i Ribe; hun blev 15.09.1566 gift med Jens Kristensen Hegelund".

30.01.1570: "Min farbroder Peder Hegelund kom til Ribe".

Kommentar: "Peder Kristensen Hegelund var borgmester i Viborg (1550-89), gift med Karen Pedersdatter, en datter af den højt ansette rådmand i Viborg Peder Jensen Trane".

16.11.1571: "Marine Peder Mortensen (Hegelunds) aborterede".

Kommentar: "Peder Mortensen Hegelund blev ca. 1561 gift med Marine Laugesdatter,datter af rådmand i Ribe Lauge Steffensen og søster til Ribebispen Hans Laugesen". 
Hegelund, Christen Mortensen (I5103)
 
37 "I følgje Rogaland Historie- og Ættesogelag Årshefte 1988 side 136-138 skal Anna Fartegnsdotter ha vorte gift opp att med Knut på Valen. Knut må ha vore lensmann for han slapp å betale landskatt. Det står òg at Laurits Knutson Hogganvik i Vikedal kan vere son til denne Knut og Anna, og at Laurits Knutson var oppkalla etter Laurits Johanneson, første mannen til Anna." Oddsen, Knut (I8541)
 
38 "Nr. 1866 - Samme dag [Sexagesima] blev Jes Hansen af Gadbjerg begraven 66 Aar Gl."

Der er muligvis her tale om en skrivefejl, da Jes' alder i 1787 angives til 69 år. Han ville da være blevet 76 år gammel. 
Hansen, Jes (I3705)
 
39 "Pige" - altså ugift. Kiergaard, Anne Lauridsdatter (I5462)
 
40 "Ugift Marta Marie Pedersen 19 Aar i Farsø". Mads er tilsyneladende ikke udlagt som barnefader, idet dette ikke nævnes ved dåben. Nielsen, Ane Kirstine (I5741)
 
41 (11) d: 3 Nov: Nicolai Møllers Enke, Anna ChristensDatter. 86 Aar: 4 Maan: Christensdatter, Anna (I10015)
 
42 (1788) D 15 Nov: blev ung Karl Stephan Clausen fra Tierreborg Sogn og Bye, og Magrethe
Pouls Datter i Lille Topgaard trolovede forlovere vare fæstemandens fader og Ole Topgaard.

(1789) den 29 januaris Copuleret Stephan Clausen af Tierreborre Sogn og Magrethe Povels Datter af Lille Topgaard. 
Familie F468
 
43 (19) Søndag aften til: 9 - dn 6tn Sept:, Døde den ædle Postmester Simon Hempel, som var 67 aar gamml, blev begravet Mandagen dn 9 Sept: lagt i den liden Karle gang i Kirken .....og Jordet af Hr Skannevorff. Hempel, Simon (I486)
 
44 (27) Onsdag Eftermiddag Kl: 2 dn 9 Septembr= er Sr Jørgen Jacobsen Ploug og Anna Margrethe Simons Datter Hempel lille Datter Fød, som blev Døbt fredagen dn 11 Septembr= og Kaldet Jacobina Acthonia..... Ploug, Jacobine Acthonia (I479)
 
45 (28) Imellem Fredag og Løverdag om aftenen kl 8 d 26 Novembr=, Døde Jacob Hattemagers Moder Navnlig Anna Margretha Jacobs Datter, som var 76 aar gamel, blev begravet paa kirke=gaarden Tirsdagen d 30 Novembr=, tillige ringet og Jordet af Sr Clausen. Jacobsdatter, Anna Margareta (I925)
 
46 (6 Tirsdagen dn 28 martii, om Morgenen Kl: 4, Døde Jacob Jørgensen Ploug Hattemager, Som var 60 aar gammel og nogle Maaneder.... Ploug, Jacob Jørgensen (I922)
 
47 (af Gjern Præstegård) 19. maj 1727 fik han, der med legemssvaghed var behæftet og nu i sit 21. år, kgl. bevill. på at være sin egen værge for derbedre at kunne varetage sit eget bedste, dog med sine to svogre, Mads Pauli, præst i Lem-V., og Peter Fabech, præst i Gern-S., som kuratorer.

29 nov 1746 fik han der var kommet i ægteskab med afg. Mikkel Madsens hustru bevill. på det krohold ved Søbyvad, Silkeborg amt, som de 16. maj 1731 havde fået konf- bevill. på. (Nygaards sedler). 
Stagnoppidan, Peder Rasmussen (I6918)
 
48 (Datter af Rømer eller Huitfeldt?) (usikre foreldre). Ottesdatter, Dorthe (I502)
 
49 (Ivarius Corvinus) Var af gammel bondeæt fra Vilstrupegnen.
Han var den første præst i Starup-Grarup sogn efter reformationen indtil 1554.
Ifølge "Danmarks kirker" har der i Starup Kirke været et nu forsvundet epitafium med følgende indskrift på latin: "Her ligger Ivar kaldet Ravn. Men i virkeligheden var han en due. I Starup og Grarup lærte han de himmelske Kristi trossætninger og forkastede Pavens tomme drømme. Ren var han og jævn, som man tror at de gamles slægt har været, retfærdig og overhovedet en gudfrygtig mand". 
Ravn, Ivar (I5085)
 
50 (Johannes Ancharius), immatrikuleret i Rostock og tog magistergrad 1552. Hjælpepræst i Starup-Grarup fra 1554 og Sognepræst samme sogn fra 1574 til sin død. Anchersen, Hans Ivarsen (I5073)
 

      1 2 3 4 5 ... 101» Næste»