Ole Schytte var 1543 kompastor (c: den ene af to ligestillede sognepræster ved samme kirke) ved Gråbrødrekirke i Viborg; kirken er nu nedrevet, og stedet kaldes Hans Tavsens plads. Samtidig var han også skolens rektor, skønt det nylig var blevet forbudt at forene disse to embeder. Han roses af biskoppen for sin nidkjære og opofrende virksomhed som skolemester. 1550 blev han kannik (c: fik del i indtægter fra det tidligere katolske kirkegods). 1554 opgav han rektorembedet, som han havde beklædt i 14 år, altså fra 1540. Hans navn træffes tit i den gejstlige retspleje, og det ses, at han var ven med flere af tidens åndelige foregangsmænd. Han levede endnu ved juletid 1590; men i april 1601 var han død. Han havde tre sønner, som blev præster.