Navn |
Johanne Sylvestersdatter |
Fødsel |
1671 |
Stadilø, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt |
Dåb |
19 nov. 1671 |
Stadil kirke, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt [1] |
- Sølvesters Jahanne paa Stadeløe døbt. Faddere. Jens Michels. Lyder Jeps: Knud Peders aff Solum: Edel Jensqone: Maren Lydersqone.
|
Køn |
Kvinde |
Død |
30 nov. 1759 |
Mejlby, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt |
Begravelse |
7 dec. 1759 |
Stadil kirkegård, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt |
Person-ID |
I10639 |
Slaegten |
Sidst ændret |
5 jan. 2024 |
Far |
Sylvester Jensen, f. ca. 1629, Fuglbjerg, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt d. 10 aug. 1707, Stadilø, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt (Alder ~ 78 år) |
Mor |
Kirsten Pedersdatter, f. ca. 1644 d. 1731, Stadilø, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt (Alder ~ 87 år) |
Ægteskab |
30 okt. 1670 |
Stadil kirke, Stadil sogn, Hind herred, Ringkøbing amt [2] |
- Sylvesters oc Karen Pedersdatters Brøllup.
NB. ved begravelsen er hun anført som Kirsten, men må være samme person.
|
Notater |
- Kirsten og Sylvester Jensen var hovbønder under herregården Søndervang i Stadil sogn. Gården ejedes på dette tidspunkt af fru Christine Fuiren, geheimeråd Jens Harboes enke. Fru Christine Fuiren ejede bl.a. Støvringgård ved Randers, som hun omdannede til et jomfrukloster, hvad det er den dag i dag. Forfatteren af nerværende kom iøvrigt tilfældigt med til klosterets 175 årsjubilæumsfest. På Søndervang var der i de dage en ridefoged, som var en bondeplager. Han hed Henrik Pedersen Winstrup, og da der opstod nogle restancer og måske også anden uorden med Sylvester Jensens forhold til hovedgården, lovede Winstrup at Sylvester "skulle svelte i houllet på Søndervang", ligesom han truede med "at skyde den ene ben i stykker" og at han - Sylvester - skulle sættes i Bremerholms jern. Og så slog han ham. Samme dag gik Kirsten Pedersdatter til ridefogden og ville købe to tønder sæde havre. Ridefogdens ophidselse havde ikke lagt sig. Han sagde til hende, at hun skulle gå med ind, så kunne hun f havren med sig. Men hun sagde, at hun havde ingen sække. Så tog han hende "i akslerne og skød hende forved sig og lukkede døren. Tog så kæppen i begge hænder og slog hende, som man kunne slå på en bæst. Og da han havde slaget hende noget, tog han hende og slog hende mod jorden og slog hende da igen med den samme kæp, men så fik hun ved den ene ende af kæppen, og han hjalp hende op og gav sig til at slå hende igen". Hun kom dog mellem ham og døren og slap ud. Under prylingen havde ridefogdens kone prøvet at få ham til at være rolig, uden at det dog havde hjulpet. Sylvester måtte hjælpe sin kone op i vognen, og det var ikke for godt, at hun kunne tåle, at han kørte med hende. Samme dag kom Henrik Winstrup og skrev alt, hvad de havde. Dette eksempel viser, hvad vore forfædre kunne komme ud for, når ridefogden - som i dette tilfælde - var en tølperagtig natur. Henrik Winstrup kom i øvrigt af gårde i utide, og det har sikkert været en lettelse for Søndervangs bønder.
Sylvester Jensen blev dog ved gården og blev senere efterfulgt af sønnen Jens, hos hvem han formodentlig har været på aftægt. Han døde på Stadilø i 1707, 78 år gammel.
Kirsten Pedersdatter levede endnu i mange år og overlevede endog sønnen Jens, der døde 1730; hun døde i 1731 i en alder af 87 år. [3]
|
Familie-ID |
F29 |
Gruppeskema | Familietavle |