| Notater |
- Chr.5. matrikel opmålt august 1683:
Efterskrevne 2 halvgårde, hvis afgift oppebæres af præsten i Janderup, Søren Pedersen:
11. Niels Nielsen ½gd 504287 al²
12. Jacob Nielsen ½gd 462149 al²
Janderup og Billum sogne bind 2:
VIII (10.720). Kjelst Præstegård. Mat. Nr. 11 og 12.
I 1630 blev Billum sogn anneks til Janderup, og dets præstegård i Kjelst blev annekspræstegård. Det var sognets næststørste gård. Ved matriklen 1688 fik den omtrent 11 tdr. hartkorn, mens den ved de tidligere matrikler kun havde knap det halve.
Valborg dag 1630, havde hr. Ib 2 gildinger (heste), 4 øg, som var alle brune, 7 køer, 2 kvier, 3 andre nød, nogle får og svin, 1 stor brugkedel, 2 vogne, 1 plov og 2 harver. Gårdfællesskab mellem to eller flere var almindeligt på nogenlunde store gårde. Kan man slutte fra navnene, må de to fæstere have været far og søn, de hed nemlig Jens Christensen og Niels Jensen, men bevises kan det ikke. Niels Jensen nævnes 27. maj 1638, da han får en søn døbt Niels Nielsen. 1642 jordes hans ikke navngivne datter, 1644 døbes datteren Kirstine. 1645 begraves hans datter Anne. Der fødes atter en datter, som får samme navn.
Desuden må Jakob Nielsen, der senere nævnes til gården, være hans søn, selv om det ikke kan konstateres i den på huller righoldige kirkebog. Niels Jensens hustru hed Anna, hvad der fremgår af en indførsel 1646.
I matriklen 1661 opføres gården både med Jens Christensen og Niels Jensen som fæstere, men matriklen 1664 har kun Niels Jensen. Det kan tyde på, at Jens Christensen er død i mellemtiden. Sidstnævnte matrikel opfører tillige: »Noch 1 liden hus, Elle Hansdatter ibor, som er uden sæd og sidder på gårdens grund.« Det er fristende at tænke sig, at Elle er Jens Christensens enke og huset et aftægtshus.....
Der har boet flere folk på anneks gården og måske i aftægtshuset. 2. august 1654 begraves en Hans Nielsen, 27. okt. 1657 Søren Pedersen og i nov. 1667 Jens Skriver fra gården. Den 22. juli 1673 havde Niels Jensen »udi hans velmagt afstanden hans gård, grund og ejendom« til sin yngste datter Anne Nielsdatter og Niels Nielsen i Kjelst, mod »at de giver ham og hans hustru deres ophold«. I den anledning lod han sin gård registrere i overværelse af herredsfogeden Rasmus Staall i Billum og herreds skriveren Lambert Rask i Rottarp, Ovtrup sogn, samt to vurderingsmænd. Formuen blev da opgjort til 437 sdl. 1 mk. 15 sk. Det må siges at være godt så kort efter den ulykkelige krig, da mange ejendomme blev insolvente. 2. juni 1682 fik Niels Nielsens en søn Jens døbt. Den mand, der har fæstet efter Jens Christensen, er den førnævnte Jakob Nielsen. 1660 får han en søn Simon døbt, 1665 atter en søn Simon og 1666 en tredie, Simon. I matriklen 1688 opføres både
han og Niels Nielsen som gårdens fæstere.
1699 Dom. Rogata (14. maj) begraves en Niels Nielsen fra præstegården. Også 1697 18. juli begraves en Niels Nielsen fra samme gård.
Den ene må være gårdfæsteren, den anden er antagelig den Niels Nielsen, der blev døbt 1638. Indførslene er så knappe, at man ikke kan se, hvem der er hvem. 1709, Feria 3 tia Pentecostes, 21. maj, begraves Jakob Nielsen af Kjelst præstegård. År forinden havde han opladt fæstet til en datter og svigersøn, nemlig Lisbeth Jakobsdatter og Tue Thorsen (Tue Toersen). Gennem denne Lisbeth har en gren af den lærde universitets bibliotekar P. G. Thorsens forslægt siddet på gården, siden den blev anneks gård, og kom til at sidde der i flere slægtsled efter Lisbeths tid.
|
ca. 1635 - 1709 (~ 74 år)
